Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Er Soulaima Gourani single?

Side 8 ud af 10 (94 indlæg)
Fra Herlufmagle
Tilmeldt 10. Nov 06
Indlæg ialt: 3019
Fra  Lysfelt ApS Skrevet kl. 08:38
Hvor mange stjerner giver du? :

iVinkel:

Hvad er det der for dig til at tro, at al vores kreativitet og innovation pludselig er gået helt i stå. Hvorfor er det at du er villig til at kapitulere betingelsesløst over for nogen, der kun kan klare sig ved at arbejde 16 timer i døgnet til 40 kr. i timen? Kom tilbage i kampen, Martin.

Jeg siger på ingen måde, at vi mister vores kreativitet og innovation. 

Der er især to vigtige fakta, som du overser, og som fuldstændigt udhuler dine argumenter.

1) En sørgelig stor del af den danske befolkning er ikke kreative og innovative. De kan ikke tage job på højere niveau, end de fleste kinesere kan i dag. Hvis vi i fremtiden skal have arbejde til disse folk, så bliver vi nødt til at give erhvervslivet bedre betingelser, så det ikke bliver alt for attraktivt at flytte disse arbejdspladser til udlandet.

Hvis vi skal følge dit scenarie om, at disse mennesker bare skal fyres, hvorefter deres jobs bare kan flyttes til udlandet, så kommer vi til at få et meget stort antal arbejdsløse, som aldrig igen kan komme i job, for der udbydes intet på deres kompetenceniveau. Det er i øvrigt en meget stor del af de 160.000 der går arbejdsløse i dag, men denne gruppe vil i så fald vokse betragteligt.

2) Der sendes i disse år et meget stort antal dygtige og højtuddanede kinesere på gaden, som i større og større omfang vil overtage de højtuddannede jobs fra vesten, på samme måde som vi i årtier har set det for produktionsjob. 

Det er ingeniører, designere og andre kreative og innovative folk, som mere eller mindre er lige så dygtige som danskere med samme uddannelse - ja, måske er de endda dygtigere, da de har en højere uddannelses- og arbejdsmoral end deres danske kolleger. De koster dog kun 1/10 af prisen af en dansker, og selvom prisen kun skulle være med 50% eller 30% besparelse, så vil det stadig være attraktivt for virksomhederne at medtage denne besparelse.

Så der går ikke mange år før vi også ser at danske højtuddannede mennesker begynder at miste deres job til kinesere, hvis vi følger din selvfede tankegang, og så er Danmark først rigtigt på røven! 

Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 08:55
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

iVinkel:
Der er intet i vejen med de nævnte virksomheder og jeg skrev jo også, at de er blevet dygtige til, ikke bare at kopiere, men også at forbedre kopiprodukterne, men prøv at nævne nogle nyskabelser fra disse firmaer.

Øhh, du kunne jo prøve at se på den enorme mængde af patenter der bliver registreret i Kina og andre lande i Asien.
Tænk bare på de retsager der har været mellem Apple og virksomheder fra Asien, hvor de skiftevis mener de overtræder hinandens patenter.
Hvis ikke du mener at Kinesere kan skabe noget nyt, så skulle du prøve at kigge nærmere på hvad der sker i Asien. Jeg har kinesiske kolleger, og samarbejder med kolleger i Kina, og de kan absolut skabe noget nyt!
Mvh Carsten

Tilmeldt 5. Jun 12
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 09:19
Hvor mange stjerner giver du? :

iVinkel:
Hvad er det der for dig til at tro, at al vores kreativitet og innovation pludselig er gået helt i stå. Hvorfor er det at du er villig til at kapitulere betingelsesløst over for nogen, der kun kan klare sig ved at arbejde 16 timer i døgnet til 40 kr. i timen? Kom tilbage i kampen, Martin.

Martin E. Jensen:
1) En sørgelig stor del af den danske befolkning er ikke kreative og innovative. De kan ikke tage job på højere niveau, end de fleste kinesere kan i dag. Hvis vi i fremtiden skal have arbejde til disse folk, så bliver vi nødt til at give erhvervslivet bedre betingelser, så det ikke bliver alt for attraktivt at flytte disse arbejdspladser til udlandet.
De to ting har jo ikke nødvendigvist noget med hinanden at gøre.

"En sørgelig stor del ..."? Tjah, men set i historisk perspektiv er andelen steget år for år og er langt fra kulmineret endnu. Ved industrialiseringens begyndelse udgjorde almuen over 90% af befolkningen og en pæn del af de sidste tid var offentlig ansat (militæret og embedsværket). Tilbage står nogle få tusinde driftige godsejere, skibsredere og handelsfolk. En dansk maskinarbejder i 2013 er - ud over at være teknisk dygtig - faktisk ret kreativ til problemløsning og idéudvikling.

Men bevares ... der er da masser der kan gøres for at fremme erhvervslivet i Danmark, men det handler om meget andet, end bare lave lønninger og lang arbejdstid.

Martin E. Jensen:
Hvis vi skal følge dit scenarie om, at disse mennesker bare skal fyres, hvorefter deres jobs bare kan flyttes til udlandet, så kommer vi til at få et meget stort antal arbejdsløse, som aldrig igen kan komme i job, for der udbydes intet på deres kompetenceniveau. Det er i øvrigt en meget stor del af de 160.000 der går arbejdsløse i dag, men denne gruppe vil i så fald vokse betragteligt.
Jeg siger jo ikke at de skal fyres, men konstater blot at de bliver det. Jeg er på ingen måder uenig i, at vi skal have hævet kompetanceniveauet.
Martin E. Jensen:
De koster dog kun 1/10 af prisen af en dansker, og selvom prisen kun er med 50% eller 30% besparelse, så vil det stadig være attraktivt for virksomhederne at tage denne besparelse med.
Og du mener altså at alle i vesten skal stikke hovedet i den samme barbermaskine og gøre os til at efterabe kineserne og at hvis ikke vi gør det, så vil vi langsomt dø af sult?

Stiller du slet ikke spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet partout skal spille på den globale bane, hvor elefanterne tramper og de største parametre er pris, pris, pris? Mange tråde på Amino tager afsæt i netop denne problematik: "Hvordan kan jeg drive min forretning, hvis ikke jeg kan/vil konkurrere på prisen" Find et par af disse tråde og svælg i de mange andre måder man kan være konkurrencedygtig på.

Lad mig slutte af med at fortælle, hvad der - for mig - er den værste statement jeg nogensinde har hørt. Det var geniet Asger Åmund, der i et interview sagde: "Christiansborg? Det er bare noget jeg drøner forbi på vej til lufthavnen". Jeg må uafladeligt spørge, når jeg hører alle disse utilfredse globalister brokke sig: Hvorfor i helvede er I så ikke flyttet til udlandet for længe siden? Jeg fatter ikke hvad der holder erhvervslivet tilbage, hvis Danmark er så elendigt og Asien så attraktivt.

Tilmeldt 5. Jun 12
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 09:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Carsten Jacobsen:
Tænk bare på de retsager der har været mellem Apple og virksomheder fra Asien, hvor de skiftevis mener de overtræder hinandens patenter.
Sikkert uden at ville det, bekræfter du jo min påstand: Apple har skabt iPhone og iPad, som kinesere og koreanere har kopieret. Jeg har jo også anerkendt, at de er teknisk dygtige til at raffinere den teknologi de kar kopieret, men stadigvæk: Det var altså ikke Samsung der opfandt tabletten ... det var en vestlig virksomhed!

Fra Herlufmagle
Tilmeldt 10. Nov 06
Indlæg ialt: 3019
Fra  Lysfelt ApS Skrevet kl. 09:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvem der opfandt en ting er jo ligegyldigt. Det er dem, som kan levere de bedste produkter til prisen, som løber med sejren.

Se på en bil som Kia, der er gået far at være en billig skrammelkasse, men nu er en bil helt på højde kvalitetsmæssigt med det der produceres i vesten. Forskellen er bare prisen.

Tendensen alle steder er, at det er de asiatiske bilmærker, der sælger i større og større stil. Danskerne vælger de dyre vestlige modeller fra.

Tilmeldt 5. Jun 12
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 10:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Martin E. Jensen:
Hvem der opfandt en ting er jo ligegyldigt.
Overhovedet ikke. Hele min pointe er jo, at Apple udviklede noget helt nyt. Flere år efetr begyndte de første kopier at dukke og og først nu, er f.eks. Samsung ved at være på omgangshøjde og ligger i overhalingsbanen. Javist, de er dygtige nok til at raffinere teknikken, men stadigvæk ... Apple var mange år foran og dominerer - alt andet lige - stadig det pågældende marked.

Jamen, jamen ... vi kan altså konkurrere og for Apples vedkommende er det, sandt for dyden ikke på prisen. Og så er vi tilbage til min påstand igen. Vi ka sagtens klare os i mange år endnu ved at være 10 år foran og være dem der skaber de nye produkter og markeder.

M.h.t. til Kia: Jamen det er jo den samme trivielle historie. Fra at producere elendige kopiprodukter, er de, ganske langsomt, blevet dygtigere, så de i dag kan levere et anstændigt køretøj. Jamen lad dem da bare. Snart er de vestlige elbiler ved at være modne og så skal koreanerne starte helt forfra.

Fra Herlufmagle
Tilmeldt 10. Nov 06
Indlæg ialt: 3019
Fra  Lysfelt ApS Skrevet kl. 10:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Du taler om fortiden, som om den kommer til at bestå i al fremtid.

iVinkel:

Jamen, jamen ... vi kan altså konkurrere og for Apples vedkommende er det, sandt for dyden ikke på prisen. Og så er vi tilbage til min påstand igen. Vi ka sagtens klare os i mange år endnu ved at være 10 år foran og være dem der skaber de nye produkter og markeder.

Nej, vi KUNNE konkurrere, men vi kommer ikke til at blive ved med at være "10 år foran".

iVinkel:

Hele min pointe er jo, at Apple udviklede noget helt nyt. Flere år efetr begyndte de første kopier at dukke og og først nu, er f.eks. Samsung ved at være på omgangshøjde og ligger i overhalingsbanen.

Det var ikke Apple, der udviklede tablet-computeren. Se dette billede:

http://3.bp.blogspot.com/-T86a2reO5Go/ULJKhp0eOQI/AAAAAAAAAGY/b7F_uUjgn_A/s1600/Microsoft_vs_Apple_Tablet.jpg

Det underbygger min påstand om, at det ikke nødvendigvis er dem der opfinder noget, som løber med sejren.

Fra Herlufmagle
Tilmeldt 10. Nov 06
Indlæg ialt: 3019
Fra  Lysfelt ApS Skrevet kl. 10:44
Hvor mange stjerner giver du? :

iVinkel:

Snart er de vestlige elbiler ved at være modne og så skal koreanerne starte helt forfra.

Kender du BYD, den kinesiske el-bil?

http://www.danskelbilkomite.dk/BYD_Danmark.htm

Toyota er faktisk det firma med størst erfaring for el-biler, og har jo længe haft en hybridbil på markedet, Prius.

Jeg er klar over, at Japan ikke er et lavtlønsland på samme måde som Korea og Kina, men det viser bare, at de mennesker der bor "ovre østpå" slet ikke er så dumme, som du gerne vil gøre dem til.

Fra Horsens
Tilmeldt 12. Aug 12
Indlæg ialt: 124
Fra  DataWise Skrevet kl. 10:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for virkelig god formiddags læsning :-) 

Og om ikke andet, så tak for linket. Vidste ikke hun var i TV i går :-) 

Tilmeldt 5. Jun 12
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 10:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Martin E. Jensen:
Du taler om fortiden, som om den kommer til at bestå i al fremtid.

iVinkel:
Jamen, jamen ... vi kan altså konkurrere og for Apples vedkommende er det, sandt for dyden ikke på prisen. Og så er vi tilbage til min påstand igen. Vi ka sagtens klare os i mange år endnu ved at være 10 år foran og være dem der skaber de nye produkter og markeder.

Nej, vi KUNNE konkurrere, men vi kommer ikke til at blive ved med at være "10 år foran".

Det fastslår du som en kendsgerning, forstår jeg.

Martin E. Jensen:

Det var ikke Apple, der udviklede tablet-computeren. Se dette billede:

http://3.bp.blogspot.com/-T86a2reO5Go/ULJKhp0eOQI/AAAAAAAAAGY/b7F_uUjgn_A/s1600/Microsoft_vs_Apple_Tablet.jpg

Det underbygger min påstand om, at det ikke nødvendigvis er dem der opfinder noget, som løber med sejren.

En strid om profetens skæg. Mickey er jo også et vestligt firma. At en ny "opfindelse" ikke straks slår an og andre får succes med noget lignende nogle år senere, ændrer jo ikke noget. Det var ikke Samsung der startede bølgen og jeg savner endnu et se et eksempel på eet eneste produkt eller en tjeneste (ud over shushi) fra et kinesisk eller koreanske selskab, der har været nyskabende og sat gang i et worldwide forbrug.

Jeg tror ikke jeg har ret meget mere at byde på, så hvis det er ok med dig, synes jeg vi skal stoppe her.

Side 8 ud af 10 (94 indlæg)