Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Børnetøjsmarkedet - Hvad sker der ???

Side 4 ud af 24 (231 indlæg)
Tilmeldt 5. Jun 12
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 21:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jesper

Hvis vi skal konkurrere på bla. høj service er vi nødt til at være minimum 3 med den ordremængde vi har nu. Een til at tage sig af markedsføring, indkøb, leverandøraftaler, fotografering og varer som skal lægges i shoppen. En anden til at tage sig af ordrestyring, kundeservice, returpakker, regnskab mv. Og en sidste til at tage i mod varer, tælle op, pakke osv.

Vi kunne fjerne den ene ved at have fjernlager.... men vi ville så også fjerne vores gode service med eks. at måle et par bukser, længden på en vinterjakke - og ikke mindst at vi har fingrene i tøjet og dermed kan vejlede vores kunder i forhold til kvalitet, størrelser osv. Det er faktisk ret dyrt at have fjernlager og jeg er ikke sikker på at det kan betale sig i længden - og der er mange dårlige sider rent servicemæssigt.

Mange hilsener Helle 

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9738
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 21:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Virkelig godt svar, Ditlev! Den ide er jeg sikker på der meget snart er nogle der snupper på det marked :)

Tilmeldt 9. Nov 06
Indlæg ialt: 85
Skrevet kl. 22:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Ditlev.

Tusind tak for dit inspirerende indlæg - det har virkelig givet stof til efterretning. Med mit efterhånden store kendskab til børnetøjsbranchen, så vil jeg møde ramaskrig og boykot fra leverandørerne, hvis jeg sælger varerne til indkøbspris. Kunderne ved hvad de vil have og det er bestemte mærker. Så hvis jeg pludselig investerer i en masse ukendte mærker, så sælges det bare ikke. Men måske jeg i stedet skulle skifte branche og så kaste mig over den - for mig at se - noget sjovere måde at drive forretning på, som du beskriver.

Bedste hilsner

Bettina

Med venlig hilsen Bettina www.Styledelux.com

Fra UK
Tilmeldt 10. Apr 05
Indlæg ialt: 367
Fra  OnApp.com Skrevet kl. 22:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Bettina-Elisabeth:
 Med mit efterhånden store kendskab til børnetøjsbranchen, så vil jeg møde ramaskrig og boykot fra leverandørerne, hvis jeg sælger varerne til indkøbspris.

Hvis du positionerer dig selv som en fordelsklub over for leverandørerne, hvor det altså kun er en lukket sammenslutning af personer der har betalt udelukkende for at få adgang til de her priser - så ville det nu sikkert nok være spiseligt for leverandørene...Især hvis du kørte med to priser - en normal og en pluspris.
Tro mig, hvis vi i DTF kunne overtale 4-5 stjernes hoteller til at det var ok at vi solgte dem til 99kr/weekend...så kan du overtale dine leverandører.

Men sæt nu at du tabte 80% af alle dine leverandører (det tvivler jeg virkeligt på at du gør), igen - de 20% som du havde tilbage ville du så sidde på 100% (igen, givet at priskrigen virkelig er så vigtig). Du ville hurtigt blive så vigtig en partner for de leverandører. Dit store salg ville rygtes og de andre leverandører ville komme kravlende inden for 12-18 mdr.

Noget andet vi oplevede med Plusklubben er at du ALTID vil være den første de har i tankerne når de tænker på din type produkter. De HAR jo betalt for medlemskabet, så hvis der overhovedet er en chance for at et af dine produkter kan bruges så vil de købe det hos dig - de vil jo have noget for deres medlemsgebyr.
Dine kunder vil sidde i kantinen og fortælle (Danskere elsker at blære sig med gode køb) om de lave priser de kan få som plusmedlemmer, og vil videresende mails og sende medlemmer til dig. Du vil opleve lynhurtigt at hele din forretning ændrer sig, og at det pludseligt er service, support og ekstraydelser som det drejer sig om - og SÅ kan du skille dig ud og tjene penge - alt det andet er jo de samme 90% som de andre gør.

:)
D

PS. Iøvrigt, den med at kunderne kun vil have mærkevarer - jeg har to dejlige unger, og vi køber det meste til dem online, men kigger ikke på mærker...vi er lidt picky med kvalitet, materialer osv dog.

www.onapp.com

Tilmeldt 5. Jun 12
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 22:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Spændende vinkel denne debat tager :·) måske man skulle snuppe ideen...!!! Jeg var engang til et foredrag med DTF travel i Århus og det var bestemt spændende at høre om.

Hvis jeg så tænker over virkeligheden - så vil samtlige børnetøjsshops på nettet gøre det samme for at være med i kampen. Vi forhandler jo alle de samme mærker - de eneste folk vil have. Derfor er vi efter et halvt år - max - tilbage i den samme situation igen :·) og faktisk tror jeg at mere end 80% af leverandørerne vil smutte..... Hvis man skulle gøre som du foreslår, tror jeg man skal finde udvalgte nystartede mærker og satse på at køre dem helt op - og på at de vil blive et hit. Og med den aftale at du har faste leverancer da du jo så bygger din virksomhed på deres varer. Eller alternativt få din egen produktion og design - Så er vi lidt ovre i Bon A Parte osv. Men det går vist også ganske godt for dem :·)

Mange hilsener Helle 

Fra UK
Tilmeldt 10. Apr 05
Indlæg ialt: 367
Fra  OnApp.com Skrevet kl. 22:42
Hvor mange stjerner giver du? :

House of kids:
Hvis jeg så tænker over virkeligheden - så vil samtlige børnetøjsshops på nettet gøre det samme for at være med i kampen. Vi forhandler jo alle de samme mærker - de eneste folk vil have. Derfor er vi efter et halvt år - max - tilbage i den samme situation igen :·)

Se, det er jo det smarte ved pluskonceptet - det er virkeligt vanskeligt at flytte et plusmedlem; de her medlemmer bliver dine bedste venner - de går ingen steder, også selvom andre kopierer dit koncept. Der er ikke plads til mange af den her slags klubber, det er simpelthen begrænset hvor mange (hvis mere end én) børnetøjs plusklubber en kunde vil melde sig ind.

www.onapp.com

Fra Padborg, Sønderjylland
Tilmeldt 31. May 06
Indlæg ialt: 702
Skrevet kl. 00:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er en meget spændende debat og jeg er af helt sammen holdning som Ditlev (super indlæg iøvrigt).. Jeg har i snart 1 år nu kørt med 2 forskellige forsendelses priser (en for medlemmer og en for ikke medlemmer af Club Christobel) og jeg har oplevet en kæmpe tilstrømning til "klubben". Her engang i det nye år lancerer jeg en ny shop hvor medlemmer kan logge sig ind og få ekstra services. Ikke noget med rabatter, men små ekstra features, som jeg forventer mig meget af (hvis jeg kigger over atlanten og ser på det amerikanske marked). De er jo bare foran med mange ting, og som regel følger vi efter, så det håber jeg også vil være gældende her :)

Jeg har også puslet lidt med en ide om at man muligvis kunne indgå strategiske samarbejdsaftaler med andre børnetøjsforretninger, -lidt ligesom med SAS og Staralliance. På den måde kunne man måske have nogle partnere, som havde nogle andre mærker end ens egne, men sammen kunne man sætte sig på en stor del af markedet og måske kunne man udtænke et fælles pointsystem/rabatsystem/gavekortsordninger osv. Jeg ved ikke hvordan lovgivningen ville være i et sådant samarbejde, men hvis SAS kan, så kan børnetøjsforretninger vel også...

Tråden startede jo egentlig med de rabatter, som gives før udsalget og jeg indrømmer da gerne at jeg har nedsat udvalgte modeller på nogle af mærkerne her i December. Jeg ser det egentlig lidt som de stativer, som altid er udenfor de fysiske butikker. Det er altid de gode tilbud, som hænger og skal lokke kunden indenfor. Jeg kan selvfølgelig også se at mange butikker har minus 25% - 50% på alle varer, men jeg tænker egentlig lidt at de måske er ved at lukke ?!? Naivt af mig ?? Måske, men det jo blive deres egen sag om de vil forære det hele væk og ikke tjene på tøjet... Arbejdet er jo det samme !

Mange hilsner

Majbrit - Christobel

Børnetøj fra Christobel

 

Tilmeldt 22. Nov 07
Indlæg ialt: 65
Skrevet kl. 10:21
Hvor mange stjerner giver du? :

jeg tror dette efterår har været lidt hårdt, for både net- og fysisk butikker med børnetøj.

der er godt nok kommet mange til det sidste halvår, og der er mange der er lukket ned, med kæmperabatter.og så tror jeg folks købelyst generelt er lidt nedsat, mange har brugt penge på efterårs ferier pga den dårlige sommer, og mange holder lidt igen emd at shoppe vildt pga valg, faldende huspriser og lidt bekymring over om den gode økonomi kan vare ved.

vi har måttet holde udsalg på et af vores ellers rigtigt gode nyere mærker , da en anden netbutik gik nedenom og hjem i september eller deromkring, og solgte deres helt nye varer ud med 40% rabat - og en butik i vores lokalområde gjorde noget lignende med samme mærke.

så vi havde ikke solgt en pind af deres varme tunge velourtøj, som vi havde taget meget ind af. så for at håbe på bare at komme af med lidt af det tøj vi har kassevis af, har vi måttet starte udsalg på det allerede. og sælger, trods udsalg, ikke hvad vi havde håbet af det mærke....

 

 

 

medejer af netbutik/fysisk butik mor og barn: http://www.mor-og-barn.dk/shop/boernetoej-19s.html, , startet i januar 2003. Sælger børnetøj,ammetøj, ventetøj m.m
Tilmeldt 3. Oct 07
Indlæg ialt: 93
Skrevet kl. 23:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Alle

Det er en rigtig spændende diskussion det her, men først og fremmest vil jeg da fortælle at jeg er medindehaver af Rosa og Ridderen. Vi er primært på det norske marked, men det der sker på det danske marked smitter af på det norske, så derfor er det interessant for os hvad der sker herhjemme.

Ditlev's indlæg har uhyre interessante perspektiver, men de er nok lidt for radikale i den form til dette traditionelt styrede marked..... men ideerne vil da muligvis kunne bruges i andre og mindre revolutionerende former.

Jeg forstår godt at mange går ind for den frie konkurrence for den sikrer at forbrugeren får de mest konkurrencedygtige priser, men samtidig kan den være ekstrem svær at tjene penge på når der er mange spillere på markedet. Selvfølgelig regulerer markedet sig med tiden ind til et rimeligt niveau, men i den tid skal man arbejde rø... ud af bukserne for ikke at tabe for mange penge eller markedsandele..

Det er let nok at kigge på andres markeder og sige at det er fedt nok med fri konkurrence, men som en spiller på banen er det ikke fedt konstant at få hevet bukserne op om ørene når dommeren ikke kigger. Det giver hverken en god eller underholdende kamp Wink

Jeg skulle jo nødigt få ørene i maskinen for at nævne noget om konkurrenceforvridende aftaler, men hvorfor er det så forbudt at holde fast i de vejledende udsalgspriser....?? (nu får jeg vist ballade). De er baseret på producenterne viden om værdien af deres varer og tilfældigvis levner de en smule så forretningerne har mulighed for at tjene penge.

Der er nok ingen tvivl om at markedet er i udvikling, og en super ting der kunne komme ud af denne tråd er ideer fra andre. Dem som har været igennem den store konkurrence-vride-maskine og kommet succesfuldt ud på den anden side, hvordan differentierede de sig på markedet??

Det må vist være nok fra min side lige nu, så nu vil jeg læne mig tilbage og vente på de drag over nakken der sikker kommer.

 Fortsat god aften, Carsten

Børnetøj og udklædningstøj - http://dk.rosaogridderen.com

 

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9738
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 23:12
Hvor mange stjerner giver du? :

>  uhyre interessante perspektiver, men de er nok lidt for radikale i den form til dette traditionelt styrede marked.....

Den har jeg hørt fra hvert eneste marked der stod foran tilsvarende udfordringer. Men når dagen er omme synes jeg altid det er dem, som tør tænkte anderledes der vinder når et marked er i forandring

> og vente på de drag over nakken der sikker kommer.

Hvis du ønsker at bekæmpe den fri prisdannelsen og antimonopollovgivning har du ikke brug for hån, men medlidenhed :)
- Det er som sagt et temmelig naivt projekt

Side 4 ud af 24 (231 indlæg)