Mikkel Mikjær

Køb et Amino Sponsorlink

Seneste indlæg

E-mail abonnement

  • E-mail: Abonner
  • E-mail abonnenter: 4

Arkiv

december 2008 - Indlæg

Rig ved et tilfælde...

... eller fattig af en fejl?

Kan det siges helt sikkert at det er en dum forretning at starte et datacenter i Midtjylland? At det er dumt at starte det første? At der måske er en grund til at andre ikke har gjort det før?

Er det naivt at forvente at kunderne kommer af sig selv? Ja det er i høj grad naivt, har jeg selv haft begået fejl? Ja helt sikkert. Det har kostet mig rigtig mange penge af min egen lomme det her stunt. Jeg har endnu ikke overblik over hvor meget det helt præcist kommer til at koste.

Men det her indlæg handler ikke om hvad jeg gjorde galt men om de påvirkning det har haft på alt andet end økonomien. For jeg har begået en række fejl, det er der intet hemmeligt i. Jeg har sørget for at holde vores drift kørende, og endog forbedre økonomien samt service og kvalitet heri, hostingen gav os problemerne med økonomien, men udviklingen gav os problemerne med det menneskelige. Nu har vi skåret udviklingen fra og jeg kommer snart med et koncept hvor jeg kan øse af min viden og forhåbentligt tjene lidt på det.

Men nok om det, de menneskelige problemer bestod i at jeg havde 5 stressede medarbejdere, der knokklede røven ud af bukserne døgnets 24 timer, samt en chef der knokklede dobbelt så meget, aldrig havde fri og havde taget 50kg på i vægt over halvandet år og aldrig havde tid til at motionere og havde så travlt at han blev nødt til at spise junk food fordi det tog for lang tid at lave mad selv. Dårlig kombi!!

Udover det holdt vi fanen højt, vi morede os og havde det egentlig skidegodt sammen. Hvilket også er grunden til at vi holdt så længe som vi gjorde. Men derfor var det virkelig hårdt at sige farvel til de gæve gutter fra kontoret, De fleste af dem er allerede videre og i fuldtidsstillinger, vi har alle sammen valgt at vende nedturen til noget positivt og vi er glade for at vi trak os ud lige inden det hele ramlede. Så vi sluttede trods alt med at gøre de sidste kunder tilfredse og vi har ikke mistet nogen hostingkunder på hele balladen. Det vil jeg gerne sige tak til dem for, de har kæmpet hårdt for deres ære alene som egentlig har været lønnen de sidste mange måneder.

Så jeg vil opfordre jer til at tage et kig på http://www.frisenborgvej6.dk, indlæget "Sidste mand lukker og slukker" og spørge jer til:

Hvad skal jeg gøre med den side? Skal jeg holde den online til jordens undergang til minde om de 8 mdr vi havde med skæg og ballade, hårdt arbejde og mange spændende opgaver, eller skal jeg køre den videre som en kilde til alle vores underlige projekter nu og i fremtiden?

Så begynder vi at falde til ...

Som mange nok er klar over har jeg det sidste stykke tid været igang med at flytte mit knap så bmi-venlige korpus de små 300km Østpå der er fra Skive i Midtjylland til Østerbro i København. Det har været en udfordrende tid på mere end en måde, jeg har fået mig en fuldtidstilling så jeg kan holde mig selv og min lejlighed ovenvande indtil jeg engang igen har en virksomhed af en sådan størelse at den kan forsøge mig uden "almisser" udefra.

Her tidligt idag, eller sent igår nat om i vil, blev jeg endelig færdig med at få bare nogenlunde styr på vores stue her i den nye lejlighed. Det bringer mig straks til det næste punkt på listen, for ikke nok med at jeg er flyttet, jeg er også flyttet sammen med min gode ven og tidligere ansatte Jonas. Vi blev enige om at vores agendaer egentlig stemte pænt godt overens og at vi derfor nok godt kunne leve under samme tag et årstid, som tilfældigvis er den periode vores nuværende lejekontrakt løber.

Anyway, se de knap så kønne billeder som min Sony Eriksson lige kunne klare at tage:

Nu mangler jeg lige at få styr på mit soveværelse som pt. fungerer som opmaganiseringsplads for flyttekasser og andet rod :)

Men jeg begynder så småt at glæde mig til de fordele byen giver, alting er meget tættere på. Spontane ting er nemmere fordi alting sker tæt på og ikke kræver 3 timers kørsel hen og hjem før der begynder at ske noget. Jeg er i byen for at møde nye mennesker og for at opbygge mit netværk. Så hvis du kender et arrangement jeg skal med til hvor jeg kan møde ligesindede så lad mig det endelig vide.