Beskrivelse af opgaven:
Hej Alle
Jeg skal til at opstarte en webshop og i den forbindelse har jeg valgt, at jeg vil benytte et template (jf. Templates længere nede), som skal opsættes i enten Prestashop eller Magento på en ekstern server. Hvorvidt det bliver den ene eller anden platform afhænger af dine anbefalinger mv.
Naturligvis skal webshoppen afleveres ”køreklar. Dvs. at du skal udføre de tekniske implementeringer af fx betalingsgateway og betalingsaftale. Det administrative i forhold til fx Nets samt udfyldning af tekst på hjemmesiden vil jeg selv stå for.
Der skal foretages nogle minimale ændringer/tilpasninger. Fx skal headeren "fastgøres" i templatet, sådan at den sidder fast, når man scroller ned. Ydermere skal siderne cache, så man her kan spare noget tid for den besøgende.
For det tredje skal siderne naturligvis være søgemaskinevenlige, sådan at jeg selv kan gå ind og udfylde title-tag, meta-description mv. Ydermere foretrækker jeg også, at der bliver lavet ”pæne” webadresser i henhold til Googles kriterier. Hvorvidt dette er noget, som jeg også selv kan udfylde ligesom title-tag eller om der kræves en særlig teknisk kunnen for at justere disse webadresser, er du formentlig også mere vidende om.
Yderligere er undersiderne med check-ud efter min mening relativt dårligt designet i de forskellige templates. Hvis dette kan tilpasses uden at ændre strukturerne i templatet, vil dette også være interessant at ændre. Indkøbskurven skal også tilpasses for at gøre den mere logisk, når der er mange varer i kurven. Slutteligt vil der også skulle gemmes cookies på besøgendes computere. Hvorvidt disse ting blot er ”gemte funktioner” i back-enden, som blot skal tilvælges, eller om der skal laves større teknisk og grafisk implementering, ved du sikkert mere om.
Umiddelbart kunne det virke som om, at der skal tilkøbes mange plugins til Prestashop. Hvis dette er tilfældet, må du naturligvis også gerne medtage dette i dine overvejelser, når du afgiver et bud.
Jeg vil gerne understrege, at der sagtens kan komme flere opgaver løbende til webshoppen. For det første skal webshoppen jo opdateres, når der kommer nye opdateringer til den givne platform. Ydermere kunne der også komme større opgaver, som fx at implementer eksterne bogføringsprogrammer osv. Dette nævner jeg for at gøre opmærksom på, at du sagtens kan forvente flere opgaver på længere sigt, hvis dit bud står godt mål med det udførte arbejde.
Hvis PrestaShop vælges som platform, vil jeg gerne understrege, at kildekoden skal downloades sådan, at sitet kan tilpasses uden hindringer.
Du kan se de forskellige templates, som jeg har fundet frem til herunder:
Prestashop:
[URL er blevet fjernet]
[URL er blevet fjernet]
[URL er blevet fjernet]
Magento:
[URL er blevet fjernet]
[URL er blevet fjernet]
Hvis du har nogle andre lignende templates, som jeg måske ikke har fundet frem til, er du naturligvis meget velkommen til at fremvise dem.
Til sidst vil jeg gerne nævne, at jeg naturligvis har googlet mig frem til forskellige firmaer, som opsætter templates i Magento og Prestashop. Hvis du har pakkeløsninger eller kan give en god pris på at inkludere et design af logo, må du naturligvis også meget gerne medtage det. Det skal dog nævnes, at jeg har lavet udkast til logo. Dvs. du skal i så fald ikke til at opfinde ”den dybe tallerknen”, men derimod tilpasse og finjustere udkastet. Jeg vil gerne understrege, at hv
Oprettet:
09-08-2015 - kl. 22.00
Afregningsform:
Fast pris
Anslået budget (ekskl. moms):
5.000 kr. - 50.000 kr.
Kategori:
Webshop -
Diverse
Deadline for bud:
18-08-2015