Beskrivelse af opgaven:
Systemet skal være webbaseret.
Funktionerne er det vigtigste, men jeg forventer også, at det er flot, enkelt og super brugervenligt. Det skal bruges på pc'en, smartphonen, på iPad'en osv.
Det skal bruges til, at handicaphjælpere kan registrere de timer de har, hos de handicappede de er ansat hos.
Efterfølgende skal administratoren af systemet kunne se hvor mange normaltimer, forskellige timer med tillæg, osv. hver enkelt hjælper har, så det enten 1) kan eksporteres til Danløn eller 2) dannes et overblik, så man nemt kan taste det ind i Danløn manuelt.
De forskellige brugere af systemet:
Der skal være tre typer af brugere. Administrator, klient (den handicappede) og handicaphjælper.
Administrator
En administrator skal have adgang til alle klienter og handicaphjælpere der findes i systemet. Formålet er at kunne trække følgende oplysninger.
Klient (handicappet)
Tidsregistreringen foregår ”på” klienten og til hver klient er der fastsat en timeløn, tillæg mv. af administratoren.
Handicaphjælper
En handicaphjælper skal kunne tidsregistrere sig hos den eller de klienter (handicappede), som handicaphjælperen er tilknyttet.
Se vedhæftede fil for en bedre beskrivelse og screendumps af lignende system.
Firmaet der skal bruge systemet starter først op den 1/10 og forventer først at have råd til det til november/december.
Derfor skal freelancere der byder på opgaven forvente, at udviklingen først går i gang der (da jeg ikke går ud fra, at man vil vente med betaling så længe). Det giver dog tid til at vi sammen får snakket systemet så godt igennem, at det bliver rigtig godt.
Hvis visionen for Dinero var, at hvis Apple skulle lave et regnskabssystem, så skulle det være Dinero, så gælder det samme med dette system: Hvis Apple skulle lave et timeregistrerings system til handicaphjælpere, så skal det være det her.
Til sidst: Budgettet er anslået og vi betaler hellere 10.000,- mere for at få den rigtige programmør end at vi nøjes.
Oprettet:
04-07-2013 - kl. 20.42
Afregningsform:
Fast pris
Anslået budget (ekskl. moms):
5.000 kr. - 25.000 kr.
Kategori:
Desktop & Webudvikling -
Div. IT & Programmering
Deadline for bud:
14-07-2013
Filer vedr. opgaven: