Beskrivelse af opgaven:
I forbindelse med at jeg nu går hele vejen og skal være selvstændig, skal der ske nogle tiltag på virksomhedens eksisterende hjemmeside samt i forhold til virksomhedens ansigt ud ad til.
Hjemmesiden skal fuldstændig ændres, hvilket jeg er i færd med at indhente tilbud på, så dette er ikke en del af opgaven, men i den forbindelse vil jeg gerne have lavet et grafisk set-up på hjemmesiden til kunderne, som giver et overskueligt overblik over, hvad vi som virksomhed kan tilbyde. Der er nemlig flere aspekter af virksomhedens produkter, både salg af radonmålinger (herunder måling i eksisterende hus/lejlighed, nybyggeri, daginstitutioner, arbejdspladser mv.) men også rådgivning om radonreduktion til både private, entreprenører og myndighederne.
Jeg havde forestillet mig at disse muligheder skulle stilles grafisk op som noget i stil med følgende interaktive set-up:
[URL er blevet fjernet]
Jeg kan lige så godt være ærlig og sige, at jeg ikke har 50.000 kr. til at betale for lige præcis dette set-up som jeg har linket til, og må selvfølgelig derfor nok også gå på kompromis med detaljer og ønsker, men det vigtigste er, at det ser professionelt ud og illustrerer, hvad vi kan tilbyde. Mit budget er nærmere i omegnen af 5.000 - 10.000 kr. inkl. moms. Derfor kunne dette evt. være en opgave for en studerende, elev eller andet, som kan bruge det på sit CV.
Om vores virksomhed:
Dansk Radonanalyse er en professionel virksomhed, som sælger radonmålinger og rådgiver om nedbringelse af radon i primært eksisterende boliger.
Radon er en radioaktiv luftart som er sundhedsskadelig. Sundhedsstyrelsen har efter opfordring fra WHO fastsat en øvre grænse på radonindholdet i nybyggeri til at være 100 Bq/m3, idet værdier herover øger risikoen for lungekræft samt leukæmi hos børn.
350.000 eksisterende enfamilieshuse i Danmark vurderes at have værdier over 100 Bq/m3.
Dine nødvendige færdigheder:
Da jeg ikke kender så meget til baggrunden for, hvad det kræves at udfærdige dette, kan jeg ikke oplyse krav til specifikke færdigheder.
Jeg ønsker blot, at man er skide dygtig til at illustrere, så det ikke kan misforstås og går ind i opgaven 110 % og brænder fuldt ud for det grafiske.
Oprettet:
16-05-2014 - kl. 08.47
Afregningsform:
Fast pris
Anslået budget (ekskl. moms):
5.000 kr. - 50.000 kr.
Kategori:
Design & Multimedia -
Div. design, multimedia & 3d
Deadline for bud:
25-05-2014