Freelance opgave: Load af URLs via Cronjob

Beskrivelse af opgaven:

Vi indlæser som admin (bag et admin login) en række feeds fra butikker.

P.t. gøres dette manuelt ved bare at kalde en URL, og så den næste URL etc. Dette er ikke hensigtsmæssigt, da det kræver manuel handling og tilstedeværelse.

Vi ønsker derfor at disse kald kan foretages automatisk via en defineret plan og leder efter nogen der kan hjælpe med at sætte det op.

Vi har 2 grupper af feeds: Nogle der læses hver dag og nogle der læses på en angiven ugedag. Det ønsker vi ændret til nogle der læses hver dag og resten læses så i grupper på dag 1, dag 2 og dag 3 hvorefter de starter forfra igen.
Alle indlæsninger får et tidsstempel når de er færdiglæst, så det må være rimeligt nemt at styre.

Der skal dannes en log eller endnu bedre skrives til en tabel med den id feedet har, et tidsstempel og en besked, f.eks. Indlæst OK eller en fejlbesked hvis f.eks. feedet ikke længere findes hos butikken, timer ud e.l.

Vores server er en Apache server og vi kører PHP, og jeg har læst mig lidt til at det giver udfordringer i.f.m. Cronjob?
En har nævnt noget om cURL eller wGet (eller ligefrem en Lynx browser på serveren), men der tror jeg at du ved meget mere om dette.

Om vores virksomhed:

Partner-ads er et affiliatenetværk som laver markedsføring for en lang række onlinebutikker.

Oprettet:

19-01-2015 - kl. 15.18

Afregningsform:

Fast pris

Budtype:

Åbent bud

Anslået budget (ekskl. moms):

500 kr. - 5.000 kr.

Kategori:

Desktop & Webudvikling -  PHP

Deadline for bud:

29-01-2015

Kommentarer

Kim Vinberg
Kim Vinberg kommenterede: 19-01-2015 16:13:16

Hej.
Har nogle spørgsmål:

1) Kan du oplyse omkring hvilken database der benyttes, tænker hvis der skal skrives til en tabel, vil det være meget godt at vide hvilken form for database det er. (MySql evt?).

2) Tilføjelse og fjernelse af feed URL'er: Er der en tabel hvor alt dette står hvor i så allerede nu kan tilføje / fjerne / ændre urler, tid for hentning osv, eller skal dette også laves?

3) Er det et sted man kan teste uden at det påvirker den rigtige data (udviklings miljø))?

Mvh
Kim V.

Ken Schultz
Ken Schultz kommenterede: 19-01-2015 17:01:50

Hej Kim

1) Det er en MySql DB, så vi kan nemt oprette en log tabel. Der skal så skrives til den hver gang et feed er indlæst eller hvis det fejler.

2) Ja, alt er sat op og styres via admin menupunkter. Hver feed kaldes via sin egen URL der via et script læser fra butikkens server, dvs alle URLs vi kalder er ens med undtagelse af en ID for det enkelte feed.

3) Vi kan nok ret nemt teste med et par små feeds.

Mvh. Ken

Har du spørgsmål til opgaven? Skriv det her:

Bemærk! Tekst må ikke indholde bud eller kontaktinformationer

Bud vinder

Bud fra freelancere

Navn Område Dato Karakter Bud Status
Marc Wiese Løsning, Danmark 19-01-2015 - kl. 20.56
  • Baseret på 2 anmeldelser

349,00 DKK

Afvist
Kim Vinberg Allinge, Danmark 19-01-2015 - kl. 18.16
  • Baseret på 4 anmeldelser

3200,00 DKK

Afvist
Lasse Rafn Tjele, Danmark 19-01-2015 - kl. 15.43
  • Baseret på 0 anmeldelser

1000,00 DKK

Afvist