Beskrivelse af opgaven:
Vi har en privat stor kærlighed for livsstilen der kaldes Paleo. Dertil kunne vi rigtig godt tænke os at få skabt en hjemmeside, hvor folk kan samles omkring denne måde at spise og motionere på.
Projektet indeholder følgende elementer.
- Design leveres i PSD fil og du skal slice det ud til grid designet
- Ikoner, logo osv. vil være klar til dig.
- Siden skal kodes i PHP og helst med mySQL database
- Brugersystem der kører via facebook API
- Tilføj opskrifter til siden
- Tilføj en artikel med billeder til siden
- Tilføj en BLOG for en bruger (samme struktur som en artikel)
- Kommentering styres via face api
- Søge funktion på siden
- Listevisning af artikler, opskrifter og blogs.
- Brugerprofilen skal ikke indeholde noget information i denne omgang andet end navn og vise evt. opskrifter brugerne har indsendt.
- Reklame styring sker via OpenX software, så dette skal IKKE kodes
- Administrator skal kunne administrere artikler, blog og opskrifter
En grundlæggende simpel side, ligeledes med brugerstyring fra facebook (gerne med mulighed for google+ på sigt)
Vi så helst projektet kodet fra bunden i php (divs), men står ikke af vejen for en programmør der er en haj til et free-cms system, så længe det ikke begrænser mulighederne for os. Facebook api tiltaler os da vores community i dag kører på facebook primært og det danner bund for et nemmere system setup.
Det er vores ønske på sigt også at få lavet et forum, træningssystem og smartphone app til navigation af opskriver og andet på siden. Men dette er i fremtiden. Nu vil vi gerne bare have siden op hvor vi kan ligge opskrifter online og dele lidt fornuftig viden omkring PALEO :)
Det er vigtigt for os at have en god kemi mellem os og programmøren og at aftaler overholdes. Det er hvad vi gør overfor vores programmører og derfor forventer vi også den samme behandling retur :)
Kort sagt, så er vi åbne for mulighederne omkring projektet. Det er ikke et tjene-penge projekt for os, så vi er også realistiske med de prissatte forhold der er omkring projektet. Helt ind til benet, så er det opskrifts delen der er den primære at få online og så kommer resten.
Vi ligger den ud til bud og ser frem til at høre fra Jer. Vi ved godt sommerferien kommer, så forventer heller ikke at du har tid sådan lige med det samme. Der er ikke nogen fast tidsramme for det som sådan, men kunne vi ramme omkring 1. september ville det være super godt. Men det tager vi en snak om senere.
Tak fordi du tog dig tid til at læse om opgaven. Vi ser frem til at se dit bud og dine tanker.
Mvh Bruno
Oprettet:
09-07-2012 - kl. 06.14
Afregningsform:
Fast pris
Anslået budget (ekskl. moms):
5.000 kr. - 25.000 kr.
Kategori:
Desktop & Webudvikling -
Div. IT & Programmering
Deadline for bud:
13-07-2012
Filer vedr. opgaven: