Beskrivelse af opgaven:
Min ide er en IOS dating-app, der har en ny tilgang til selve måden at møde mennesker på. Jeg har undersøgt markedet meget grundigt, og alle datingplatforme tager udgangspunkt i, at brugerne skal skrive sammen. Der findes endnu intet datingforum, der tager initiativ til, at brugerne skal på date og møde hinanden – det er alene overladt til brugerne selv. Det er her, at jeg vil komme med en nytænkende måde at date online på, hvor man fra start af planlægger at mødes. Det vil altså for første gang ikke være et problem at finde en date.
Scenarie;
De fleste kender det, at man har chattet sammen i flere måneder og får sommerfugle i maven ved tanken om den anden person, hvorefter man kommer på date for så at finde ud af, at der ingen kemi er. Dette kan man springe over ved at benytte min app, hvor man kommer på date med det samme.
Min app vil altså henvende sig til dem, der gerne vil ud og møde nye mennesker. Hvis en enlig mor eksempelvis sidder en onsdag aften og ved, at hun har en børnefri lørdag, så kan hun oprette sig som datesøgende i app’en med dato, sted og eventuelt aktivitet. Det bliver hermed efter hendes præmisser. Er der så en anden bruger af app’en, der finder hendes dateforslag tiltalende, kan han ansøge om at komme med på daten. Ved ansøgningen kan han så skrive en kort tekst om sig selv, og hvorfor han skal med på daten. Hvis der er flere, der har ansøgt om at komme med, vil det være op til kvinden at vælge den person, som hun finder mest tiltalende.
Efter daten, vil det så være muligt for begge parter at angive via app’en, om de fortsat er interesseret i den anden. Hvis begge har sagt ’Ja’, vil de to så være et match. Hermed undgår man den akavede situation at skulle afvise den anden personligt efter daten, hvis man nu ikke længere var interesseret.
Funktion;
Som det ses i scenariet, vil der være mulighed for at oprette en meget specifik date med mange informationer. Men det skal også være muligt at søge en mere ’åben’ date. Med dette menes, at man ikke nødvendigvis skal angive dato mm., men blot angive, at man er interesseret i at mødes med en potentiel partner. Når man har fundet et Datematch, specifik eller ej, vil de personer, der skal på date sammen, få mulighed for at chatte med hinanden via app’en. Hermed vil dem, der har arrangeret en mindre udspecificeret date også kunne aftale nærmere. Når man så har været på daten, skal man trykke Ja eller Nej til den anden bruger og vil enten få et Match eller et afslag. Får man et match, har man så fortsat mulighed for at chatte sammen, men hvis ikke, så er kontakten via app’en brudt.
Dette er tæt på en Tinder app men med andet formål
Jeg har fået en pris på denne app men prøver at se om et bedre tilbud her kan forkomme..
Et partnerskab 50/50 er jeg os åben for, så skriv gerne dine krav hvis du skulle være åben for dette
Dine nødvendige færdigheder:
-At du med 100% kan bygge den ønsket app
-Bor på sjælland for bedre sparing under forløbet
-Du har en uddannelse og mange års erfaring
Oprettet:
12-10-2015 - kl. 19.20
Afregningsform:
Fast pris
Anslået budget (ekskl. moms):
Ikke sikker
Kategori:
Mobil -
iPhone app udvikling
Deadline for bud:
22-10-2015