Freelance opgave: Simpelt websitedesign til brug i kommende bogserie

Beskrivelse af opgaven:


Præsentation af opgaven:
Eos Web I/S søger en frisk grafisk designer, der kunne tænke sig at prøve kræfter med en simpel opgave om at skabe et design til en hjemmeside. Du designer layout / udseende af en hjemmeside, som skal udgøre grundlaget for en bog og en større bogserie omhandlende netop skabelsen af denne hjemmeside.
Vi tilbyder altså en unik reference uden sidestykke i form af en bogserie, hvor dit designede website, som vil blive opbygget fra grunden og arbejdet med i hver en detalje i løbet af bøgerne, vil fremstå som det centrale omdrejningspunkt.

Baggrunden:
Eos Web I/S er en nystartet, ambitiøs tomandsvirksomhed, der er i gang med udvikling af omfattende kursusmateriale til et kursussystem, der sættes i luften indenfor de næste par måneder. Der er tale om undervisning omkring det at udvikle en hjemmeside og lignende it-projekter på streng pædagogisk vis, hvor kursussystemet udgøres af en blanding af en bogserie og et supplerende website.

Bogen:
Bogserien er omdrejningspunktet, og udarbejdelsen af den første bog, som strækker sig over hele skabelsen af en statisk hjemmeside fra første klik, til den er online, er på vej mod sin afslutning. Der mangler blot det rette hjemmesidedesign at færdiggøre og tilpasse bogen over... Bogen forventes at sættes i produktion senest i januar 2012.
Bogen vil føre læseren gennem udviklingen af en hjemmeside fra start til slut, og den vigtigste pointe er netop, at den har omdrejningspunkt i en (fiktiv) hjemmeside, som netop udvikles af brugeren selv undervejs. Denne (fiktive) hjemmeside er tilhørende en (fiktiv) restaurant ved navn Eos Café, der skal billedliggøres som en nystartet virksomhed, der ønsker at gøre sig synlig på nettet.

Opgavespecifikationer:
Dertil skal der bruges et design! Og det er denne designopgave, der efterspørges.
Hjemmesiden skal opbygges realistisk og svare til en virkelig hjemmeside, der præsenterer en professionel nystartet restaurant udadtil. Der ønskes:

• Et pænt, præsentabelt og enkelt hjemmesidedesign inkl. et logo til Eos Café
• Designet skal kunne opbygges i en almindelig og generel struktur (se vedhæftede skitse), som følges nogenlunde for at give et standardiseret indblik i hjemmesideudvikling, med topmenu, sidemenu, logo i toppen og adresselinje osv. (du får mere at vide)
• Slå dig gerne løs kreativt, blot strukturen holdes, så undervisningsmetoden fastholdes.

Herudover skal hjemmesiden selvfølgelig indeholde mange små og store bestemte detaljer, så udviklingen af hjemmesiden netop når omkring alle relevante emner og giver læseren alt det udbytte, der er ham muligt. Dette kommer vi selvfølgelig ind på, hvis det er noget, der har indflydelse på designet.
Vi ser ikke dette som en særlig arbejds- og tidskrævende opgave. Opgaven skal ikke være mere krævende, end hvad du selv ønsker at lægge i det, når du selvfølgelig holder for øje, at det vil blive en værdifuld reference.

Bogen er i øjeblikket bygget op over en almindelig hjemmesidestruktur og vil blive tilpasset designet, som ønskes klart indenfor kort tid.

Opgaven udbydes for 0 kr., da det ikke er et egentligt produkt, så vi søger altså en grafiker, måske nystartet freelance, der har brug for en ekstra og særligt god reference, hvor værdien af referencen kommer an på, hvor meget energi, du selv lægger i arbejdet, og hvor du vil fremstå synligt i bogen som samarbejdspartner og fuldstændig designer af projektet.

Dit navn og evt. portefølje eller website efter dit ønske vil blive angivet i bogen og vil fremstå som en særlig tak og anerkendelse.

Vi ser frem til at høre fra dig.


Med venlig hilsen
Eos Web I/S

Oprettet:

21-10-2011 - kl. 03.27

Afregningsform:

Fast pris

Budtype:

Lukket bud

Anslået budget (ekskl. moms):

200 kr. - 2.500 kr.

Kategori:

Design & Multimedia -  Webdesign

Deadline for bud:

27-10-2011

Filer vedr. opgaven:

Har du spørgsmål til opgaven? Skriv det her:

Bemærk! Tekst må ikke indholde bud eller kontaktinformationer

Bud fra freelancere

Navn Område Dato Karakter Bud Status
Casper Fischer Ringsted, Danmark 21-10-2011 - kl. 11.00
  • Baseret på 5 anmeldelser

Lukket bud

Vinder
a s Kolding, Danmark 27-10-2011 - kl. 19.15
  • Baseret på 1 anmeldelser

Lukket bud

Afvist
Nicholai Jensen Odense N, Danmark 24-10-2011 - kl. 02.08
  • Baseret på 0 anmeldelser

Lukket bud

Afvist
martin rahr ry, Danmark 22-10-2011 - kl. 22.11
  • Baseret på 0 anmeldelser

Lukket bud

Afvist