på Amino

Skal jeg vælge netbutik niche ud fra min passion?


Når du er ny i branchen og skal til at starte din helt egen netbutik op fra bunden, er der naturligvis en helt masse spørgsmål, der presser sig på, såsom hvad du egentlig bør sælge i din butik. Det kan eksempelvis være, at du er passioneret omkring en bestemt hobby såsom at lave smykker eller andet håndværk, men du er i tvivl om, hvorvidt du bør gøre denne lille fritidshobby til din helt store virksomhedsplan.

For vil det være bedre at fokusere på noget helt andet at sælge? Noget, som ikke nødvendigvis er din helt store passion her i livet?

Du vil her i artiklen blive meget klogere på dette sammen med en lang række andre spørgsmål, så du føle dig mere tryg ift. at skulle starte din helt egen netbutik.    

Undersøg efterspørgslen på markedet

Først og fremmest skal du naturligvis undersøge grundigt forinden, hvad markedet efterspørger, da det ikke nytter noget at vælge et produkt, blot fordi det er din store interesse.

Det er således vigtigt, at du finder ud af forinden, om danske forbrugere efterspørger det. Du bør i forbindelse med dette også få en god forståelse for, hvor stort et potentiale dit produkt egentlig har, samt hvordan det passer ind ift. de andre konkurrenter på markedet.

Herudover skal du naturligvis også gøre op med dig selv, hvorvidt du er i stand til at styre din helt egen netbutik eller ej. Det er i forbindelse med dette vigtigt at finde ud af, om din nuværende økonomiske situation vil kunne holde til det, samt hvorvidt din familie vil bakke dig op om det eller ej.

Du skal bl.a. sørge for, at du har nok penge sat til side de følgende par måneder, og herudover vil det være meget klogt at beholde dit job, så du er sikker på, at du ikke vil gå bankerot.

Vil du kunne følge med efterspørgslen?

Du bør herudover finde ud af, om du vil være i stand til at følge med efterspørgslen på dit produkt, dersom du får succes. Hvis din store hobby eksempelvis er at lave øreringe, vil det naturligvis tage en helt masse tid for dig at opbygge et stort lager, og nogle gange vil du opleve, at du simpelthen bare ikke kan følge med.

Du kan her eksempelvis vælge at gå på jagt efter leverandører, som kan matche dit design, så længe du naturligvis vil have råd til at give dem løn.

Se f.eks. LykkeByLykke.dk, som er en netbutik, der er startet op af unge succesfulde kvinder, der lever af at sælge det, de drømmer om - nemlig tøj til kvinder. De sælger en række mærker tøj, frem for at producere selv, som mange med passion for tøjdesign starter med at gøre.

Du skal desuden overveje, inden du går i gang med din netbutik, at det selvfølgelig vil komme til at kræve penge, energi og tid, og du vil derfor med garanti føle, at det er det eneste, du får din hverdag til at gå med. Du skal derfor være fuldstændig sikker på forinden, at din familie vil være forstående over for dit hektiske program, og at du desuden ikke har nogen regninger eller andet, der står og skal betales her og nu.

Endelig skal du huske på, at der er utroligt mange succesfulde entreprenører, der har startet deres helt egen netbutik op fra bunden, og at det derfor sagtens vil kunne lade sig gøre.

 

 


Skrevet 23-08-2017 21:10   af   mortenstorgaard