Hvor er det dog trist, at skiftende regeringer gennem de sidste 10-20 år har fået smadret vores institutioner i en sådan grad, at det bedste personale vi har - de mest dedikerede og elskede mennesker, ikke længere gider at stå model til forringelserne. Denne gang er det Bo Schiøler, der igennem 50 år har ledet Vesterbro Ungdomsgårds musik og teateraktiviteter, som går og smækker med døren. Selvom han nu er 65 år ville han gerne være blevet lidt længere, men han føler øjensynligt at tæppet er rævet væk under det gode arbejde som han og andre har lavet der gennem en menneskealder. Som Bo Schiøler udtaler i Politiken i dag: "Ungdomsgården har for mig altid været mere en idé end en bygning. Så når ideen er væk, er der ikke noget tilbage" Jeg kender ikke Bo personligt, men jeg kender flere der gennem tiden har gået på Vesterbro Ungdomsgård og alle haft kæmpe udbytte af Bo's dybtfølte engagement i stedet og alle ungerne. Der er ingen tvivl om, at den mand har gjort en kæmpe forskel for Vesterbro igennem, 50 år. Men nu er det slut. Og hvorfor? Vores institutioner er desværre i stigende grad blevet døde kasser, hvor vi propper ligeså (halv-) døde bogholder typer ind for at "ekspedere" vores børn. Det er blevet så stift, resurserne så små og kravende til alverdens papirnusseri så høje, at færre og færre af de mennesker der faktisk er i stand til at gøre en kæmpe forskel for børnene simpelt hen ikke gider mere. I stedet for får vi så nogle kedelige typer, der gider alt der der papir-pis og tåbelige begrænsinger i rammerne. I samme takt som de fleste andre arbejdspladser er blevet bedre og bedre, med selvstyrende grupper, personligt ansvar, flextid, fede frokostordninger og hæve-sænke border, har vi ladet institutionerne gå den direkte modsatte vej - mere topstyring, færre resurser, mindre personlig frihed og ansvar og dårligere fysiske rammer. Det er mildt sagt en katastrofe! Jeg håber Bo Schiølers afgang fra Vesterbros Ungdomsgård kan sætte nogle tanker i gang hos de ansvarlige politikere - og alle os andre. Hvad er det vi vil med vores institutioner? Hvad er det for nogle folk vi ønsker skal tage sig af vores børn? Hvis vi ønsker folk som Bo Schiøler i fremtiden - og det er vi mange der gør, så er det afgørende nødvendigt, at der laves helt og aldeles om på rammerne, så disse folk tiltrækkes og fastholdes. I dag gør vi det modsatte. Institutionerne jager i stigende grad de bedste folk, som Bo, væk. Deres faglige stolthed kan simpelt hen ikke leve med, at arbejde under de rammer de er underlagt i dag. Og det er i sandhed trist! Desværre ser det ud til at udviklingen fortsætter i den forkerte retning. Der er i disse år grupper der kæmper indædt for at "akademisere" institutionerne og uddannelserne yderligere. Nu snakker de om at flytte Folkeskolelærer-uddannelsen ind under universiteterne for at tiltrække flere af dem der stræber efter universitetsgrader. Det vil uden tvivl tiltrække flere af de akademisk interesserede, men det vil med garanti også jage de bedste håndværkere væk - dem der brænder for ungerne af et fuldt og godt hjerte og som er villige til at gå gennem ild og vand for dem. Fortsætter vi ud af det spor ender vores institutioner, som en blanding mellem en Hitler Jugend ungdomslejr og et Rumænsk børnehjem! NU må der gøres noget! Topstyrring og forældede management principper må og skal droppes. Vi må og skal overlade mere frihed til, at de bedste "håndværkere" kan udføre deres håndværk indenfor rimelige rammer. Vi må og skal genetablere nogle instititioner som netop de bedste pædagoger og lærere føler sig tiltrukket af i stedet for det modsatte, som sker i dag. Det positive er, at det ikke engang behøver at koste ret meget mere. Det her er ikke primimært et spørgsmål om penge. Det er et spørgsmål om holdinger. Det er et spørgsmål om, at benytte nogle lidt mere moderne ledelsesprincipper, der giver medarbejderne meget mere frihed i arbejdet og inspirere dem til at gøre noget godt - i stedet for bare iskoldt at følge stive skemaer. Jeg håber at Bo's sørgelige afgang fra Vesterbros Ungdomsgår i det mindste kan være med til sætte skub i en revolution. Det har vi brug for. |
Super godt indlæg der beskriver den nedtur vi desværre snart ser alle steder, egoismen blomstre i sin fulde flor og dem som lægger deres hjerte i tingene bliver presset væk fordi der er en eller anden lokalpolitiker der tror man kan spare 1000kr. på at ændre en helt masse.
og når man opdager man tog fejl, er det ofte for sent...
Tankevækkende.