Vi når rigtig rundt om yderpunkterne i denne tråd.
Trådstarter opfordrer os til at give en skilling til en
gruppe af befolkningen, som har det svært, specielt lige nu hvor det er vinter.
Det gør han fordi han er i stand til at føle ansvar for en svag og dårlig
stillet samfundsgruppe, selvforskyldt eller ej er spiller ingen rolle i den
forbindelse. Fænomenet kaldes empati og social ansvarsfølelse.
Det kan der ikke argumenteres imod.
Der kan opstå en masse diskussioner omkring ”det at
blive/være hjemløs” , selvforskyldt osv, også omkring nationalitetsforhold,
altså rent politiske forhold, men det ændrer ikke ved det faktum at den
velbjærgede del af os kender problemerne. Spørgsmålet er om vi er I stand til
at ignorere det.
Det er vi åbenbart for en stor del, ren personligt men især politisk. Der er ikke
plads til at ofre de forholdsvis få skattekroner på at skaffe pladser nok på
herberg mv.
I årtier har det danske samfund været baseret på fælles
social ansvarsfølelse. Høje skatter til gengæld for gratis undervisning,
behandling for sygdom og social hjælp for dem som trængte. Det var lagt i
hænderne på de folkevalgte at fordele skattekronerne således at sol og vind var
ligeligt fordelt og samfundet som helhed kunne kaldes et velfærdssamfund, baseret på at de stærke tog sig af de svage.
Sådan er det jo i bund og grund stadigvæk når det drejer sig
om at betale skatten, de stærke betaler den største del .
Det er resulteret i at vi i Danmark er vokset op i et
samfund uden at skulle være vidne til sult, hjemløshed og ekstrem fattigdom, hvor ingen ”døde i rendestenen” og tak for
det. Det kendetegner et social trygt samfund og er et trygt sted for børn at
vokse op.
Er det ved at ”skride” for os? – thjae åbenbart. Det er så
som så med empatien/medfølelsen og vi kan uden dårlig samvittighed gå forbi
folk der lider uden at føle noget som helst og oven i købet blive irriteret
over det menneske der er hjemløs.
Politikerne har mistet den ansvarsfølelse, der skulle sætte
dem i stand til at fordele de skattekroner, som burde anvendes til social
omsorg. Det er helt OK at lave en byttehandel med en kristendemokrat gående ud
på at han/kristendemokraten får en motorvej i Vestjylland mod at stemme for en
ikke særlig kristen lov om familiesammenføring.
Lad mig lige vende blikket mod USA hvor enhver jo er ”sin
egen lykkes smed”. Betyder det at de velhavende derovre ikke tænker på feks de
hjemløse? Nej, størstedelen betaler store beløb til kirken og velgørenhd er en
fast bestanddel af de velhavendes tilværelse, hvilket jo fortæller os at empati og social ansvarsfølelse også hører hjemme og udøves i et liberalt samfund.
At vore politikere
føler mere for at sørge for en motorvej end på akut hjælp til de hjemløse er
for mig at se sørgeligt. Hvis vi giver et natlogi på et herberg skal vi først
spørge om nationalitet, og vi synes oven i købet at vi skal
tage stilling til hvad pengene bruges
til før vi giver en skilling.
Hvad med at bruge julemåneden til at være lidt gode ved
hinanden inklusive dem der tigger en skilling og så blæse på om situationen er
selvforskyldt eller om pengene bruges til juleglögg eller leverpostej.
mvh