Beskrivelse af opgaven:
Vi er i gang med at lave en større cloud baseret webløsning i Java, og forventer at lancere inden for de næste par måneder.
Programmet skal bl.a. kunne generere en lang række dokumenter, og det er udvikling af denne funktionalitet som opgaven primært omhandler.
Opgaven er egentlig opdelt i to underopgaver:
1) Der skal udvikles brugergrænseflade for hvert dokument, hvor brugeren indtaster de data, som dokumenterne beriges med. Data gemmes på en database, så brugeren senere hen, kan "åbne" dokumentet og redigere det via grænsefladen.
2) Udvikling af "flette" programmet, hvor data fra brugergrænsefladen flettes ind i dokumentet.
Muligvis udvides opgaven med, at du også skal lave dokumentskabelonen i Word, hvor felterne flettes ind.
Vi udnytter de nyeste teknologier indenfor Java og frontend verdenen; Java Spring MVC, JDK 8, HTML5, CSS3 osv.
Opgaven er en fuldtids opgave, der forventes at tage én til to måneder at udføre.
Om vores virksomhed:
Vi er en mindre virksomhed, med et par år på bagen som leverer ambitiøse cloud baserede løsninger til liberale erhverv. Vi udnytter de nyeste teknologier på backend såvel som frontend, og gør en dyd ud af, at vores produkter er meget brugervenlige.
Dine nødvendige færdigheder:
Du skal som minimum kunne lave Webløsninger i Java og J2EE. Det gør ikke noget, hvis din erfaring ikke er så stor, da vi nok skal hjælpe dig i gang.
Men det er meget meget vigtigt, at du er grundig og præcis, da der stilles overordentlige store krav til dokumenternes nøjagtighed.
Som nævnt er opgaven en fuldtidsopgave, så du skal kunne arbejde min. 40 timer om ugen alene på denne opgave. Men vi er heldigvis meget fleksible, så du kan selvfølgelig arbejde hjemmefra, eller hvor du nu foretrækker(dog skal vi selvfølgelig mødes i ny og næ).
Oprettet:
12-03-2015 - kl. 09.11
Afregningsform:
Pris pr. time
Timepris (ekskl. moms):
100 kr. - 300 kr.
Varighed:
1 - 3 måneder
Timer pr. uge:
Kategori:
Desktop & Webudvikling -
Java
Deadline for bud:
21-03-2015