Mikkel Mikjær

Køb et Amino Sponsorlink

Seneste indlæg

E-mail abonnement

  • E-mail: Abonner
  • E-mail abonnenter: 4

Arkiv

september 2008 - Indlæg

What's in it for me?

Nogen mener at 10.000kr for en hjemmeside er dyrt, nogen mener at 5.000kr for en hjemmeside er dyrt og andre igen ved at cirka 40.000kr for en hjemmeside er en fair pris. Hvor ligger fejlen henne? En stor del af fejlen her ligger i at en hjemmeside er en udefineret størelse, en hjemmeside kan være alt fra http://www.birkegaardfroemann.dk/ til http://projektopslag.dk/.

Birkegaard og Froemann's hjemmeside ville jeg godt påtage at smække sammen for et par tusind kroner, det er cirka det siden er værd, mens projektopslag.dk har kostet væsentligt mere ...

Jeg vil nu prøve at gøre rede for hvad vores hjemmeside løsning til 10.000kr indeholder, vær opmærksom på at der her stadig er tale om en discount løsning og at vi, eller andre, på alle områderne kan gøre os mere umage men vi mener ikke det er muligt at gøre det indenfor samme budgetramme.

Vi har følgende poster i vores MCSWeb 1.0 produkt samt deres (laterligt lave) listepriser:

Salgsarbejde, ja det skal vi desvære også budgettere med, 2.500kr

Rådgivningsarbejde, hvad er formålet med hjemmesiden, hvorfor, hvordan og hvornår. ca. 3 timer á 850kr, 2250kr

Projektledelse, koordinering af forskellige del-opgaver, medarbejdere og kommunikation med kunden, ca.5 timer á 650kr, 3250kr

Grafiker og grafikarbejde, udarbejdelse af en template med op til 3 revisioner, 4.000kr

Simpel tekstforfatning af op til 10 sider á 1 time á 450kr, 4.500kr

Programmering og opsæting af CMS,  5 timer á 450kr, 2.250kr

Søgemaskineoptimering af siden samt de 10 sider, 1 time per side á 450kr, 4.500kr

1 års hosting, 349kr/mdr (den her pris har vi lånt til Danaweb og det er altså ikke vores listepris), 4.188kr

CMS Licens, (det er 1/100. af udviklingsomkostningerne) 9.995,-

 

Vi snakker altså 37,433,- og hvis vi lægger ud med en pris på 40.000,- har vi altså en fortjeneste på 2.567,-

 

Jeg har så efterfølgende lavet nogle besparelser, blandt andet sparer jeg sælgeren væk når jeg handler på Amino, og jeg har klemt alle timepriser ned på 450,- hvor konkurrence forvridende det så end måtte være. Vi er så nede på:

Rådgivning, 3 timer

Projektledelse, 5 timer

Programmering, 5 timer

Seo, 10 timer

Tekstforfatning, 10 timer

Vi er nu nede på 33 timer, det er cirka 15.000, ydermere har vi sparet rådgivningen væk, den påtager jeg mig personligt gratis, ofte som en del af det indledende salg(her er mange af konkurrenterne som slet og ret ikke har kompetencen til at yde denne service, og af de som har ser jeg ingen der gør det gratis). Udover dette har jeg slået Tekstforfatning og Seo sammen, samt lagt det over på kunden at komme med tekster som vi så tilretter og tjekker for stavefejl, vi er så nede på:

Projektledelse, 3 timer

Programmering, 3 timer

Tekstforfatning, 10 timer

Vi er nu nede på godt 7,200kr i rene mandetimer, dertil lægger vi 2.500kr til grafikeren og et domæne, 100kr, vi er så oppe på 9.800,-

Med en salgspris på 10.000kr tjener vi 200kr solgte hjemmeside. Den eneste grund til at det kan løbe rundt for mig er at jeg selv varetager projektledelse og tekstforfatning

 

Jeg nægter at tro på at nogen af de andre udbydere af "hjemmesider" til 10.000kr eller under, her på Amino, har bare nogenlunde samme grad af gennemtænkning i deres løsninger. Jeg har ihvertfald endnu aldrig set nogen argumentere for det modsatte.

 

Jeg håber denne korte gennemgang har givet dig en ide om, "What's in it for me" og hvad du får ud af at give mig 10.000kr frem for at give 2.000kr til kamphanerne der konstant underbyder hinanden.

En dårlig månede...

Om man er studerende, kontanthjælpsmodtager eller selvstændig kender man alligevel til begrebet "En dårlig månede". Jeg kan huske da jeg som 18 årig sprang ud som kontanthjælpsmodtager og efter de første 14 dage rent fysisk ikke havde nogen penge, ingen kasse kredit og intet dankort stod og kiggede på køleskabet og der var ikke andet end en kvart flaske indtøret ketchup.

Jeg eksperimenterede med at koge suppe på nogle planter fra min minimalistiske rækkehus-have før jeg gav op og gik sulten i seng, næste morgen lokkede jeg mine forældre til at sponsere lidt pasta. Det endte så med at de resterende 14 dages aftener blev brugt til at cykle de 7km ud til mine forældre.

Som studerende nogen år senere var økonomien lidt bedre, jeg bijobbede lidt og sammen med SU'en havde jeg en hel anstændig løn. Når jeg havde en dårlig månede betød det som regel at de sidste 14 dage udelukkende bestod af pasta, og hvis jeg var heldig så var der til lidt salt og måske et skæv ketchup.

Idag er jeg selvstændig, og en dårlig månede betyder nu at jeg skal bede TDC om at udskyde min telefonregning et par dage. Det betyder at jeg kun går på cafe 4 gange om måneden istedet for de normale 8 og at jeg går en enkelt eller to stjerner ned i hoteller....

Men lige hårdt er det sku, men som jeg altid har sagt. Nød lærer nøgen kvinde at spinde, eller nød lærer én at handle.

Da jeg efter de 14 dage som kontanthjælpsmodtager endelig fik penge igen styrtede jeg ud og købte 2 kasser pasta. Ja to kasser! Eller ialt 200 poser. Samtidig med købte jeg to kilo salt og 4 flasker ketchup. I og med det foregik i Aldi var prisen på lige under 500kr. Jeg havde lovet min mor en opvask, så hun kørte det hjem for mig. Nu havde jeg for godt en fjerde-del af mit rådighedsbeløb sikret mig en nødration til de "sidste 14 dage".

Men pludselig var de resterende 1500kr pludselig nok til at klare resten af måneden?

Da jeg som 20 årig studerende gik på røven i København første gang jeg boede derovre var der ikke så meget andet at gøre end at suge på lappen og låne nogen penge i banken, da jeg indså at det gik den forkerte vej sprang jeg på det nærmeste S-tog mod Jylland (for jer der ikke er sted-kendte kan jeg oplyse at når man befinder sig i Herlev er den eneste mulighed for at komme til Jylland med offentlig transport et S-tog der går mod hovedbanen) og da jeg kom tilbage til Jylland startede jeg som selvstændig og begyndte at forbedre min økonomi og arbejde min gæld af. (at den så efter 5 år endnu stadig er der er desværre et tegn på hvor stor den har været).

Så konklutionen er at det er i de stramme tider forandringerne sker. Lige pt. har jeg en stram periode, og det er mega nederen. Jeg kan se på regnskabet at jeg har mindst 100.000kr ude hos folk der skylder mig penge, jeg har cirka det samme i folk der skylder penge og nægter at betale. Jeg har isenkram stående for cirka 500.000kr og jeg har investeret lige godt 100.000kr i indretning, håndværkere o.l. skidt over de sidste 7 måneder. Så det er ikke fordi pengene er der, derudover har jeg idag "lige" lavet salg for cirka 50.000kr, så det er ikke fordi jeg ikke kan lave penge. De kommer bare i klumper, og det er utroligt deprimerende.

Det har så betydet at jeg har gjort nogle drastiske tiltag, f.eks. har jeg valgt at lukke mit kontor ned herovre i Skive, ligesom jeg har valgt at lukke vores eget datacenter og leje os ind i et stører datacenter i Københavnsområdet.  Den beslutning sparer mig for 250.000kr over de næste 2 år, samtidig med betyder den forhåbentligt bedre salg fordi vi kan tilbyde vores kunder mere end vi kunne "herhjemme i Skive".

Det næste store "men" er at jeg går med seriøse overvejeler om at lukke, eller kraftigt neddrosle min udviklingsvirksomhed og få mig et fuldtidsjob. (Overvejelserne er så kraftige at jeg faktisk har sendt ansøgninger ud). Dilemaet her er selvfølgelig at jeg gerne vil fortsætte med min hosting, dels fordi det er en god forretning, dels fordi vi er dygtige til det og dels fordi det er sjovt. Så udfordringen bliver at finde en virksomhed der vil lade mig drive  en virksomhed sideløbende med en stilling hos dem.

Anyway, det blev vidst en mindre roman. Min konklution er at der i stramme tider bliver taget drastiske beslutninger og at de beslutninger ofte viser sig at være nogle af de bedste. Er der f.eks. nogen der kommer forbi mig og ikke har noget at spise, ja så kan jeg altid byde på en portion ny-kogt pasta :)

Mht, mine planer om nyt job og omstrukturering kommer der nok flere detaljer senere. Men lad mig sige så meget at hvis du kender nogen der søger IT Folk (management, projektledelse, drift, udvikling) i eller omkring Storkøbenhavn så må i meget gerne sige til :)

Nigeria scam'ing

Har lige modtaget flg. brev:

 

" For Deres opmærksomhed Jeg er Mr. Patrick KW Chan

administrerende direktør & Chief Financial Officer for Hang Seng Bank Ltd, Hong Kong. Jeg har en lukrativ forretning forslag af fælles interesse til at dele med dig, det indebærer overførsel af en stor sum penge. Jeg fik din henvisning i min søgen efter en, der passer til min foreslåede forretningsforbindelsen. Hvis du er interesseret i at arbejde med mig kontakte mig via min private e-mail (chanpathk@yahoo.com.hk) for at få yderligere oplysninger

Din tidligst svar på

dette brev vil blive værdsat.

Med venlighilsen,

Mr. Patrick Chan"

 

Vi sider bare og undrer os over at det virker ... tidligere idag fik jeg også et opkald fra Indien.

 

Kvaliteten på Amino? Den populistiske fase.

Da jeg i sin tid joinede Amino var det et rigtigt fedt sted, Martin havde hevet nogle rigtig dygtige mennesker fra sit netværk herind og fået dem til at bruge forumet til at debattere(er ikke 100% sikker på det var sådan det foregik men det er sådan det foregår på størstedelen af andre fora's rundt omkring på nettet). Forumet var kommet over start-fasen og der var resourcer(debatører der viste hvad de talte om og var dygtige), og sådan har det faktisk været længe. Det er desvære nu begyndt at gå ned af bakke, som andre her på stedet også har erkendt.

Vi er ovre i at en masse dygtige og mindre dygtige erhvervsdrivende, primært indenfor it branchen, benytter stedet til at kapre opgaver. Hvilket også er okay ifl. vores vært, men det er efter min mening begyndt at foregå på en måde jeg ikke bryder mig om. Det foregår som regel ved at der bliver afgivet 1 eller 2 seriøse bud, herefter starter en budkrig så som typisk resulterer i at nogen tilbyder en Joomla løsning med et gratis template til 500kr i forhold til første bud som måske var en skrædersyet system med et professionelt udviklet design, til 50.000kr.

Udefra ser det ud som om den tilbude vare er den samme fordi der hele vejen ned gives udtryk for at den tilbudt løsning kan dække det udbudte behov. Mit problem er som sådan ikke at jeg går glip af omsætning, det har jeg for længst opgive at få igennem sitet her. Mit problem derimod er at jeg er så synlig en del af Amino at jeg er bange for at blive "sat i bås". Men jeg er også træt af at blive beskyldt for at være en kværulant af den uvidende del af brugerne her på sitet.

Det er trist at det er sådan, og det er trist at de andre personer her på sitet som jeg ved deler min holdning, ikke tør blande sig af frygt for at blive stemplet.

Nu er det bare sådan at jeg ikke betragter hjemmesider til <10.000kr som en del af mit markede, ligesom jeg heller ikke betragter udbydere af disse som konkurrenter. Derimod er der f.eks. Peder fra Take-Two, som jeg betragter som en konkurrent. Han er yderst dygtig og de har nogle styrker. De laver stadig samlebåndsarbejde, men de laver det på et niveau hvor der stadig er tid til at rådgive og hjælpe kunden frem til et punkt hvor kunden får det forventede udbytte af produktet.

Peders løsninger er billigere end vores, hvorimod vores kun er en smule bedre. Som oftest sker der dog det at kunderne ikke har pengene til at få det gjort ordentligt, så vi ender ofte med at lave præcis det samme som Peders firma faktisk laver. Altså mere eller mindre samlebåndsarbejde, eller ihvertfald, hæftigt genbrug af tidligere udviklet kode.

Men for at komme tilbage til facts, jeg er ved at omstrukturere min virksomhed. En af de ting der vil ske er at vi holder op med at give almisser, det vil sige at i forbindelse med debat indlæg vil jeg ikke gå ind og bruge tid på at lave detaljerede svar til specifikke spørgsmål. Derimod vil der være mulighed for at jeg vil svare med et blogindlæg eller en artikel på et af mine egne sites eller min blog her på siden.

Sidst men ikke mindst vil mit bidrag til at stoppe de såkaldte "børnehave"-tråde her på Amino være en række artikler der forklarer first-commers hvordan man sikrer sig at en webprogrammør er dygtigt, hvordan man sorterer skidt fra kanel når man handler SEO, Hosting, Hjemmesider o.l. Men skal lige have tiden til at skrive det. Men forvent flere links til artikler, disclaimere og færer debat indlæg fra min side fremover.

Og forvent at andre må tage over iforbindelse med at "bashe" Grandholm-slænget (som Grandholm selv faktisk er ved at melde sig ud af ... hvilket i sig selv er ret ironisk men dog utroligt rart).