Beskrivelse af opgaven:
Jeg søger en udvikler, der kan hjælpe med mindre udviklingsopgaver i Azure og Python.
Setup’et er, at jeg har en SQL database hos Azure, hvor investeringsdata og -analyser opbevares og beregnes. Python koden består en række python filer med funktionaliteterne, samt tre Python ’hovedprogrammer’, der (gen)bruger disse funktionaliteter. Denne kode-base fungerer i dag fejlfrit ved afvikling under Windows11.
Som jeg forstår det, skal modulerne og funktionaliteterne pakkes sammen i en ’wheel’-fil, som så import’eres i ’hovedprogrammerne’, som afvikles gennem et antal Azure runbooks, som automatiseres.
Runbooks og automatisering har jeg erfaring med fra tidligere implementeringer i PowerShell. Men jeg har ingen erfaring med at lave Wheel-pakker, og anvende disse under Azure. Google søgninger giver mange forskelligartede råd, som er indbyrdes modstridende, så det virker ret kompliceret for mig. Så erfaring er sandsynligvis en kæmpe fordel her.
Opgaven består derfor af det nødvendige arbejde med at flytte denne kode-base over under Azure, så den kan automatiseres ved brug af Azure Runbooks.
Jeg vil derfor gerne i kontakt med en person, der har erfaring med Python, Wheels og runbooks/automatisering under Azure, og som evt. kan lave nogle scripts, som kan pakke filerne sammen, klar til upload på Azure. Derefter vil jeg kunne vedligeholde projektet, når mekanismen er gennemprøvet. Herudover er der også en mindre opgave med sikker opbevaring af login-credentials under Azure (jeg har erfaring med dette i Powershell under Azure, så det drejer sig ’blot’ om hvordan det gøres i Azure under Python).
Og det ville naturligvis være nemmest, hvis det var en person i nærheden af Aarhus – alternativt kan det nok klares med nogle online-møder. Inden opgaven iværksættes, skal jeg have en vurdering om det forventede projektomfang.
Om vores virksomhed:
Min virksomhed er et privat holdingselskab, der foretager investeringer for min private formue.
Dine nødvendige færdigheder:
Erfaring med afvikling med Python kodebase (i wheels, som jeg forstår det), og afvikling af en sådan kodebase gennem (tre) runbooks.
Oprettet:
27-11-2025 - kl. 14.34
Afregningsform:
Fast pris
Anslået budget (ekskl. moms):
5.000 kr. - 50.000 kr.
Kategori:
IT -
IT-Infrastruktur - Server
Deadline for bud:
07-12-2025