Freelance opgave: Grafiker til opsætning af fysisk bog og e-bog

Beskrivelse af opgaven:

Vi er i gang med at færdiggøre en bog om psykologi og dating og i den forbindelse har vi brug for en ung, dygtig, men også billig designer, der har lyst til at sætte bogen ud fra et principlayout, og efterfølgende lave en e-bog.

BOGEN
Bogen er en bog om psykologi og dating, der har et lidt komplekst layout. Principlayoutet er stadig under udarbejdelse, men kommer til at minde om: [URL er blevet fjernet]

Figurerne i bogen og intro-billederne vil være lavet i forvejen. Der vil være et designmøde med designeren bag principlayoutet og der vil være rig mulighed for at kontakte principdesigneren, hver gang, der er et spørgsmål til designet eller tvivlsspørgsmål om hvordan en tabel, tekst eller style skal sættes op – eller andre designspørgsmål.

Der skal laves en ret speciel indholdsfortegnelse, hvor bogens 25 overordnede principper anvendes som opslagsværk. Igennem hele bogen er principperne markeret med en særlig style. Denne indholdsfortegnelse skal laves ud fra disse ord/style i bogen, så man kan slå op i et princip og finde alle de steder, princippet forekommer. Herunder skal der markeres et ”hovedafsnit”, som er der princippet gennemgås i den enkelte fase. En oversigt over hovedafsnit fordelt på faser kan ses her:
[URL er blevet fjernet]

Fakta om bogen:
• 680.000 tegn med mellemrum
• 49 historier med særskilt layout (ens – er allerede markeret med særskilt style/skriftype i Word)
• 28 eksperimenter med særskilt layout (ens – er allerede markeret med særskilt style/skriftype i ord)
• 150 ”Hvad skal du gøre” bokse/markeringer i rød
• Mange nøgleord, der er markeret specielt
• Indholdsfortegnelse baseret på de 25 principper – inddelt efter fase

EBOG
EBogen skal være en bog til samtlige platforme, og altså ikke laves specifikt til iPad eller Kindle.
E-bogen skal så vidt muligt følge samme struktur som den fysiske – men kan ikke gøre det helt præcist.
Der er en del henvisninger til nettet (www-henvisninger) i den fysiske bog, som i e-bogen skal linke til de præcise sider. Derudover skal sammenhængen mellem bogen og nettet være mere flydende i e-bogen.


TIDSPLAN

Bogen skal sættes op: 21 – 28. juni
(Derefter læses korrektur 28 juni til 21. juli)

Bogen skal derefter tilrettes/sættes op ud fra korrekturen 21 – 28. juli
Der kan i anden sætning af bogen forekomme tilføjelser af hele sætninger ud over rettelsr af stavefejl, komma, style og lignende.

Trykkeriet skal have den 29. juli

Ebog skal herefter laves – den skal være færdig senest 15. august.

For at komme i betragtning til denne opgave ønsker vi, at du fortæller kort om dig selv og giver en pris på sætning bog og lave e-bog. Det er især vigtigt at du viser:
- Hvad er den samlede pris?
- Har du erfaring med at sætte bøger? (vis evt. eksempel)
- Har du erfaring med e-bøger? (vis evt. eksempel)

Oprettet:

05-06-2013 - kl. 18.02

Afregningsform:

Fast pris

Budtype:

Åbent bud

Anslået budget (ekskl. moms):

5.000 kr. - 25.000 kr.

Kategori:

Design & Multimedia -  InDesign

Deadline for bud:

10-06-2013

Har du spørgsmål til opgaven? Skriv det her:

Bemærk! Tekst må ikke indholde bud eller kontaktinformationer

Bud fra freelancere

Navn Område Dato Karakter Bud Status
Urte Katrine Andersen København S, Danmark 06-06-2013 - kl. 10.11
  • Baseret på 0 anmeldelser

10000,00 DKK

Vinder
Lars Alstrøm København, Danmark 10-06-2013 - kl. 21.46
  • Baseret på 0 anmeldelser

22000,00 DKK

Afvist
Karin Hald 9500, Danmark 10-06-2013 - kl. 09.52
  • Baseret på 5 anmeldelser

12000,00 DKK

Afvist