it-forum

Brugerprofil
Randi Vestergaard

Randi Vestergaard

it-forum

Århus N, Danmark


  • Skype:
MSN: Facebook:http://www.facebook.com/#... Twitter:http://twitter.com/#!/itf... LinkedIn:http://www.linkedin.com/g... Website:http://www.itforum.dk/ Kontakt tlf. Nummer:87345658
Netværksmøde: ITB Internationalisering: SimCorp og SMT Data - Sådan fik vi international vækst!

Früd Spisehus (Århus C.)

Tirsdag, 26. april 2011 14:30 - 18:30

IT-Branchen og it-forum midtjylland inviterer i samarbejde til netværksmøde om internationalisering.

Hvordan får jeg mine første kunder i et nyt geografisk marked? Det første skridt er normalt det sværeste skridt. Mange virksomheder får "overinvesteret" i infrastruktur og markedsbearbejdning og må indkassere betydelige uforudsete tab inden omsætningen kommer i gang, og man når break-even. Hvordan kan man komme i gang i et nyt geografisk marked på en styrbar måde, der sikrer at man får balanceret omkostninger og omsætning?

Entrepriser: Medlem af it-forum midtjylland: Gratis; Medlem af IT-Branchen: Gratis; Øvrige: 750 kr.

Netværksmøde: Rekruttering med sociale medier

INCUBA Science Park (Århus C.)

Fredag, 15. april 2011 09:00 - 12:45

De sociale medier vinder indpas som forretningsværktøj i flere og flere offentlige og private virksomheder. Hidtil er det markting- og kommunikationsfolkene, der har haft størst fokus på de sociale mediers anvendelsesområder - men nu er det HR-afdelingernes tur til at kigge nærmere på Facebook, LinkedIn og Twitter.
 
Arrangementet er en del af iKRAFT: www.ikraft.dk

Målgruppe: Direktører, ejerledere, HR-folk, studerende, nyuddannede

Open Source og de forretningsmæssige fordele

Konferencesalen på Syddansk Erhvervsskole (Odense M.)

Torsdag, 14. april 2011 12:15 - 17:00

IT-Forum Fyns Open Source Dag d. 14. april 2011 sætter fokus på de forretningsmæssige fordele ved at bruge Open Source Software. Vi har inviteret en række virksomheder, der alle har valgt at bruge Open Source Software i deres forretning og vi skal høre om deres overvejelser og erfaringer.

Udgifterne til software er en stor post på budgettet, både for små og store virksomheder. Herudover bruger man mange ressourcer til administration af licenser og en gang imellem spænder licensbetingelserne ovenikøbet ben for forretningstiltag. Som IT- eller økonomiansvarlig kunne man godt ønske sig at det var noget nemmere. 

Og det er det! Open Source Software er en helt anderledes måde at udvikle software på. I Open Source Software deler man selve opskriften på programmerne (kildekoden) med alle. Det betyder at Open Source Software som regel er gratis og at man må kopiere programmerne lige så meget man vil. Der er ingen begrænsninger på hvor og hvordan man bruger programmerne. Open Source Software giver dig kontrol over både dit system og dine data.




Programmet for dagen:

12.15  Velkomst og indledning
12.30  Introduktion til Open Source v. Brian Jacobsen/ Halibut
13.00  OpenOffice i Nyborg Kommune
14.00  Drupal CMS v. Christian Mark/Berlingske Media
14.50  Pause med Kaffe og kage
15.15  Open Source som forretning v. Morten Kjærsgaard/Magenta
16.00  Linux på desktoppen v. Ole Kjær/Fønix Music

16.50  Afslutning

Netværksmøde: SharePoint – fremtidens vidensdelingsplatform? Lync, Unified Communication

NW Gruppen (Hedensted)

Tirsdag, 05. april 2011 14:00 - 16:30

Lync byder på nye muligheder for unified communication og virtuelt samarbejde, Jørgen Rahbek Microsoft Danmark vil præsentere disse muligheder for os. Miralix har kastet sig over udviklingen af LYNC i virksomhedens Unified Communication løsninger, Kasper Kirkeby Miralix vil fortælle herom.

SharePoint er for udråbt til fremtidens videndelingsplatforn, det vil vi forsøge at belyse via flere indspil.

Mikkel Hegnhøj, Key2Know der til daglig arbejder med SharePoint-baserede løsninger vil give os en introduktion. Bo Sejer Frandsen, der i e-learning force har sit fokus rettet mod Learning Mangement markedet vil fortælle om SharePoints rolle i virksomhedens globale markedssatsning. Endelig vil Mads Konge Nielsen, VIA University College fortælle om brugererfaringer fra en mellemstor hyperkompleks brugervirksomhed.

Deltag og oplev 5 spændende indlæg om LYNC og SharePoint anvendelser.

Program:

14.00-14.05 Velkomst og introduktion v/ vært

14.05-14.35 Præsentation af LYNC og om virtuelt samarbejde v/ Jørgen Rahbek produktchef Microsoft Danmark

14.35-15.00 Nye løsninger på grundlag af LYNC applikationsudvikling i Unified Communication v/ Kasper Kirkeby, Miralix

15.00 -15.25 Introduktion til SharePoint som platform v/ Mikkel Mørk Hegnhøj, udviklingschef Key2Know

15.25-15.50 SharePoint som LMS (Learning Management System) applikationseksempel v/ Bo Sejer Frandsen, direktør e-learning force

15.50-16.15 Erfaringer med SharePoint løsning set fra en brugervirksomhed v/ Mads Konge Nielsen it-chef/René Storgaard Madsen, it-udviklingsleder VIA IT

16.15- Networking og forfriskninger

Tid & sted:
5/04-11: Kl. 14-16.30
NW Gruppen
Snedkervej 5
8722 Hedensted

Entrepriser:
Medlem af it-forum midtjylland: Gratis; Medlem af et Erhvervsråd i Region Midt: 450 kr.; Øvrige: 650 kr.

Arrangør:
it-forum midtjylland; www.itforum.dk; info@itforum.dk; 70 22 23 91

Tilmeldingsfrist:
02-04-11 12:00

Tilmeld dig her: http://bit.ly/ex6j7X

Virksomhedsbesøg: Tag med på besøg hos TV2 Østjylland

TV2 Østjylland (Århus N)

Tirsdag, 22. marts 2011 19:00 - 21:00

Besøg TV 2 | ØSTJYLLAND og find ud af hvad ord som SNG, teleprompter, C.A.R. og SPIB betyder.

Få et kig bag kulissen og oplev dynamikken på en TV station før og under aftenens live regionale nyhedsudsendelse.

Den 22. marts giver it-forum dig mulighed for at deltage i et spændende besøg hos TV 2 | ØSTJYLLAND.

Vi ser aftenens regionale nyhedsudsendelse live og får bagefter en rundvisning på TV stationen.

Læs mere om TV 2 Østjylland her: http://www.tv2oj.dk/nyheder

Tid & sted:
22/03-11: Kl. 19-21
TV2 Østjylland
Skejbyparken 1
8200 Århus N

Entrepriser:
Medlem af it-forum midtjylland: Gratis

Arrangør:
it-forum midtjylland; www.itforum.dk; info@itforum.dk; 87345659

Tilmeldingsfrist:
11-03-11 18:00
Tilmeld dig via dette link: http://bit.ly/iev0M3

Netværksmøde: Ulrik Wilbek - Et foredrag om ledelse og teambuilding

Handelshøjskolen, Aarhus Universitet (Århus V)

Tirsdag, 22. marts 2011 19:00 - 22:00

Mød Ulrik Wilbek - Ulrik er mest kendt som træner for det danske herrelandshold i håndbold, men er også en kendt foredragsholder. Junior Chamber i Aarhus, JCI Arosia og og it-forum midtjylland, inviterer til foredrag med Ulrik Wilbek.

Ulrik fortæller om ledelse og teambuilding – det at løfte i flok og at gøre en forskel. Foredraget tager udgangspunkt i hans nye bog: ”Gør en forskel”.


– “Hvis du vil skabe succes og være i stand til at udvikle og flytte dig selv, så er motivation en nødvendig drivkraft. Motivationen fremmer den daglige præstationslyst og udvikler troen på egne evner. Men at flytte dig selv i nye retninger, bidrage og udrette mere, kræver også at du tør flytte grænser – enten alene eller sammen med andre. Det er vigtigt at forstå, hvorfor du gør, som du gør” (citat fra ”Gør en forskel”)

Benærk pris for it-forum medlemmer: 175 + gebyr.

Se Facebook-gruppe her: http://on.fb.me/hwKzbM

Køb billetter her: http://billetto.dk/JciWilbek


Tid & sted:
22/03-11: 19.00-22.00
HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET
Fuglesangs Alle 4
8210 Aarhus V

Entrepriser:
Medlem af it-forum midtjylland: 175 kr.; Øvrige: 250 kr.

Arrangør:
it-forum midtjylland; www.itforum.dk; info@itforum.dk; 87345658
JCI AROSIA

Netværksmøde: Sociale Medier – fra hype til facts

Incuba Science Park (Århus N)

Torsdag, 03. marts 2011 14:30 - 17:00

Kom og vær med til at gøre dansk erhvervsliv til verdensmester i anvendelse af sociale medier og hør, hvordan danske virksomheder bruger de nye medier på baggrund af resultaterne fra den hidtil største undersøgelse af de danske organisationers brug af sociale medier.

it-forum midtjylland har i slutningen af 2010 været med til at gennemføre en undersøgelse omkring danske organisationers brug af sociale medier. På baggrund af undersøgelsen udkommer rapporten ”Social Media Benchmark Europe-DK 2010/11” den 7. februar 2011.

Rapporten er med til at erstatte hype med klare facts og danner grundlag for, at gennemtænkte strategier kan udarbejdes.

Målet med netværksmødet er at give inspiration og hjælpe organisationer med at afklare den forretningsmæssige værdi af de nye platforme, og dagen giver dig konkrete idéer til, hvordan du selv kan implementere sociale medier i din virksomhed.

Det sker ikke mindst, når vi får besøg af Jacob Bøtter, partner i og grundlægger af virksomheden Wemind, der er eksperter i sociale medier, software og processer.

Jacob Bøtter har blogget siden 2003 og var en af de første danskere til at podcaste og tweete. I 2010 udgav han bestselleren NQ: Involvering med sociale medier. Han har
undervist som ekstern lektor på IT-Universitetet i København og er fast gæsteforelæser på Mediehøjskolen og Multimediedesigner-uddannelsen.
Jacob Bøtter er en efterspurgt foredragsholder i ind- og udland med stærke og velfunderede meninger inden for sit område.

Overskriften for Jacobs indlæg er NQ: Involvering i praksis.

Indlægget tager fat i den problemstilling, at der er mange, der taler om sociale medier og har holdninger til dem, men der er ikke så mange, der rent faktisk gør noget ved dem.

Men Jacob Bøtter gør. Han gør faktisk så meget, at han som nævnt har skrevet en bog, hvor han giver konkrete ideer til, hvordan man kan bruge sociale medier. Han vil samle op på resultaterne fra SocialSemantic og komme med konkrete ideer og forslag til, hvordan man som virksomhed kan komme i gang (eller videre) med at involvere kunder, kollegaer, medlemmer og partnere.


Mød også Ole Bach Andersen, stifter af virksomheden Newsperience, der hjælper virksomheder med at anvende sociale medier i praksis, både i forhold til kunder og internt medarbejderne imellem. Newsperience deltager ligesom it-forum midtjylland i SocialSemantics undersøgelse, og vil på baggrund af undersøgelsens resultater og Jacob Bøtters indlæg give inspirerende eksempler på, hvordan virksomheder har haft succes med at bruge sociale medier.


Program:

14.30: Velkomst og introduktion v/ Randi Vestergaard, it-forum midtjylland

14.35-15.15: Præsentation af undersøgelsen og resultater v/ Jan Futtrup Kjaer, SocialSemantic.eu

15.15-15.30: Benstrækker

15.30-16.10: Perspektivering af resultaterne – konkretisering af tiltag, som virksomhederne kan tage i forbindelse med sociale medier v/ Jacob Bøtter

16.10-16.30: Konkrete virksomhedseksempler v/ Ole Bach Andersen, Newsperience

16.30-16.35: Afrunding

16.35- Netværk og lidt til ganen
KØB JACOB BØTTERS BOG MED RABAT

Hvis du ønsker at læse bogen NQ: Involvering med sociale medier, så har du mulighed for at købe den med 20 % rabat. Klik ind på http://nq.dk/shop og indtast ITFORUM i sidste step af betalingen.

Læs mere om bogen på http://nq.dk.

Tid & sted:
3/03-11: 14.30-17.00
INCUBA Science Park
Åbogade 15
Det lille auditorium
8200 Århus N

Entrepriser:
Medlem af it-forum midtjylland: Gratis; Ikke medlem af it-forum midtjylland: 650 kr.; Medlem af et Erhvervsråd i Region Midt: 450 kr.

Arrangør:
it-forum midtjylland; www.itforum.dk; info@itforum.dk; 87345658

Tilmeldingsfrist:
02-03-11 12:00

Tilmeld dig via dette link: http://bit.ly/e05gzo

Netværksmøde: Lær at sælge mere og bedre på nettet

erhvervSilkeborg, udviklingsparken (Silkeborg)

Torsdag, 03. marts 2011 08:30 - 16:00

- et 3-dages kursus indenfor online salg og markedsføring.

I løbet af tre, tætpakkede arbejdsdage bliver du styrket både teoretisk og praktisk indenfor online salg og markedsføring. Lær hvordan du får din hjemmeside til tops på Google, hvordan du får dine besøgende til at købe mere, og hvordan du kan se, præcis hvilke salgskanaler der er de rigtige at satse på.

Kort sagt: Lær at sælge mere og bedre på nettet.

Indhold i kurset:
* Introduktion til online markedsføring - overblik over termer og muligheder

* Få styr på fundamentet - ellers er din indsats spildt og resultaterne udebliver

* Er din hjemmeside god nok? Konkrete anbefalinger til forbedringer

* Til tops på Google. Lær at få din hjemmeside godt placeret i søgemaskinerne

* Brugervenlighed sælger. Hvad skal der til?

* Statistik og viden - der er rigtigt mange penge at hente her!

Vi kommer til at arbejde med søgemaskineoptimering, linkbuilding, nyhedsbreve, Google, Adwords, design, brugervenlighed og web-kommunikation. Undervisningen foregår både som forelæsning og i form af konkrete opgaver, hver for sig og i grupper.

Glæd dig blandt andet til at afprøve og modtage andres tilbagemelding på din hjemmeside, definer problempunkter - og fix det.

Kurset er relevant for dig, der er etableret som virksomhed, har en hjemmeside eller en webshop og som ønsker at blive klogere på mulighederne indenfor salg og markedsføring via nettet. Du skal være i gang i forvejen; dog kræver kurset ikke stor teknisk ekspertise.

Det sker hos erhvervSilkeborg, Viborgvej 22 - 24, Silkeborg:

den 3. marts 2011 kl. 08.30 - 16.00

den 10. marts 2011 kl. 08.30 - 16.00

den 7. april 2011 kl. 08.30 - 13.00


Kurset koster 1.250 kr. for alle tre dage inklusive forplejning og kursusmateriale.

For online tilmelding og betaling: http://bit.ly/eimT5z


Tid & sted:
3/03-11: Kl. 8:30-16
erhvervSilkeborg
Udviklingsparken
Viborgvej 22-24
8600 Silkeborg

Entrepriser:
Normalpris: 1250 kr.

Arrangør:
it-forum midtjylland; www.itforum.dk; info@itforum.dk; 87 34 56 58
erhvervSilkeborg; www.erhvervsilkeborg.dk

CeBIT: CeBIT 2011 - Hannover 2-4. marts

Hannover

Onsdag, 02. marts 2011 14:00 - 02:00

Varighed: 3 Dag(e)

It-forum midtjylland Enterprise inviterer i samarbejde med iKRAFT, Enterprise Europe Network Danmark og Randers Erhvervs- & Udviklingsråd til inspirations- og netværkstur til CeBIT - Europas absolut største IT-messe

Faglighed, netværk og nye kontakter er både overskrift og indhold, når Enterprise Europe Network og Randers Erhvervs- & Udviklingsråd i samarbejde med it-forum midtjylland og iKRAFT inviterer virksomheder og andre aktører på tur til Europas største IT-messe, CeBIT.

Turen giver god mulighed for at besøge den store og spændende messe, møde nye kontakter fra ind- og udland og netværke med de øvrige danske deltagere.

PRIS
Prisen for turen er kr. 3.995,- og inkluderer:
- Bustransport ud og hjem samt under opholdet
- Indgangsbillet til messen i to dage
- To overnatninger i enkelt- eller dobbeltværelse på hotel
NB: Tillæg for enkeltværelse
- Middag én aften ekskl. drikkevarer

TILMELDING
Tilmelding til Mette Toft Christensen, Enterprise Europe Network: mtc@agropark.dk.

OBS! I mailen bedes du angive: Navn, virksomhed, adresse samt opsamlingssted, og om du ønsker enkelt- eller dobbeltværelse!
Efter tilmelding fremsendes en faktura. Tilmeldingen er bindende, og hele beløbet refunderes kun ved aflysning af turen fra arrangørernes side.

Læs mere her:
http://bit.ly/es5a6h

Tid & sted:
2/03-11 - 4/03-11

Arrangør:
it-forum midtjylland:
www.itforum.dk
info@itforum.dk
70 22 23 91

Enterprise Europe Network Danmark:
http://www.enterprise-europe.dk/dk/hvem_er_vi/enterprise_europe_network_i_danmark/
mtc@agropark.dk
8999 2503

Randers Erhvervs- og Udviklingsråd:
http://www.reu.dk/
bs@reu.dk
8640 1066

Netværksmøde: Mobile computing - Devices, tech og trends. Mød Apple m.fl.

Restaurant 1A (Silkeborg)

Fredag, 25. februar 2011 08:30 - 12:00

Trendforskere og analysebureauer er enige om, at mobile computing er en af de hotteste it-trends for 2011. iKRAFT sætter i samarbejde med CONNECT Denmark fokus på emnet med en temarække.

Smartphones breder sig eksplosivt disse år. Gartner Group vurderer, at 1,2 milliarder mennesker i dag ejer mobile enheder med indbyggede forudsætninger for en sammensmeltning af mobil og web. Det giver mulighed for at skabe helt nye onlinetjenester og nye måder at præsentere indhold på.

Dette arrangement er nr. 2 i temarækken, som
desuden afvikles i samarbejde med erhvervSilkeborg. Denne gang sætter vi fokus på tech og trends inden for hardware og software platforme.

Foreløbigt program (ændringer kan forekomme):
Kl. 08:30 – 09:00: Ankomst - kaffe og croissanter
Kl. 09:00 – 09:35: Strategist: iPhone, iPad & tusindvis af
Apps v/ Apple Danmark
Kl. 09:35 - 10:10: Teknisk Basis: iPhone og iPad udrulning
i den typiske virksomhed v/ Apple Danmark
Kl. 10:10 – 10:30: Caseeksempel: Silkeborg Data - "Fra stentavle til mobile forretningsapps"
Kl. 10:30 - 10:45: Pause
Kl. 10:45 – 11:00: Caseeksempel: Silkeborg Bibliotek - „Hvordan synliggør man sig i mobilbrugernes univers?“
Kl. 11:00 – 11:45: New mobile devices – tech, trends og anvendelsesmuligheder. V /Kenneth Fiil, Innovation Lab
Kl. 11:45 – 12:00: Afrunding, debat og info om mulighed for at deltage i opfølgningsarrangementer - workshops, SIG-grupper m.m. v/ Innovation lab og Alexandra Instituttet.

TILMELD DIG ARRANGEMENTET HER: http://bit.ly/eac9EP

Temarække
Arrangementet er en del af en temarække om Mobile Computing, hvoraf det første satte fokus på, hvordan med laver forretning med mobile computing.
Der er p.t. planlagt et tredje temaarrangement omkring mobile computing i Herning i løbet af foråret 2011. Dette og øvrige arrangementer i temarækken vil blive annonceret hos iKRAFTs konsortiepartnere samt hos CONNECT Denmark, så snart de er på plads.

Parkering:
Find information om parkering her: http://itforum.dk/downloads/P_anvisning_papirfabrikken.pdf
Der er gratis parkering på P-nord, øst, syd med parkeringskort, som kan afhentes i foyen i Musikhuset/1.A.

Samarbejdspartnere:
Arrangementet er en del af iKRAFT: www.ikraft.dk

CONNECT Denmark er samarbejdspartner på temarækken om Mobile Computing:

Målgruppe:
Målgruppe: Beslutningstagere og tech geeks

Tid & sted:
25/02-11: 08.30-12.00
Restaurant 1A
Papirfabrikken 12
8600 Silkeborg

Entrepriser:
Pris for alle: Gratis

Arrangør:
it-forum midtjylland; http://www.itforum.dk/
iKRAFT; http://www.ikraft.dk/
CONNECT Denmark; http://www.connectdenmark.com/default.aspx

Tilmeldingsfrist:
24-02-11 12:00

12345678
Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
OK Læs mere