Ok, det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg synes anti-piratgruppen er langt ude i forhold til hvad deres reelle problem er: At deres produkt er for dyrt og for besværligt.
Men lad det ligge og lad os sammenligne 'forbrydelser' her. Halfdan har lyttet til noget musik uden at betale for det. Det svarer lidt til at snige sig ind i biografen eller hoppe over hegnet til en musikfestival. Skal det også give 6 års fængsel? Halfdan har jo netop ikke spredt noget, men kun til eget forbrug. Egentlig, hvordan adskiller det at lytte til musik man ikke har betalt for sig fra tyveri? Hvor går grænsen? Skal man have ørepropper i hvis naboen spiller musik?
For det andet, lad os se på strafferammen som er op til 6 år, dette er det samme som for 'røveri'. Det vil sige at man risikerer det samme i straf for at downloade musik som man gør for at tage en kniv og true sig til folkepensionisters penge. Det er da skørt?
Hvem er det egentlig vores retsystem beskytter?
§ 288.For røveri straffes med fængselindtil 6 år den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold
fratager eller aftvinger nogen en fremmed rørlig ting,
bringer en stjålen ting i sikkerhed eller
tvinger nogen til en handling eller undladelse, der medfører formuetab for den overfaldne eller nogen, for hvem denne handler.
Hvis du kan linke til en sag der har dannet præcedens ser jeg det gerne.
Ligesom med diskussionen på studieportalen omkring metoder til at dræbe, så kan ytringsfriheden heldigvis ikke bøjes. Man må ifølge straffeloven ikke opfordre til ulovligheder, men det er ikke ulovligt at skrive om.
Der er mange medier der dagligt skriver hvordan man præcis begår ulovligheder, men så længe de ikke opfordrer til det bliver de ikke straffet.
Men som sagt, hvis der er sager hvor folk er blevet straffet for at bruge deres ytringsfrihed UDEN at have opfordret til noget ulovligt tager jeg gerne mine ord i mig igen.
Du gad jo ikke kigge i den korte tekst i det forrige link hvor en jurist påstår det er ulovligt. Der står netop det drejer sig om en opskrift på noget ulovligt. Når du så finder noget på studioportalen, så går alle motiver også ligesom ud af det.
Jeg ved ikke hvad medier, det er der gør det, men ja, jeg har også set en ekspertblog herinde, der opfordrer til sort arbejde. I princippet kunne det så være ulovligt, men jeg er ret sikker på motivet var så ædelt som det kunne være: en tiltrængt provokation og skæren ud i pap for politikerne. Nu har Halfdan jo så skrevet en "tilståelse" på internettet, men kan han ikke i ytringsfrihedens navn sige at det er linkbait bagefter?!
Ytringsfriheden ifølge Grundloven er her:
"§ 77 Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres. "
Jeg synes forbeholdet giver god plads til fortolkning, som hverken du eller jeg kan afgøre. Jeg holder ikke hårdt på at det ene eller det andet er rigtigt. Men jeg er faktisk i tvivl om hvorvidt det er dig eller juristen, der har ret. Jeg ville ikke kunne afgøre det uden at sætte mig mere ind i lovgivninger, cirkulærer og om der eventuelt er præcedens (og også her kan der jo være så store afvigelser imellem sagerne at du ikke kan bruge det som bevis alligevel). Men jeg er da blevet mere nysgerrig omkring vores ytringsfrihed.
Jeg kan dog undre mig lidt over at "hvis en skal straffes, skal andre også". Der er kun en måde at æde en elefant på: en bid ad gangen. Og hvis ikke det her er link bait, så har "igang" virkeligt fat i den lange ende mht at Timm er en den perfekte fangst til at statuere deres eksempel. Altså måske søger Antipiratgruppen at finde en der kan skabe "præcedens".
Der er så meget Ekstrablad, alene i overskriften over den tråd. at det er til at få kvalme over.
Først og fremmest er der ingen som er blevet anholdt. Hvis ikke en jura-studerende skulle vide det - hvem så? Pointen er at dette er almindelig dagligdags politiarbejde, hvor Politiet har fået en anmedelse og så efterforsker. Det er vel deres job??
Det handler om at statuere eksempler med præventiv effekt og effektuere dansk lovgivning, i det format som anklager formår at kunne dokumentere tilstrækkeligt og det som en dommer jf dansk lovgivning er bundet til at effektuere en dom ud fra.
Jeg har nok misforstået det der står der, men jeg læser det som om at den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt er smeltet sammen til en. Det bør de ikke være. Eller også er jeg bare totalt uopdateret (hvilket ikke ville overraske mig selv).
Den lovgivende er retningsgivende, og det kan give huller, som den dømmende magt kan stå for mht præcedens, så det indirekte er inkluderet i loven. Der kan så være eksterne parter såsom Antipiratgruppen, der har særligt interesse i præcedens. Den udøvende er politiet.
Det bør de ikke være. Eller også er jeg bare totalt uopdateret (hvilket ikke ville overraske mig selv).
Det er bare dig Gita. ;)
Prøv at læse indlægget igen, så kan det være det giver mere mening. Jeg adskiller netop udøvende/dømmende og lovgivende, ret kraftigt. :)
Lad os lave et opdigtet eksempel:
Jeg kan hurtigt lave en juridisk anmeldelse af din virksomhed som en udøvende instans er tvunget til at reagere på jf. den lovgivende, selvom den bliver afvist hos den dømmende.
Rip Rap og Rup kan vi også kalde dem.
Min pointe var at vi har et system der fungere på en bestemt måde som de fleste godt er klar over. Det er den verden vi må forholde os til uanset om vi synes om det eller ej.