Feedbacks

Freelancer Jesper Sidor Nielsen

Jesper Sidor Nielsen

Berlin, Germany

  • Baseret på 2 anmeldelser

Sammendrag:

Jeg leverer informationsarkitektur (indhold/opbygning), design, teknisk udvikling samt tekst- og billedredigering. Jeg arbejder primært i Wordpress og Kirby CMS. Jeg er webdesigner/udvikler med kommunikationsbaggrund. Mine mange år på mediearbejdspladser har givet mig stor fokus på, at webløsninger ikke kun skal se godt ud ved levering, men at de også skal være nemme at vedligeholde og opdatere i det daglige. Jeg er derfor langt fra fan af Visual Composer-løsninger (og andre Wordpress ’page builder’-plugins), hvor man måske nok kan stort set alt, men omvendt hurtigt får et bøvlet arbejdsflow, uforudsigelighed og dårlig performance. I stedet for at sætte din side op med page builders foretrækker jeg, at vi afdækker behovene, så jeg kan levere præcise side-templates til hurtig, velsmurt og elegant publicering af produkter og indhold. Jeg kan arbejde i alle Wordpress-temaer, men hvis vi skal redesigne eller starte din shop eller dit site fra bunden, så anbefaler jeg, at vi baserer løsningen på Genesis-framework’et. Det er en sindssygt stabilt og fremtidssikret platform, der ud over at sikre hurtig sideload også er bredt anerkendt som det bedste valg for SEO. Google ’Wordpress Genesis’ for at læse mere om, hvorfor Genesis-framework’et er et bedre valg end blinkerierne på Themeforrest. Her i 2017 burde det ikke være nødvendigt at nævne, at alt fra min hånd naturligvis tager sig lige godt ud på både mobil, tablet og desktop. Effektive websites passer ikke sig selv, og jeg tilbyder derfor også løbende service-tjek, hjælp til indholdsproduktion, billedredigering og generel optimering.

Feedback modtaget fra

Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
OK Læs mere