Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Selvstændige og realkredit

Side 1 ud af 5 (43 indlæg)
Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9729
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 16:40
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg er i gang med at skulle købe et hus og jeg vidste godt at det nok ville blive lidt mere besværligt som selvstændig, men ikke at det skulle være SÅ besværligt og at man i DEN grad bliver straffet for at have ejerandel i de firmaer man arbejder for.

 

Min økonomi er super god og bank og realkredit har da heller ingen bemærkninger til budgetter og rådighedsbeløb. Som min bankman sagde: "For de fleste kunders vedkommende er kommaet i rådighedsbeløbet en tak længere til venstre (og de kan GODT låne til et hus!).

 

Jeg får udbetalt løn fra to (ApS) selskaber, som jeg helt og delvist ejer. Hvis jeg ikke havde ejet noget af disse selskaber, og bare havde fået løn fra dem (som nu) havde det været fint, men fordi jeg ejer dele af disse virksomheder, vil kreditforeningerne også gerne se regnskaber for dem. Problemet er dels at 2005 regnskaberne (naturligvis) ikke er helt klar endnu, og for et par af selskaberne afsluttes første regnskabår først pr. 31/12 2006 så der KAN jeg jo ligesom ikke så godt fremvise et årsregnskab. Men selv hvis jeg havde de regnskaber de ønsker, drejer det sig alt i alt om så mange virksomheder og komplekse konstruktioner, at jeg meget stærkt tvivler på, at de kan forstå den rette sammenhæng og reelle indre værdi - og ikke mindst, min faktiske andel af dette. Jeg havde derfor forventet at de med mig, som med alle andre "almindelige" danskere, ville fokusere på hvad jeg rent faktisk får i løn - det som jeg betaler indkomstskat af.

 

Jeg snakkede med en af mine gode venner, som også er selvstændig, og som købte hus for et par år siden. Han løste "problemet" (som vi selvstændige åbenbart er, i realkreditorernes øjne) med lidt "små-fusk" - han og konen får simpelt hen løn fra et andet selskab de ikke ejer, som så fakturerer deres selskab. Så er de jo ikke selvstændige mere (for lønindtægtens vedkommende) men "bare" lønmodtagere - og så er der ingen ko på isen. Men kan det virkelig være rigtigt, at man skal små-fuske og bedrage for at få financieret en bolig som selvstændig?

 

Så spørger de om jeg er dagpengeforsinkret - hvortil jeg ikke kunne lade være med at grine lidt ad manden da jeg svarede ham. 1) Ved du hvor godt man er dækket som selvstændig? :) (det ved vi her på Amino, right hehe) og 2) Jeg har kontanter nok stående på mine konti (som bankmanden netop sad og kiggede på, på skærmen) til at udbetale hvad der svarer til dagpenge i 5 år! Hvor meget mere sikkerhed vil du ha'' (fjols! ... well, det sidste sagde jeg ikke - det tænkte jeg bare)?! Desuden vil jeg mene, at jeg med 20 år som selvstændig er bedre rustet til at klare mig - UANSET hvad der sker, end gennemsnittet af almindelige lønslaver.

 

Jeg knokler røven ud af bukserne, skaber arbejdspladser og betaler skat. Mine medarbejdere kan godt købe hus - men jeg kan (so far) ikke. Hvad faen er der galt her?

 

Jeg vil meget gerne høre om jer andres erfaringer, og hvilke "smarte tricks" I har fundet på, for at financiere jeres bolig - hvis I altså er selvstændige. Hvis I har nogle tips hører jeg gerne, eller hvis I kender nogle specielt iværksætter/selvstændig-venlige bank- eller realkreditfolk.

 

Hvis der sidder en frisk bank/realkreditmand derude et sted og kigger med, som er frisk på at se på sagen og måske financiere min nye bolig, så kontakt mig på: mikkel@joyzone.dk eller 22 27 07 10. Hvis du siger ja til boligen, er jeg frisk på at rykke alle mine andre forretninger over til jer også.

Tilmeldt 10. Feb 06
Indlæg ialt: 108
Skrevet kl. 17:55
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Mikkel

 

Det er rigtigt. Kender flere, der har stået i samme situation. Netop ved huskøb. Egentlig ganske absurd, når man tænker på økonomien hos de fleste "etablerede" iværksættere.

 

Med de venligste hilsener

Søren

 

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9729
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 18:20
Hvor mange stjerner giver du? :
Ja, grotesk er det sgu :)
Jeg har lige brugt endnu en halv time i telefonen med en mand fra en af de store kreditforeninger. Det er sgu som at danse tango i en kæmpe spand med majonæse! mindst 10 gange, i den lange samtale, måtte jeg forklare ham at de tal han spurgte til, befandt sig lige foran ham på de papirer han sad med, hvortil han hver gang kunne svare: "nåhh, ja, det har du da ret i ...".

Han største bekymring var at det går så godt for mine virksomheder! Ja, du hørte rigtigt - han savnede nogle gode forklaringer på min fortsat store fremgang. Gudhjælpemig om succes nu ikke også er blevet et problem! Jeg er målløs ...

Tilmeldt 10. Feb 06
Indlæg ialt: 108
Skrevet kl. 20:06
Hvor mange stjerner giver du? :
så må du til at tabe nogle penge åbenbart ;-)

 

Han har nok tænkt: "Det der søgemaskine-noget, er det noget, man kan leve af?" ;-)

 

Mærkeligt at de åbenbart er så bange for at tjene penge. Man må tro, at de på et eller andet tidspunkt i historien har brændt nallerne på det - hvordan forstår jeg dog ikke helt.

 

Mvh
Søren

Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12314
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 20:11
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg har mailet en god bankmand jeg kender, jeg vil tro at han er interesseret. Jeg har haft ham ansat i Jubii og han er vældig flink og kender Internetverdenen bedre end de fleste.

Dbh Martin
Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9729
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 20:27
Hvor mange stjerner giver du? :
TUSIND tak! :)
Fra Allerød
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 3352
Fra  MediaMouse ApS - Trykkeri Skrevet kl. 20:58
Hvor mange stjerner giver du? :
  Øv hvor virker den møller bare bekendt....

Lige præcis det, som du beskriver Mikkel, er netop en af grundene til at mig og min kone har besluttet at vi - indtil videre - bliver boende i vores leje-lejlighed i Allerød. Vi er såmænd tilfredse nok med at bo dér, men det ville bare være rart med et hus (I ved; den sædvanlige volvo, vovse og villa med have hvor man kan grille, ungerne kan lege m.m.). Men da MediaMouse også ligger i Allerød og med den tid jeg bruger i virksomheden, så vil det også være en anelse hul i hovedet pludselig at skulle til bruge en time eller mere på transport om dagen. Og at købe et hus i Allerød er jeg sgu'' for nærig til, da et håndværker-tilbud koster 2½ million for et hul i jorden på 400 kvm grund...

Og så er der altså også lige problemer med det at jeg er erhvervsdrivende. For nogle år siden prøvede jeg, bare for nysgerrighedens skyld, at kradse lidt i overfladen og høre min bank om hvordan de stilte sig omkring det med huskøb og det at være selvstændig. Allerede dér kunne jeg høre at det blev problematisk, da de skulle se årsregnskaber for mindst 3 år tilbage og der skulle forelægges handlingsplaner og budgetter for et par år frem. Endvidere skulle man så også se på værdien af mine aktiver m.m. Ergo: Jeg skulle have et mikroskop stukket op i min økonomiske r.. og så ellers finde mig i at blive revet rundt i manegen.

Men det er ret grotesk når man netop både har penge på kontoen og en rimelig pæn lønindkomst. Som du selv skriver, så er der andre, der endda har mindre økonomisk spillerum, som uden problemer kan låne penge til hus. Os der er selvstændige og for nogens vedkommende ligefrem tjener en hel del mere, vi må nærmest spare sammen til huset i stedet og så købe det kontant - for det er ikke let at få lov til at låne de resterende penge som der skal til.

/Jesper
www.MediaMouse.dk    - alt i grafisk kreation & produktion     jesper snabelA mediamouse.dk

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 23:54
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg har lige fået et tillægslån igennem til en større ombygning af min tipoldefædrende gård.

Lånet er taget hjem over to omgange, fordi projektet har udviklet sig en del undervejs.

I første omgang kom jeg i kontakt med en kreditforeningsfyr i den kreditforening, hvor huset i forvejen er finansieret, som ikke havde noget problem med at se det som sin opgave at skaffe mig en god finansiering. Han mumlede godt nok lidt om, at det kunne være, der var nogen, der ville stille spørgsmål til min selvstændige virksomhed, men nu formulerede han sig lige sådan, at der var fokus på den del af min indtægt, som stammede fra lønnet arbejde. Alt faldt på plads på ingen tid.

Her knap et år senere har vi så fundet på at lave projektet mere omfattende, så der skal altså belånes yderligere. Vores indtægter og budgetter passer fint med det, vi gerne vil - det eneste problem er, at den dygtige medarbejder fra sidste år er blevet chef i en anden afdeling - vist nok noget med erhverv.......

Vi får så en ny sagsbehandler, som starter med at sige: "Ja, jeg lever jo i en meget firkantet verden, og det er svært ud fra de papirer, jeg har til rådighed at se, hvor jeres penge næste år skal komme fra." Jeg forsøgte at forklare ham at regnskabet for 2005 ikke var færdigt endnu, men at en balance viste et fornuftigt overskud, selvom jeg har investeret til et nyt projekt i december. Jeg listede de projekter op, som jeg havde gang i, men det var ikke nok. Han ville have dokumentation.

Min strategi var herefter at overdynge ham med papir i en grad, så samtlige landets miljøaktivister ville råbe "REGNSKOVSDRÆBER" efter ham, når han gik hjem fra arbejde. Han fik en liste over igangværende projekter hver med anslåede overskud, til hvert af projekterne fik han kopier af bevillingsskrivelser, tilbud, aftaler, og i nogle tilfælde mail-korespondance. Desuden fik han to års regnskaber inklusiv skatteoplysninger. Alt var scannet ind og nummereret med bilagsnumre. For at samle det hele skrev jeg en flere skærme lang mail, som tydeligt forklarede hvordan hvert enkelt bilag skulle tolkes, og som konkluderede, at jeg skulle bære mig rigtig tosset ad, hvis det skulle lykkes mig at lave underskud i år. Senere ringede jeg til ham og bad ham rette nogle af tallene, fordi nogle projekter var gået bedre end forventet.

 

Langt om længe gav han sig........

 

Og det er her, frustrationen ligger. Hvorfor skal en ung mand med firkantede briller, fast løn inklusive pensionsordning og overforsikring samt total mangel på forståelse for, at man gerne vil være sin egen chef, sidde og gennemtrawle min virksomheds fortrolige papirer, som han næppe fatter mere end halvdelen af alligevel, fordi han ikke har den fornødne tid til at sætte sig ind i tankegangen. I den sidste ende handler det om, hvorvidt han har tillid til mig eller ej - og da jeg er selvstændig, har han i udgangspunktet ikke tillid til mig, upåagtet at jeg er såvel renvasket som velformuleret.

Jeg har drevet min virksomhed i større eller mindre omfang i 7 år. Jeg har ejet mit hus lige så længe og haft det finansieret i netop denne kreditforening. Før det ejede jeg et andet hus. Jeg har altid betalt til tiden - også i de 3½ år, hvor min kone studerede og derfor havde en nedsat indtægt. Alligevel er jeg i udgangspunktet ikke troværdig.

 

Måske har kreditforeningerne en manual, hvor der står:

Lønmodtagere er fede, og de bliver sikkert ikke fyret. Selvstændige er tossede og går næsten altid på røven.

 

Nå - i morgen skal jeg hente del 2 af mit nye køkken - så bliver jeg nok glad igen.

 

mvh Hans

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9729
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 00:17
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg synes der danner sig et billede her ... det er godt at høre at det ikke bare er mig, der er kommet helt skævt ind på dem. Det er naturligvis sørgeligt at konstatere at det tilsyneladende er mere reglen end undtagelsen at vi, som iværksættere og selvstændige, føler os ringere behandlet af realkreditvirksomhederne alene fordi vi er selvstændige - uapåagtet af, at vores økonomier i øvrigt er sammenligneligt ligeså gode som lønmodtagere de gerne låner penge til.

 

Hvis vi virkelig gerne vil være et iværksætterland, nytter det ikke noget at vi stilles ringere på et så væsentligt punkt som vores boliger. Jeg hører ikke til dem der mener at iværksættere nødvendigvis skal forkæles specielt, men de skal i hvert fald ikke, i almindelighed, stilles ringere end alle andre gode borgere i samfundet.

 

Det burde være oplagt for en af erhvervsbladene at tage den konkrete problemtik op. Jeg mindes ikke at have set meget skriveri om det, så det er meget tvivlsomt om politikerne overhovedet er opmærksomme på denne uheldige situation

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 00:28
Hvor mange stjerner giver du? :
.... ved nærmere eftertanke:

Måske skal alle ned på knæ for dem?

Måske er det bare os selvstændige, der er for "fine" til at ligge på knæ for andre?

Måske er det netop én af grundene til, at vi er selvstændige?

 

Mine knæ bliver i hvert fald ømme blot ved synet af en realkreditreklame i fjernsynet.

 

mvh Hans

Side 1 ud af 5 (43 indlæg)