Freelance opgave: Kategoripanel (frontend) til kundeserviceopkald

Beskrivelse af opgaven:

Jeg søger en udvikler, der kan omdanne et på forhånd designet kundeservice-interface, opstillet i Excel (se vedhæftede) - til et værktøj, som vores kundeserviceafdeling kan bruge i det daglige.

Kundeservicemedarbejderne skal have mulighed for at tilkendegive hvilken afdeling der arbejdes for på et givent tidspunkt ved et enkelt klik. En sådan ændring, skal efterlade et timestamp, hvorudfra jeg i efterbehandlingen kan beregne tidsfordelingen på vores enkelte enheder.

Vælges én af 2 specifikke enheder, skal dette lukke op for panelets hovedfunktion; som er at specificere indholdet/arten af en kundehenvendelse.

Når de grundlæggende kundedata er oplyst i telefonen (herunder et kundenummer som giver os mulighed for at koble henvendelsen op på vores kundestamdata, herunder geografi/chauffør mv.), klikkes "start", hvorefter tidtagning påbegyndes på den givne behandling.

Indtil der trykkes "gem", vil der være mulighed for at vælge én eller flere kategorier, som afspejler samtalens indhold, dette er på baggrund af op til 12 fortrykte kategorier.

Endeligt skal kundeservicemedarbejderen som selvevaluering, kunne bedømme "stemningen" i kundehenvendelsen på en 5-trins skala (eventuelt illustreret som smileys).

Panelet vil i nogen grad bygge på hierakier, hvor f.eks. bestemte valg i kategorien "Opkald fra:" (jf. vedhæftede), vil udløse særlige funktioner, her tænkes bl.a. en knap til at starte registreringen, uden angivelse af et kundenummer (således det bliver en bevidst handling at omgå indtastning heraf).

Det er min forestilling at registreringerne skal lagres i Access i følgende kolonner:
- Unikt registrerings ID
- Medarbejder (Skal evt. tilkendegives ved login ved opstart)
- Enhed (Selskab 1 / Selskab 2)
- Funktion i enheden (Telefon / Administration)
- Opkald fra (Borger, Visitator, Chauffør eller Anden)
- Kundenummer (Skal indtastes manuelt af medarbejder)
- [Postnummer] (Alternativt valg, såfremt kundenummer ikke kan skaffes)
- Behandlingstid (Forskel mellem "Start" og "Gem" i tt:mm:ss)
- Kategori 1 (Ved valg af flere kategorier samtidig, skal vægtningen ske ligeligt, f.eks. 0,25/0,25/0,25/0,25 ved valg af 4 kategorier).
- Kategori 2
- Kategori ... osv.
- Stemning (1-5, hvor 1 er mest positive)


Panelet er tænkt til at skulle kunne åbnes i enten højre eller venstre side af skærmen som et "fast element" (altid forrest). Såfremt dette besværliggør udviklingsprocessen væsentligt, tænker jeg at udvikle panelet direkte i Access som en frontend, således Access blot er åbent på den enkelte kundeservicemedarbejders PC.

Om vores virksomhed:

Henvendelsen sker på baggrund af vores kundeservicefunktion, med ca 15-20 ansatte.

Dine nødvendige færdigheder:

Søger en person der udviser forståelse for opgaven og stabilitet i forhold til udarbejdelsen og aftalte deadlines.

Det er naturligvis klart foretrukket, at personen er bevidst om egne kompetencer i form af tidligere erfaring med lignende opgaver.

Jeg ønsker et estimat på forventet tidshorisont og pris.

Oprettet:

03-04-2014 - kl. 15.56

Afregningsform:

Fast pris

Budtype:

Lukket bud

Anslået budget (ekskl. moms):

Ikke sikker

Kategori:

Desktop & Webudvikling -  Div. IT & Programmering

Deadline for bud:

08-04-2014

Filer vedr. opgaven:

Har du spørgsmål til opgaven? Skriv det her:

Bemærk! Tekst må ikke indholde bud eller kontaktinformationer

Bud vinder

Freelancer Juul Development
Juul Development

Aarhus C, Danmark

Bud fra freelancere

Navn Område Dato Karakter Bud Status
Peter Braagaard Højslev, Danmark 07-04-2014 - kl. 11.10
  • Baseret på 2 anmeldelser

Lukket bud

Afvist
Henrik Brinch Gentofte, Danmark 04-04-2014 - kl. 16.13
  • Baseret på 0 anmeldelser

Lukket bud

Afvist
Robert Littauer Charlottenlund, Danmark 04-04-2014 - kl. 14.03
  • Baseret på 1 anmeldelser

Lukket bud

Afvist
Jørgen Christiansen Aarhus C, Danmark 03-04-2014 - kl. 18.32
  • Baseret på 10 anmeldelser

Lukket bud

Afvist
Christian Ekman Schirakow Frederiksberg C, Danmark 03-04-2014 - kl. 16.37
  • Baseret på 2 anmeldelser

Lukket bud

Afvist