Hvad med en fælles advokat, som pakker indkomne sager pænt i puljer og fyrer dem af? Dvs. hver annoncehaj vil blive så overdænget af retsager i løbet af 0,0, at de bliver nødt til at stoppe med at udbytte redelige mennesker. En slags fælles front, hvor en hjemmeside hele tiden viser, hvilke sager man kører og hvor man bare skal komme med sine beviser i form af optagelser af telefonsamtaler, emails m.m. Hvis man er kommet i kløerne på en annoncehaj betaler man advokaten et lille beløb for at han tager sagen med ind i puljen - for da der er mange, der er taget som gidsler er der også mange til at betale advokatens honorar. Mvh, Christian |
Jeg kan godt undre mig over, at når E&S alligevel sender et brev ud til alle nystartede virksomheder med registreringsbevis etc. at det så ikke kunne ligge en folder i, men advarsel om fupsælgere.
På den måde ville alle være advaret, og udgiften til omtalte folder kan ikke overstige hvad det offentlige ellers bruger på at behandle fx klager fra erhvervsdrivende over fupsælgerne.
Samtidig synes jeg også, at lovgivningen burde strammes op. Det kommer nok desværre til at gå ud over uskyldige, hæderlige virksomheder der helt eller delvist ernærer sig ved telemarketing, eller firmaer som sælger gennem denne salgskanal.
Man kan selvfølgelig her spørge, hvis et produkt er godt nok, behøver det så telemarketing for at blive solgt? Og modsat, hvis telemarketing er en økonomisk fordelagtig og resultatskabende markedsføringskanal for en lang række af - hæderlige - virksomheder, er det så i orden, at de fratages deres muligheder blot fordi vi (som samfund) ikke kan finde andre måder at stoppe nogle svindere på...
Jeg ernærer mig i det daglige ikke via telefonsalg, men jeg skal da ikke afvise at der kunne være en situation, hvor jeg fandt det interessant at gribe røret og ringe til en given virksomhed for at fortælle om mit produkt. Eller at jeg gerne ville kunne følge op telefonisk på udsendt direct mail markedsføring.
Problemet er jo bare, at hvis lovgivningen skal tage højde for at jeg gerne vil drive forretning på den måde, så er det direkte lig med et smuthul som enhver fupsælger vil benytte sig af...
Mikkel deMib Svendsen:For uanset information, så viser praksis jo, at annoncehajerne er virkelig dygtige til deres svineri - de snyder selv de folk, som HAR hørt om annoncehajer. Folk boller også uden kondom, selvom de har hørt om kønssygdomme og uønsket graviditeter.
Spørgsmålet er hvor langt man kan og skal gå for at hjælpe folk. Ingen tvivl om, at fupsælgerne lever efter devisen den kloge narer den mindre kloge men med din analogi Mikkel, der ligger du jo op til et samfund, hvor det er i orden at folk lever i årevis med hovedet under armen og fuldstændigt ignorerer alt hvad der bare minder om sund fornuft.
Selv om jeg godt kan se, at det er den slags mennesker som er næringen for hajerne, så kan jeg ikke se en fornuftig løsning hvor man forbyder andre at handle og tænke frit - selv om det de tænker er dumt :-)
Kreativt set, kan jeg desværre ikke lige komme på noget, som ikke strider imod andre dele af lovgivningen.
Den lette løsning kunne være, at E&S stoppede med at sælge lister med oplysninger over firmaer. Det går selvfølgeligt også ud over Krak, DGS og KOB, men ville modsat skabe en situation hvor man er nødt til at researche sig frem til de potentielle kunder man vil ringe til og ikke bare kan købe en liste man begynder at ud fra...
Bliv gratis medlem