Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre hvordan vi skal kæmpe med det fremfor imod det??? Et godt forslag er meget modtageligt:)
Markedet vil regulere det her af sig selv. Se hvordan rejsebranchen har udviklet sig online i de sidste år. Der er intet særligt ved salg af børnetøj online. De dygtige online rejsebureauer har indset at de skal tjene deres penge på anden vis, en simpel pris konkurrence på commodity produkter er simpelthen for hårdt for de fleste - og så er vi i DK endda foruden de helt store internaltionale spillere på de fleste områder.
Sterling og Ryanair siger begge at det ikke varer længe før det bliver gratis at rejse med dem - inden for 5 år siger Sterling - de skal tjene på deres ekstraydelser i forbindelse med rejsen.
I DTF-travel, hvor jeg sad ved roret online i en årrække, indså vi at vi på sigt måtte omrokere vores forretning da de samme hotelværelser bliver solgt alle steder, og vi ville blive presset mere og mere på prisen. Vi lavede en "plusklub" hvor kunder der betalte for at blive medlem kunne købe udvalgte rejser til langt under kostprisen...det startede ud i det små, men på nuværende tidspunkt (hvor jeg følger DTF fra bestyrelsen) er det et bærende element for DTF's forretning (XX Mio. i medlemsgebyrer) - og det har skabt betydelig værdi på både stake og shareholder siden, samt givet DTF mulighed for at yde en fantastisk service og stadigt holde prisniveauet.
I UK2.net - UK's største webhotel hvor jeg er adm. dir - har jeg lavet samme trick. Hostingbrancen er totalt ødelagt, det er helt utroligt hvor meget der bliver givet væk for ingen penge - så jeg har igen lavet en plusklub (www.moreuk2.net) hvor kunder betaler lidt ekstra, men får en helt del mere. Hosting/domains er, ligesom mærketøj og hotelværelser, commodity produkter - 90% af hvad alle webhoteller sælger er 100% det samme. Opgaven for os - og de fleste andre online forretningsdrivende - er at sørge for at de sidste 10% seriøst sparker røv. Det hjælper på konverteringen, men er især mums for fastholdelsen (retention rate).
Sandt nok - der er enkelte first movers som sidder så godt på markedet at de næsten kan gøre what ever og stadigt være urørlige (just-eat i DK, ebay osv). Men for de fleste af os er nød til hele tiden at tænke nyt for at holde på vores position.
Til dit spørgsmål "hvordan vi skal kæmpe med det fremfor imod det?". Det første jeg gør i sådan en situation er at vende det hele på hovedet, spørg dig selv "Hvor er krigen med konkurrenterne hårdest, og hvad vil du helst vinde"... I denne tråd ser det ud til at "pris" er det altafgørende (det vil jeg dog gerne stille spørgsmålstegn ved), så lad os tage det som eksempel: Hvad ville der ske hvis du fra i morgen begyndte at sælge alt dine varer til indkøbspris? Hvor mange penge skulle du ud at finde for at holde dit DB? Hvor mange kunder har du? Hvor mange kunder kunne du få hvis du solgte alt til indkøbspris? Hvor mange penge er det så pr kunde/ordre? Hvilke sideydelser kunne du levere? Ekspres levering? Forlænget returret? Forpremierer på udvalgte varer? Kunne du lave en "plusklub", hvor kunder betalte en fast pris pr barn og dermed fik adgang til de her vanvittige priser? Jeg kender ikke branchen særligt godt (jeg bød dog på Trendybaby's konkursbo dengang :)) - så kig selv på hvad i sidder med, hvad kunne i gøre så meget bedre at jeres kunder ville betale for det - der er sikkert allerede nogle ting i gør nu som kunne koste ekstra...hvis altså at varerene blev solgt til indkøbspriser.
Ideen er at hvis kampen er på prisen, så sørg for at vind den først - f.eks. ved simpelthen at fjerne avancen, det ville de fleste ikke kunne følge med i - ikke i længden anyway...og så vær dygtig nok til at tjene penge på andre ydelser...
Ja ja - I ville måske få bøvl med leverandørerne, men så find nogle andre - køb i udlandet - producer jeres egne produkter osv - ALLE leverandører (incl. B&O) er nød til at vende sig til det åbne og kreative online marked hvor forbrugeren altid vinder.
:)
D