Beskrivelse af opgaven:
Hej alle, fra Amino Freelancer.
Jeg har fået denne idé til et helt nyt køkkenredskab.
Dette produkt findes ikke på markedet endnu, så vi skal indgå en NDA (hemmelighedsaftale), hvis det bliver dig jeg skal samarbejde med.
Køkkenredskabet minder utroligt meget om en 'æbledeler', men har dog en helt anden funktion. Men selve formen er meget det samme, som en 'æbledeler'. Yderligere oplysninger kan gives, når NDA-aftalen er indgået.
Jeg ved desværre kun meget lidt om 3D-tegninger og om hvordan man tegner det op i 3D programmer. Jeg skal have udarbejdet tegninger/filer som kan bruges til en videre produktion hos fabrikker.
Om du er designer eller ingeniør, eller studerende for den sags skyld, er helt ligegyldigt for mig. Bare du kan tegne/designe produktet i et evt. 3D-program.
Tegningerne skal kunne bruges til produktfremstilling hos kommende fabrikker. Hvis du ikke kan lave sådanne tegninger, så spar vores begges tid.
Alle bud bliver taget 100% alvorligt! Hvis du ikke mener du kan lave det for under 2500 kr., så skriv endelig et brev til min indbakke alligevel. Så må jeg sammenligne de forskellige bud til sidst. Jeg har ingen erhvervslokaler, så selve tegningerne skal laves et sted vi bliver enige om. Har selv egen lejlighed.
De hurtige 3 ting jeg gerne vil vide, før et samarbejde:
- Hvornår kan du starte? (Helst hurtigst muligt)
- Hvad er dine referencer? (Hvad har du lavet før?)
- Hvor bor du? Jo mindre afstand, desto bedre. Men det er bestemt ikke altafgørende (bor selv i Vejle).
Jeg er selv studerende på en innovationslinje på gymnasiet.
Er knap 20 år og har masser af gå på mod.
Ser frem til jeres bud på min opgave.
God sommer til alle.
Venligst, Frederik Jensen :)
Oprettet:
09-07-2013 - kl. 16.53
Afregningsform:
Fast pris
Anslået budget (ekskl. moms):
200 kr. - 2.500 kr.
Kategori:
Design & Multimedia -
3D Modellering
Deadline for bud:
19-07-2013