Design af logo til mit kommende firma som hedder: Unik Aspekt. Mit kommende logo skal kunne ramme virksomhedens værdier ind, og ikke mindst udtrykke dem visuelt. Logoet skal gerne være genkendeligt og visuelt stærkt i sit udtryk. Mit kommende logo skal kunne fungere, om det skaleres op eller ned, dvs eksempelvis stemples eller trykkes i et brevhoved, på en T-shirt, en tændstikæske, på en plakat, og fungere på et forretningsskilt. Logoet skal endvidere sprayes med stencil, trykkes eller brændes på færdige produkter.
Om vores virksomhed:
Jeg laver lamper og møbler af skrottede og skraldede materialer. Værdierne i mit firma er bæredygtighed, skrot og redesign. Jeg er en sucker for udtjente genstande, møbler, drivtømmer, forvredet metal og den slags som er formet af tidens tand og elementernes rasen. Jeg er samtidig drevet af en kreativ fortælletrang og en ukuelig tro på at en grøn og bæredygtig omstilling er den eneste vej for os jordboere, hvis vi hæver blikket over hverdagens jagen rundt i hamsterhjulet, og i retning af vores fælles fremtid.
Dette langhårede og temmelig vidtløftige ideal er det mit mål at nedscalere og omsætte til handling i form af en virksomhed som fremstiller og sælger unikke historiefortællende møbler og lamper fremstillet af skrottede dele, affaldsfragmenter, og andet tilsyneladende værdiløst vraggods. En anden og meget vigtig historiebærende del af virksomheden bliver at formidle budskabet om at store dele af vores skrot og affald, rent praktisk kan betragtes som ressourcer, og dermed kan stumper og fragmenter samples og sættes sammen på nye måder, og dermed recirkuleres. Upcycling med andre ord.
Formidlingen er tænkt som folkelig oplysning, dvs undervisning i aftenskoleregi, udvikling og afholdelse af workshops og kurser, foredrag og konsulentbistand. På den lidt længere bane er det mit mål at formidlingen skal nå bredere ud, og det skal ske via udvikling af pædagogisk undervisningsmateriale; eksempelvis apps og brætspil, samt udvikling og lancering af en DIY videndelingsportal indenfor praktisk og kreativt bæredygtigt genbrug. Jeg arbejder i retning af steampunk, retrostil men med rene linier og i et simpelt designsprog, og jeg arbejder primært med materialer som irret kobber, drivtømmer, metal, palletræ, udtjente bælgkameraer, vandrør, og andre skraldede loppefund
Dine nødvendige færdigheder:
Grafisk designer
03-03-2015 - kl. 15.14