Beskrivelse af opgaven:
Vi har i dag en app til iOS. Vi skal bruge en tilsvarende app til Android.
Det skal laves som native app. Versionen til Android skal ikke være en direkte kopi, men laves så den virker intuitiv for en Android bruger. Umiddelbart er der ikke så meget iOS specifikt i vores nuværende app så designet vil være det samme. Vi udarbejder grafiske elementer og farvekoder. De to vil altså ligge meget tæt op ad hinanden.
Se graviddagfordag.dk og hent iPhone app'en eller tjek screenshots.
For præcisering af funktionalitet udover punkter nederst, se appen i app store til iOS.
Versionen til iOS har vi selv lavet. Der er brugt 200 timer på udvikling af denne hvor vi har itereret mange gange over design og funktionalitet, så det forventes at den rette også vil kunne løse opgaven på den tid når nu det hele ligger klar.
Afregning sker på en attraktiv earn-out basis, som en andel af omsætningen indtil det fulde beløb er afregnet. De videre vilkår omkring denne kan forhandles og opstilles på flere måder alt efter behov og ønsker. Fejl der findes i indkøringsperioden skal rettes uden beregning.
Funktionalitet:
Visning af tekster samt billeder til 3 forskellige formål: dagstekster, ugetekster til mor og ugetekster om baby.
Fra teksterne skal laves links der kan trykkes på hvor der så navigeres til det rigtige wiki punkt. Se nedenfor.
Wiki til visning af ekspertartikler der også linkes til. Disse har forskellige emner. Tekst til begge ovenstående punkter læses ud af en XML struktur. Links laves udfra en notation vi selv har fundet på så man kan se hvilken tekst der skal stå samt hvor der skal linkes til - lidt som href i html.
Fra ugetekster til baby skal man kunne se scanningsbilleder og videoer.
"Lokale push notifikationer" så man får besked dagligt eller ugentligt om nye ting der passer til den uge eller dag man er nået til.
Størrelsesguide der uge for uge viser babys størrelse.
Rendering af video ud fra billeder. Man skal kunne tage billeder og sætte ind i app'en der så kan renderes til en video man kan se og dele med andre.
Oversigt over vigtige numre, her indtastes navn og nummer på jordemoder og fødested.
Indtastning og seneste menstruationsdato og terminsdato der så påvirker hvor langt man er. Her kan man også indtaste cykluslængde der også påvirker hvor langt man er.
Indstilling af push beskeder.
Om appen der blot forklarer lidt om app'en.
Feedback mulighed via mail.
Analytics såvel med Google Analytics, flurry og firebase.
Mulighed for in-app køb - appen skal enten kunne være en køb-først med al funktionalitet, eller være så de første 14 uger er gratis hvorefter man kan opgradere og få resten gratis. Dette er forskelligt afhængig af land app'en skal releases i.
App'en skal kunne bygges til forskellige sprog, for nuværende dansk, tysk og engelsk. Hvert enkelt land har sine egne tekster (der står i XML-filen) da der for eksempel er forskellig information om barsel afhængig af land, selvom sproget er det samme. Det skal altså være meget nemt at konfigurere et nyt byg, herunder indstilling af sprog/land, samt om det skal være med in-app køb eller ej.
Om vores virksomhed:
En appudviklingsvirksomhed der specialiserer sig i læring- og velfærdsapps.
Gravid - Dag for Dag blev hurtigt efter lancering en kommerciel success som paid app i Danmark, hvor den skifter imellem at være den største og den næststørste graviditets app på iOS. Efter en lidt længere indkørsel som freemium app i Tyskland, Østrig og Schweiz er det også her lykkedes at få den til at være en seriøs spiller, der stadig tager markedsandele, på trods af at markederne i større grad er domineret af Android. Vi forventer en lancering på engelsk inden for den nærmeste fremtid og forventer her det samme scenarie som på de tysksprogede markeder.
Dine nødvendige færdigheder:
Du skal være bosiddende i Danmark og kunne yde support fortsat, f.eks. på timebasis efter release. Det er et krav at man kan vise at man har lavet andre apps der er i app store. Opgaven er teknisk meget enkel, så hvis du har lavet apps til android før er det eneste der kan være lidt tricky sikkert push notifikationerne. Om det skal være en baggrundsservice eller hvad må være op til udvikleren, det skal blot være pålideligt da det er kernefunktionalitet, vær opmærksom på at det ikke er push, så netdækning må ikke være et krav.
Du skal også have øje for detaljen da vi prioriterer designet højt.
Oprettet:
27-03-2017 - kl. 10.28
Afregningsform:
Fast pris
Anslået budget (ekskl. moms):
Over 100.000 kr.
Kategori:
Mobil -
Android app udvikling
Deadline for bud:
05-04-2017