Beskrivelse af opgaven:
Kære app udviklere.
Mine ideer og tanker med en app som har fløjet rundt i hovedet på mig, i godt og vel et år, skal nu føres ud i livet. Jeg har ingen som helst ideer om hvordan en app bliver til, hvad der skal gøres, hvad der kan lade sig gøre og ikke, samt hvad det mon kan koste.
Af naturlige årsager, kan jeg ikke komme 100% ind på det som denne app skal kunne, men jeg lister dog lige et par ting, som måske kan give et lille indblik i kompleksiteten. Der er dog ikke funktioner, som jeg ikke har set i diverse andre apps som allerede er på markedet, så noget egentlig nyt, skal vi nok ikke til at finde på. Jeg kommer ikke til at afgive yderligere informationer, før der bliver lavet en egentlig samarbejdsaftale med nogle særlige aftaler, så mine tanker og ideer forbliver mine.
Den ideelle person/virksomhed, hører til i hovedstadsområdet, dog ikke en betingelse, men det ville være nemmest for alle parter. Det er vigtigt, at man har en forståelse for, at dette projekt ikke er set lignede, og ikke allerede har en konkurrent på markedet allerede. Derfor kræver det noget hårdt arbejde, noget tankevirksomhed og nok også en masse iderige inputs fra dig/jer. For den helt rette samarbejdspartner, kan der udover en egentlig betaling, måske blive aktuelt med en mindre ejerandel af projektet, hvis begge parter er interesseret.
En app. som bla. indeholder følgende funktioner:
- Oprettelse af egen person profil
- CPR validering
- Oprettelse af en ”case”, incl. billeder mm.
- Mulighed for at alle kan se/finde profiler/cases via kort samt alm. søgning
- En betalingsmulighed via app.
- Rating/anmeldelse af profiler/cases
- Anbefal cases/profiler
- Skal kunne bruges på alle mobile platforme samt have et tilhørende website
- Stor brugervenlighed og mange funktioner
Om vores virksomhed:
Jeg som søger hjælp til denne opgave, har nu haft egen virksomhed i 25 år, og med ca. 12 medarbejdere, og en stor og stabil kundekreds. Alt kører godt, men dette projekt tror jeg bare så meget på, at jeg må have det ”ud af kroppen”. Jeg er derfor ikke i nød eller andet, så jeg kan følge denne opgave til dørs, hvis den rette samarbejdspartner findes derude.
Dine nødvendige færdigheder:
Yderst seriøs omkring sit arbejde, iderig, struktureret, åben og god til dialog, DYGTIG
Oprettet:
28-07-2017 - kl. 08.24
Afregningsform:
Fast pris
Anslået budget (ekskl. moms):
50.000 kr. - 100.000 kr.
Kategori:
Desktop & Webudvikling -
Objective-C
Deadline for bud:
06-08-2017