MaxiWeb - hvad ønsker du dig af et webhotel?

Mads Madsen:

Nej, problemet er europæisk og dansk lovgivning, nogle typer af følsomme data må godt ligge i EU, mens andre kun må ligge i Danmark, og langt de fleste må slet ikke forlade EU. Så er det i princippet fuldstændig ligegyldig om dataerne er krypteret eller ej, hvis de ikke ligger fysisk der hvor lovgivningen tillader det.

Men Azure har da datacentre i europa, mener det er Irland og de har er igang med at bygge i Sverige. Men selvfølgeligt hvis det skal være i Danmark, så må man jo vente til de kommer der, eller at lovgivningen bliver opdateret.

Mads Madsen:

Nu snakker Du om at I vil flytte jeres Shop system ud i skyen, så er jeg nød til at spørge, har i undersøgt om i reelt må opbevare jeres kunders regnskabsmaterialer (Order, fakturaer mm.) i skyen? :-)

Jeg kan ikke forestille mig at vil give nogle problemer, der er jo iforvejen en del internationale shopsystemer som har en del danske kunder f.eks. Shopify.

Lundsby:

Mads Madsen:

Nu snakker Du om at I vil flytte jeres Shop system ud i skyen, så er jeg nød til at spørge, har i undersøgt om i reelt må opbevare jeres kunders regnskabsmaterialer (Order, fakturaer mm.) i skyen? :-)

 

Jeg kan ikke forestille mig at vil give nogle problemer, der er jo iforvejen en del internationale shopsystemer som har en del danske kunder f.eks. Shopify.

Bogføringslovens §12 er meget klar på det punkt:

 

§ 12. Regnskabsmaterialet skal opbevares her i landet, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.. Regnskabsmaterialet for indeværende og forrige måned kan opbevares i udlandet, såfremt den bogføringspligtige

1. sørger for at opbevare materialet i overensstemmelse med denne lov,
2. til enhver tid kan fremskaffe materialet og
3. opbevarer beskrivelser af benyttede systemer m.v. og eventuelle nødvendige adgangskoder m.v. i Danmark, således at offentlige myndigheder til enhver tid er i stand til at skaffe sig adgang til materialet, jf. § 15.

Stk. 3. Interne og eksterne bilag for den bogføringspligtiges aktiviteter i udlandet kan opbevares i det pågældende udland i hele opbevaringsperioden, jf. § 10. Øvrigt regnskabsmateriale for den bogføringspligtiges aktiviteter i udlandet kan under de samme betingelser opbevares i det pågældende udland for indeværende og de foregående tre måneder. Bestemmelserne i stk. 2, nr. 1-3, finder tilsvarende anvendelse.

http://www.kgn.dk/p20.asp

Men mit spørgsmål blev vist også lidt misvisende, da det reelt ikke er jer der sidder med lorten, men jeres danske kunder. Det beklager jeg! :-)

Hej Mads

Nej, det er der som sådan ikke noget problem i for hverken os eller vores kunder. Det vi håndterer er jo ikke omfatte af bogføringsloven, da det reelt ikke er kundens regnskab vi håndterer.

Det eneste vi gør er at styre ordre, priser etc. selve bogføringen og regnskab håndteres f.eks. i e-conomic eller C5.

PS: Jeg sætter står pris på din kritiske tilgang til tingene.

Lundsby:

Hej Mikael

Som sagt er der ikke noget der forhindre danske webshop ejere i at bruge udenlandske server, det er relativt udbredt idag med f.eks. Shopify.

Hvor webserveren står kan havde indflydelse på SEO, hvis man er ude i et ekstremt konkurrence præget marked kan det være relevant.

Så det er klart at vi primært henvender, der har en substantial kommercial fordel af at kunne springe programmøren over.

Det vil typisk være i forhold til en besparelse på konstruktionen af sitet eller at mulighed for kontinuerligt at forbeder sit site, giver ekstra på bundlinien.

Folk der går i billigt og kun billigt vælger dem og går meget længere oploade hastighed der vil altid findes folk der ikke går op i kvalitet og kun tænker billigt

Tænk positive og videre formidle hvornår de har server i danmark i stedet snakker løs om andet

Lundsby:

Nej, det er der som sådan ikke noget problem i for hverken os eller vores kunder. Det vi håndterer er jo ikke omfatte af bogføringsloven, da det reelt ikke er kundens regnskab vi håndterer.

Det eneste vi gør er at styre ordre, priser etc. selve bogføringen og regnskab håndteres f.eks. i e-conomic eller C5.

Er det ikke sådan både og, for jeres kunder?

Det kunne jo godt tænkes at nogle af jeres kunder var af den dovne type, de kunne f.eks. tage et print af dagens omsætnings oversigt, og kalde det bilag 1, oversigten indeholder så en liste af ordre numre, salgspris, moms mm. og bogføre den totalle omsætning i e-conomic eller ligende.

Jeres kunde bliver så hivet til torskegilde, og Skat ønsker at se alt der er referede til i bilag 1, Skat finder så ud af at det ligger online hos jer.

Tror du ikke det kunne give problemer for jeres kunde?

Overstående eksempel lyder måske tåbeligt, men det er lovligt at føre regnskab på den måde, så længe det referede kan hentes frem igen. Jeg har set op til flere virksomheder som gør dette, det er ikke noget revisorer er just glade for, og de fraråder det også (Hvis jeres revisor ikke gør det, så fyr ham på stedet).

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvad dækker betegnelsen "regnskabsmateriel" over? Jeg fortolker det selv som alt der skal bruges for at genskabe et regnskab.

Lundsby:

PS: Jeg sætter står pris på din kritiske tilgang til tingene.

Jeg er nogen gange lidt for kritisk / over fortolkene, men så er det jo godt at man kan diskuter det lidt. :-)

Mads Madsen:

Det kunne jo godt tænkes at nogle af jeres kunder var af den dovne type, de kunne f.eks. tage et print af dagens omsætnings oversigt, og kalde det bilag 1, oversigten indeholder så en liste af ordre numre, salgspris, moms mm. og bogføre den totalle omsætning i e-conomic eller ligende.

I det tilfælde ville bilag 1 selvfølgeligt være en del af regnskabet, men det ville ikke havde noget med vores system at gøre. Man kan selvfølgeligt sige at det er heldigt i forhold til mange andre billag, at man hvis billig 1 skulle være bortkomme eller havde brug for uddybning, så kan det fremskaffes via vores system. Prøv det samme med en mad-bon fra et typisk take-away sted :-)

Den bedste måde, at overbevise sig selv om at vi ikke er indbefattet af loven, er at erstatte os med Gmail (eller anden provider).

Så en kunde for en ordre pr. e-mail, han printer den og kalder den billag 1, og den igår i hans regnskab. Men der er ikke noget krav om at han ikke må slette mailen eller hvor i verden den må befinde sig! Det samme gælder vores system!

Lundsby:

I det tilfælde ville bilag 1 selvfølgeligt være en del af regnskabet, men det ville ikke havde noget med vores system at gøre. Man kan selvfølgeligt sige at det er heldigt i forhold til mange andre billag, at man hvis billig 1 skulle være bortkomme eller havde brug for uddybning, så kan det fremskaffes via vores system. Prøv det samme med en mad-bon fra et typisk take-away sted :-)

Problemet ligger i at han udskriver en liste, og ikke de enkelte ordre. Han skulle jo reelt udskrive hver enkelt ordre han har modtaget for at kunne dokumenter at bilag 1 referer til faktiske ordrer han har modtaget, og disse ligger vel under bogføringsloven?

Lundsby:

Den bedste måde, at overbevise sig selv om at vi ikke er indbefattet af loven, er at erstatte os med Gmail (eller anden provider).

Jeg prøver heller ikke at overbevise at I er underlagt bogføringsloven, men at jeres danske kunder er det. Jeg beklager igen at mit første spørgsmål var lidt misvisende. :-)

Lundsby:

Så en kunde for en ordre pr. e-mail, han printer den og kalder den billag 1, og den igår i hans regnskab. Men der er ikke noget krav om at han ikke må slette mailen eller hvor i verden den må befinde sig! Det samme gælder vores system!

Han er også underlagt bogføringsloven, og det er derfor hans ansvar at bilaget er opbevaret korrekt, og hvis det kun ligger hos Gmail, dvs. han ikke har udskrevet den, men evt. flyttet den til en ny mappe på hans Gmail, så er den ulovligt opbevaret. :)