Freelance opgave: Grafisk design af gavekort og billede til billedspil

Beskrivelse af opgaven:

Hej Amino

Vi har brug for hjælp til følgende to opgaver:

1. Design af elektronisk gavekort

Beskrivelse:
Gavekortet er ikke et traditionelt gavebevis på et specifikt beløb som kan løses ind, men i stedet et pænt kort, som kunden skal kunne give modtageren af et gaveabonnement. Teksten som skal fremgå på gavekortet fremsendes i en separat mail.

Ønskemål:
- Titlen på gavekortet må derfor gerne være ”Gaveabonnement”
- Kunden skal selv kunne udskrive det uden at bruge for meget blæk
- Det skal kunne udskrives på et A4-ark
- Kunden skal have mulighed for selv at skrive modtager og afsender på pdf
- Kunden skal kunne give kortet som gave hele året,
hvorfor ingen sæsonafhængige motiver ønskes
- Foretrukne farver: Hvid baggrund med farver som matcher logoet,
f. eks. guld, grøn og blå (Farvekoder på logo fremsendes i separat mail)
- Foretrukne motiver: Logo, grøn sløjfe inklusiv til/fra-kort og måske nogle tandbørster (Billeder forefindes og fremsendes i separat mail)
- Foretrukket udtryk: Eksklusivt, friskt og stilfuldt
- Designet skal være i overensstemmelse med vores hjemmesides udtryk
- Filen skal være i ”hi res” og ”rediger bar” sådan at vi i fremtiden selv kan
opdatere teksten hvis det bliver behov for det.
- På gavekortet skal der være markeret et lille felt med tilhørende
overskrift ”Ordrenummer”, hvor der skal være muligt for os at skrive kundens
nummer ind på computeren.


2. Design af juleslide

Beskrivelse:
Til et billedspil har vi brug for et billede med julemotiv for at markedsføre vores tandbørsteabonnementer som den optimale julegave.

Ønskemål:
- Designet skal passe til vores juleslogan ”Gaven der varer hele året” som skal
stå på billedet
- Designet må også gerne have associationer til ”Leveret lige til døren…”
- Designet skal være i tråd med vores almindelige slogan:
”Altid en frisk tandbørste”
- Designet må gerne matche gavekortet sådan at man kan genkende
varemærket.
- Foretrukne farver: Hvid baggrund med farver som matcher logoet,
f. eks. guld, grøn og blå (Farvekoder på logo fremsendes i separat mail)
- Foretrukne motiver: Grøn sløjfe, snefnug hvoraf en af snefnuggen er større og ”stråler” mere end de øvrige
- Foretrukket udtryk: Eksklusivt, friskt og stilfuldt


Deadline
Første udkast på begge opgaver ønskes færdigt i slutningen af uge 46

Betalingsbetingelser
Vi indbetaler det fulde beløb så snart begge opgaver er færdigbearbejdet

Venligst bemærk, at der selvfølgelig også er plads til dine idéer blandt vores ønskemål.

Vi glæder os til at høre fra dig!

De bedste hilsner

Anna Groth-Rasmussen
Daglig leder

Oprettet:

06-11-2012 - kl. 14.42

Afregningsform:

Fast pris

Budtype:

Åbent bud

Anslået budget (ekskl. moms):

200 kr. - 2.500 kr.

Kategori:

Design & Multimedia -  Div. design, multimedia & 3d

Deadline for bud:

11-11-2012

Har du spørgsmål til opgaven? Skriv det her:

Bemærk! Tekst må ikke indholde bud eller kontaktinformationer

Bud fra freelancere

Navn Område Dato Karakter Bud Status
Jesper Hintze Kastrup, Danmark 07-11-2012 - kl. 07.27
  • Baseret på 23 anmeldelser

1500,00 DKK

Vinder
Patricia Lima Sønderborg, Danmark 10-11-2012 - kl. 22.12
  • Baseret på 0 anmeldelser

800,00 DKK

Afvist
Stine Reintoft København K, Danmark 06-11-2012 - kl. 19.14
  • Baseret på 0 anmeldelser

2000,00 DKK

Afvist