Hej Aminoer,
I den konkrete sag som Simona omtaler er det jo forbrugerombudsmanden som i første gang har politi anmeldt nogle butikker for ikke at følge reglerne på området, og som jeg husker det fik butikkerne i første omgang mulighed for at rette ind efter reglerne, og her mener jeg at man som virksomhed er godt dum hvis ikke man tager en henvendelse fra forbrugerombudsmanden seriøs. Så i lys af dette forstå jeg sagtens hvorfor ehandelsfonden kommer med den udtagelse til pressen som de nu engang er kommet med.
Vi er selv e-mærket, og det er da rigtigt nogle af ehandelsfondens krav er lidt firkantede, og man kan ryste på hovedet over de formuleringer man skal ændre på sin side, for bare at skrive det samme med en anden formulering, men i bund og grund vil de jo bare sikre sig den maksimale tryghed over for forbrugeren, og som i alle brancher så findes der personer og virksomheder som vil ødelægge det for andre, også selv om virksomheden er mærket, mærket bliver jo givet på baggrund af en gennemgang dvs. teknisk set kan en uærlig virksomhed ændre vilkår og betingelser dagen efter de har fået mærket, lidt at sammenligne med en glad smiley som også kun er et billede på det tidspunkt kontrolbesøget har fundet sted, dagen efter kunne virksomheden have nogle kølevarer opbevaret forkert uden det med det samme har konsekvens for deres smiley.
Når det så er sagt, vil jeg komme med den påstand ad ehandelsfonden er meget billig at være tilmeldt, især hvis man formår at bruge deres kompetencer korrekt.
For det første får man en jurist til at gennemgå ens side, og de finder jo også fejl som sikre butikkerne bedre mod forbrugerne, for mange af de ting der er skrevet i bla. betingelserne er da ligeså meget for at sikre min virksomhed, som det er for at sikre forbrugernes rettigheder, der ud over har Jeg i flere situationer brugt deres jurister som sparring til hvordan en konkret sag skulle håndteres, hvad man bør skrive og hvad man skal undlade at skrive til en mindre forstående kunde, eller om kunden har en pointe i deres syn på sagen. Og hvis jeg skulle bruge den samme sparring med vores normale advokat, ville regningen hurtig løbe mange gange over det beløb som det koster at have emærket.
Så jeg vil hellere spørge hvad det er ehandelsfonden forlanger som ikke er i orden, set ud fra det synspunkt at mærket skal være med til at sikre forbrugeren den maksimale sikkerhed, og sikre at butikken lever op til de pågældende regler som findes på området. (og igen JA, der er butikker som ikke er fine i kanten, og her må vi så håbe forbrugerne for øjnene op for trustpilot eller noget af de andre sider disse kan blive hængt til tørre, men det er jo en anden snak)