DAMRC (Herning)
Tirsdag, 18. februar 2014 08:30 - 10:45
Driver du en mindre eller mellemstor virksomhed og ved, at der skal mere fokus på it? Vil du gerne høre mere om, hvad it kan løse i produktionen? Hvad it kan forbedre, motivere eller optimere?
It og digitalisering i dansk erhvervsliv skal øges kraftigt de næste år. Regeringens vækstteam har høje forventninger til effekten af digitale fremskridt hos mindre og mellemstore virksomheder. Det skrev journalist Peter Møller Christensen blandt andet i en længere artikel i Børsen den 5. december 2013
Vi besøger denne dag DAMRC, som du vil få rig lejlighed til se og høre om. DAMRC er et forsknings- og udviklingscenter som beskæftiger sig med optimering af produktion og implementering af nye materialer. Centret bidrager til udviklingen og sikrer vidensdeling over mod de producerende erhverv. Centret arbejder for at implementere den nyeste viden hos virksomhederne i tæt samarbejde med universiteter og virksomheder.
I sidste ende drejer det sig om at sikre sin virksomhed til at være med i konkurrencen om kunderne. Minimere tab, få det bedste ud af dygtige medarbejdere og få en god bundlinje.
Det vil vi gerne være med til at inspirere til denne tirsdag morgen.
Lyder ovenstående som værd at bruge godt 2 timer på, så meld dig til med det samme, da vi kun har 20 pladser.
It-forum, Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande og DAMRC samarbejder om arrangementet d. 18. februar hos DAMRC. Arrangementet henvender sig primært til produktionsvirksomheder i Midt- og Vestjylland, men andre er også meget velkomne.
|
Aarhus
Tirsdag, 12. november 2013 08:30 - 11:00
Morgenmødet med Peter Dreyer og Claus Bo Nielsen giver dig en indsigt i hvad 'Internet of things' er - og måske ikke er. Du bliver klogere på, hvad der findes af produkter og services på markedet i dag og på hvor IoT kan revolutionere eksisterende forretningsmodeller. Medbring gerne egne forretningsmodeller og få dem udfordret.
Du behøver - endnu - ikke skamme dig, hvis din brødrister ikke er på Twitter ...
I mere end 10 år har "Internet of things'", tingenes internets, været et it buzz-word. Forudsigelserne har lydt på, at vi mennesker snart vil komme i mindretal på internettet til fordel for et overtal af, netop - "ting". Biler, køleskabe, kaffemaskiner, urtepotter, mælkekartoner og meget andet vil udveksle data og reagere uden vores indblanding.
Visionen er, at vores liv og arbejde vil blive nemmere og mere effektivt ved, at vi lader ting omkring os handle og udføre banale opgaver i samarbejde med andre ting, på basis af hvad de i fællesskab sanser og hvad de henter af data på internettet - uden vores indblanding. Men, mine stueplanter dør stadig - min bil snakker ikke med mit værksted før det er for sent…) og hvor fedt er det lige, at min kaffemaskine afbryder TV-transmisionen af Champions League finalen, for at fortælle mig at varmelegemerne snart skal afkalkes? Revolutionen har faktisk ladet vente på sig; det er lidt som olie og vand, den fysiske verden og den digitale flyder ikke så let sammen.
Og så alligevel; tingene begynder faktisk så småt at vågne. The Internet of Things (IoT) er diskret begyndt at lette vores arbejde, gøre vores produktion mere effektiv og skabe produkter af større værdi for vores kunder – og dermed gøre produkterne mere konkurrencedygtige. Industrirobotter, der snakker med hinanden hen over samlebåndet er ét eksempel på optimerede processer, men sensorer og netværk får betydning overalt.
Kombinationen af elektroniske sensorer og adgang til internettet giver nu tingene en enestående kapacitet, som i nogle situationer overgår vores egen formåen. Vi skal forstå at udnytte mulighederne. Lige nu. For teknologierne er nu så modne, at de har forladt laboratorierne og i dag er anvendelige for det brede erhvervsliv, hvor de kan blive en afgørende parameter for dansk konkurrenceevne.
Hvem kan du møde: Peter Dreyer, rådgiver og entreprenør, ejer af virksomheden Elevator2.
Claus Bo Nielsen, konsulent og entreprenør, ejer af virksomheden Aggregator.
Sammen er de partnere i virksomheden Unvirtual.
OBS: Læs mere og tilmeld dig på www.itforum.dk
|
INCUBA (Aarhus N)
Torsdag, 07. november 2013 09:00 - 15:00
Mangler du sparring og inspiration i dit daglige salgsarbejde? Så er it-forum midtjyllands netværksgruppe måske noget for dig. Formålet med gruppen er at skabe udvikling, der optimerer og styrker deltagernes B2B salgsaktiviteter.
It-forum tilbyder nu i samarbejde med salgsspecialist Jens Uggerhøj, UCONNECT en netværksgruppe med fokus på salgsoptimering.
Netværkets formål er at skabe udvikling, der optimerer og styrker deltagernes B2B-salgs- og markedsføringsaktiviteter på de nære såvel som de fjerne markeder. Dette opnås ved, at der i netværket gives mulighed for at vidensdele de mange erfaringer, der findes blandt deltagerne i gruppen. Dermed øges og aktualiseres den enkelte virksomheds salgsindsats.
Med udgangspunkt i en kundes livcyklus gennemgår vi de salgs- og marketingselementer, der gør sig gældende i processen fra canvas-lead til betydningsfuld kunde. Netværksforløbet giver mulighed for både eksterne og interne videns- og erfaringsudvekslinger.
De eksterne aktiviteter aktiviteter har fokus på at drage nytte af erfaringer fra eksterne personer med relevante spidskompetencer, herunder at dele aktuel viden og erfaring om specifikke salgsværktøjer.
Interne aktiviteter i netværksgruppen giver mulighed for direkte sparring og feedback på aktuelle udfordringer hos deltagerne.
For at opnå den optimale synergieffekt i netværket er engagement og involvering værdifuldt. Det er med til at gøre netværket levende og værdifuldt.
Målgruppe Gruppen henvender sig til dig, der har ansvaret for salg, forretningsudvikling m.v. i en it- eller anden teknologivirksomhed, der arbejder med B2B udvikling og afsætning.
Møder Netværket mødes fem gange frem til juni 2014. Første møde er d. 7. november kl. 9.00-15.00 hos it-forum midtjylland, INCUBA i Aarhus.
Facilitator Møderne faciliteres af Jens Uggerhøj, indehaber af virksomheden UCONNECT ApS med speciale i salgsoptimering, international salg, forretningsudvikling, go-to-market strategi, markedsanalyser og kundearrangementer samt facilitering af netværk og advisory boards.
Første møde Torsdag d. 7. november 2013 - Kl.09.00-15.00
Første mødested It-forum midtjylland, INCUBA, Åbogade 15, 8200 Aarhus N
Yderligere information Har du uddybende spørgsmål om gruppen, så kontakt Jens Uggerhøj, 40 95 11 10 eller jens@uconnect.dk
OBS: Tilmelding via www.itforum.dk
|
INCUBA (Aarhus N)
Torsdag, 07. november 2013 09:00 - 15:00
Mangler du sparring og inspiration i dit daglige salgsarbejde? Så er it-forum midtjyllands netværksgruppe måske noget for dig. Formålet med gruppen er at skabe udvikling, der optimerer og styrker deltagernes B2B salgsaktiviteter.
It-forum tilbyder nu i samarbejde med salgsspecialist Jens Uggerhøj, UCONNECT en netværksgruppe med fokus på salgsoptimering.
Netværkets formål er at skabe udvikling, der optimerer og styrker deltagernes B2B-salgs- og markedsføringsaktiviteter på de nære såvel som de fjerne markeder. Dette opnås ved, at der i netværket gives mulighed for at vidensdele de mange erfaringer, der findes blandt deltagerne i gruppen. Dermed øges og aktualiseres den enkelte virksomheds salgsindsats.
Med udgangspunkt i en kundes livcyklus gennemgår vi de salgs- og marketingselementer, der gør sig gældende i processen fra canvas-lead til betydningsfuld kunde. Netværksforløbet giver mulighed for både eksterne og interne videns- og erfaringsudvekslinger.
De eksterne aktiviteter aktiviteter har fokus på at drage nytte af erfaringer fra eksterne personer med relevante spidskompetencer, herunder at dele aktuel viden og erfaring om specifikke salgsværktøjer.
Interne aktiviteter i netværksgruppen giver mulighed for direkte sparring og feedback på aktuelle udfordringer hos deltagerne.
For at opnå den optimale synergieffekt i netværket er engagement og involvering værdifuldt. Det er med til at gøre netværket levende og værdifuldt.
Målgruppe Gruppen henvender sig til dig, der har ansvaret for salg, forretningsudvikling m.v. i en it- eller anden teknologivirksomhed, der arbejder med B2B udvikling og afsætning.
Møder Netværket mødes fem gange frem til juni 2014. Første møde er d. 7. november kl. 9.00-15.00 hos it-forum midtjylland, INCUBA i Aarhus.
Facilitator Møderne faciliteres af Jens Uggerhøj, indehaber af virksomheden UCONNECT ApS med speciale i salgsoptimering, international salg, forretningsudvikling, go-to-market strategi, markedsanalyser og kundearrangementer samt facilitering af netværk og advisory boards.
Første møde Torsdag d. 7. november 2013 - Kl.09.00-15.00
Første mødested It-forum midtjylland, INCUBA, Åbogade 15, 8200 Aarhus N
Yderligere information Har du uddybende spørgsmål om gruppen, så kontakt Jens Uggerhøj, 40 95 11 10 eller jens@uconnect.dk
OBS: Tilmelding via www.itforum.dk
|
Torsdag, 24. oktober 2013 09:00 - 16:00
E-mailmarkedsføring er den mest profitable markedsføringskanal overhovedet for virksomheder i alle størrelser – og det bliver ikke mindre i 2013. For hver dollar, der bliver givet ud til e-mailmarkedsføring, kommer der 40 dollars ind igen.
- Driver du – eller arbejder du i – en virksomhed eller organisation, som har (eller gerne vil have) et effektivt nyhedsbrev? - Vil du gerne kunne planlægge og skrive nyhedsbrevs-mails, som rammer dine modtagere på en måde, så de engagerer sig og køber nu? - Sælger du lige nu for lidt (eller slet intet) i dine nyhedsbreve og savner du en formel, en ABC – en køreklar plan – der trin for trin viser dig præcist, hvordan du skruer et værdifuldt nyhedsbrev sammen? - Aner du ikke, hvordan du skal slippe af sted med at skrive 3, 4, 5 eller flere nyhedsbreve om det samme tilbud eller emne – og stadig være relevant, inspirerende og spændende for din modtager? - Leder du efter en opskrift på, hvordan du kan blive ved med at generere gode, originale ideer til indhold (uanset dit emne)? - Holder frygten for at ’spamme’ dig ofte tilbage? - Eller sælger du egentlig ok, men vil du gerne have opskriften på, hvad du helt åbenlyst også kan gøre, så du med enkle virkemidler opnår helt fantastiske resultater?
Hvad er et nyhedsbrev egentligt, og hvorfor skal din virksomhed for alt i verden have (og bruge) et?
Et elektronisk nyhedsbrev er den nemmeste, billigste og ultimativt mest effektive markedsføringskanal for virksomheder i alle størrelser. Skruet rigtigt sammen kan et nyhedsbrev direkte i din modtagers indbakke skabe eksplosive resultater på enhver bundlinje – og det uanset om du sælger coaching eller campingvogne, eksotiske rejser, hjertestartere eller kurser for erhvervslivet. Men det kræver, at du ved, hvad du skal gøre, og hvordan du skal gøre det. På dette intensive 1-dags seminar lærer du præcist det.
Seminaret er for dig, der: - Driver eller er ansat i en virksomhed (eller organisation), hvor det er dig, der skriver nyhedsbrevene. - Aldrig har skrevet et nyhedsbrev før, men ved, at du må og skal lære det. - Allerede skriver nyhedsbreve, men godt ved, at du kan gøre det endnu bedre. - Egentlig synes, du gør det ok, men savner inspiration, ny viden, vinkler og værktøjer. - Vil bruge nyhedsbrevet til kontinuerligt at hive kunder
og ordrer hjem, men mangler formlen på hvordan.
På denne intensive dag lærer du: - Hvad et nyhedsbrev helt grundlæggende er og ikke (!) er. - Hvad du skal skrive om, så det fænger. - Hvordan du storyteller, så det sælger. - Hvordan du varierer dit indhold, så dit nyhedsbrev rammer din læser igen og igen – og ikke affaldskurven. - Hvordan du integrerer dit nyhedsbrev med sociale medier. - Hvad der skal til, for at dit website bliver lige så effektivt til at tiltrække abonnenter, som honning tiltrækker bier.
Hvem er din underviser denne dag? Kurset er tilrettelagt af Christina Klitsgaard, som har for millioner kroner reel erfaring med at bruge emailmarkedsføring og storytelling som salgsstrategi på det danske marked Christina Klitsgaard er ekspert i emailmarkedsføring, ekspertblogger på iværksætterportalen Amino.dk og rådgiver til dagligt små og store virksomheder om strategisk emailmarkedsføring. Hun har en fortid som reklamebureauejer, tekstforfatter og ejendomsudvikler og er forfatter til bestseller-e-bogenen ’Skriv dig ind i dine læseres hjerne, hjerte og pengepung i 8 nemme trin.
Læs mere om arrangementet og tilmeld dig på www.itforum.dk
|
Performers House (Silkeborg)
Mandag, 23. september 2013 09:00 - 16:00
Varighed: 4 Dag(e)
Gå ikke glip af denne unikke mulighed for som virksomhed at prøve din app-idé af, give den gas som app-udvikler eller grafiker og få nye værdifulde prototyper eller nye kontakter. NB: Fristen for at ansøge om en plads på Appy Days er den 9. september.
Appy Days er en 2-dages dyst i app-udvikling. Appy Days løb af stablenførste gang i 2011 og afvikles i år for 3. år i træk.
På startdagen den 23. september sættes grupper sammen. Virksomhederne præsenterer deres app-idé og udviklere, grafikere og projektledere kan så melde sig til en gruppe, som arbejder sammen om at udvikle en app.
Så er du: - Udvikler af apps til mobile enheder
- Grafiker, der gerne vil arbejde med Apps - Projektleder, der vil styre en app-udvikling Eller er du med i en virksomhed, der vil afprøve, om mobile apps kan hjælpe DIN virksomhed til mere forretning?
Så er APPY DAYS en enestående mulighed for sammen med en gruppe af forskellige kræfter, at skabe en app. Og hvem ved måske I får et varigt samarbejde og en app på markedet.
2 dage med app-udvikling Arrangementet foregår 2 dage afbrudt af 2 dages pause, hvor I kan arbejde videre. Et panel af førende it- og forretningsfolk vurderer apps'ene og udpeger vinderen.
Læs mere på www.appydays.dk
|
Toppac (Randers)
Tirsdag, 17. september 2013 14:00 - 16:00
Få indsigt i hvordan it- og automationsteknologi kan være med til at optimere din virksomheds produktion.
De seneste år har danske virksomheders produktivitet været i fokus. På netværksmødet vil vi blandt andet se på, hvordan det sikres, at danske virksomheder fortsat kan øge deres produktivitet og klare sig i den internationale konkurrence.
Et centralt svar i den forbindelse er at teknologiindholdet i produktionsprocesserne skal øges gennem en øget fokus på it og automation.
Med disse fokusområder som det centrale afholder it-forum midtjylland og Randers Erhvervs- & Udviklingsråd og Industry Smart Center (ISCR) et spændende arrangement.
Du vil blive præsenteret for overordnede betragtninger om emnet samt specifikke cases, der belyser problemstillingen. Der vil også blive lagt op til dialog mellem deltagere og oplægsholdere.
MÅLGRUPPEN for arrangementet er virksomhedsledere, produktionsansvarlige, it–ansvarlige og andre der generelt interesserer sig for produktion, it og automation.
HVEM KAN DU MØDE? Kenn Steger-Jensen er professor i Manufacturing and Supply Chain Systems ved Aalborg universitet (AAU) og en af drivkrafterne bag Center for Logistik (CELOG) på AAU. Kenns speciale er systemer til planlægning og styring i virksomheder og i forsyningskæder. Kenn er civilingeniør inden for ERP systemer og har en Ph.D. grad indenfor APS systemer, (sponseret af Oracle).
Kenn Steger-Jensen, M.Sc. & Ph.D. vil i sit oplæg komme ind på:
• Hvad skal der til for at fastholde og udvikle produktion i Danmark?
• Forudsætningen for produktion i Danmark er bl.a. et højere ingeniørvidensniveau i alle virksomhedens facetter, men hvordan?
• Hvordan kan produktionsvirksomheder omlægge deres forretningsprocesser og anvende IT systemer mhp. at øge effektivitet og produktivitet.
• Der vil blive brugt praktiske eksempler til at belyse ovenstående.
Direktør Per Danielsen, PD Automation ApS Per Danielsen står bag PD Automation ApS, som tilbyder programmering og levering af styresystemer til automatiske maskiner og maskinanlæg. PD Automation ApS er en relativ nystartet virksomhed, men Per Danielsen har over 20 års erfaring med området.
Per Danielsen vil bl.a. præsentere konkrete eksempler på, hvordan PD Automation ApS har hjulpet med at automatisere processer. Fx et eksempel på en styring, hvor operatøren scanner en stregkode på en pallette, stregkoden sendes til kundens IT system, som returnerer hvilke produkter som skal indgå i det færdige produkt. Ud fra dette findes så de kørselsparametre maskinen skal køre med og downloader dem til maskinen, der producerer det færdige produkt.
|
Incuba Science Park (Aarhus N)
Onsdag, 10. april 2013 09:00 - 16:00
E-mailmarkedsføring er den mest profitable markedsføringskanal overhovedet for virksomheder i alle størrelser – og det bliver ikke mindre i 2013. For hver dollar, der bliver givet ud til e-mailmarkedsføring, kommer der 40 dollars ind igen.
Hvad er et nyhedsbrev egentligt, og hvorfor skal din virksomhed for alt i verden have (og bruge) et? Et elektronisk nyhedsbrev er den nemmeste, billigste og ultimativt mest effektive markedsføringskanal for virksomheder i alle størrelser. Skruet rigtigt sammen kan et nyhedsbrev direkte i din modtagers indbakke skabe eksplosive resultater på enhver bundlinje – og det uanset om du sælger coaching eller campingvogne, eksotiske rejser, hjertestartere eller kurser for erhvervslivet. Men det kræver, at du ved, hvad du skal gøre, og hvordan du skal gøre det. På dette intensive 1-dags seminar lærer du præcist det.
Seminaret er for dig, der: Driver eller er ansat i en virksomhed (eller organisation), hvor det er dig, der skriver nyhedsbrevene. Aldrig har skrevet et nyhedsbrev før, men ved, at du må og skal lære det. Allerede skriver nyhedsbreve, men godt ved, at du kan gøre det endnu bedre. Egentlig synes, du gør det ok, men savner inspiration, ny viden, vinkler og værktøjer. Vil bruge nyhedsbrevet til kontinuerligt at hive kunder
og ordrer hjem, men mangler formlen på hvordan.
|
IT Relation (Herning)
Torsdag, 14. marts 2013 09:00 - 11:00
Der ligger guld begravet i virksomhedens kontaktliste. Men de færreste ved, hvordan det skal graves frem, og endnu færre har den rette teknologi til at gøre det. Kom og få inspiration til, hvordan du opsamler leads på hjemmesiden, og hvordan du bearbejder din kontaktliste via hjemmesiden med et nyt online salgværktøj.
Hver eneste dag besøger potentielle kunder din virksomheds hjemmeside, uden at finde det, de søger. I værste fald placerer de i stedet ordren hos konkurrenterne - helt uden, du var klar over, at kunden var i markedet og hvilke produkter, de søgte.
Kom og få inspiration til, hvordan du opsamler leads på hjemmesiden, og hvordan du bearbejder din kontaktliste via hjemmesiden med et nyt online salgværktøj, som vi holder danmarkspremiere på til arrangementet.
Udbytte af dagen: • Lær at sætte hjemmesiden i arbejde og opsamle leads • Lær hvordan kunders købssignaler bliver synliggjort via hjemmesiden • Lær hvordan du får indsigt i hvilke leads, der er i markedet • Lær at afkode hvilke produkter dine leads interesserer sig for • Lær at identifice muligheder for opsalg og mersalg til eksisterende kunder via hjemmesiden • Læs at identificer segmenter og reagere på de bedste leads • Lær at målrette det rigtige budskab til det rigtige lead på det rigtige tidspunkt • Lær hvordan du skal indrette din markedsføring mest effektiv til at opvarme dine kontakter til salgsklare leads
Hvem kan du møde? Brian Kristiansen er online frontløber på SEO, ekspert indenfor områderne Adwords, Webshops og E-marketing og daglig leder hos Vestjysk Marketing
Målgruppe: Virksomheder der arbejder med gensalg, mersalg og leadgenerering.
|
Incuba Science Park (Aarhus n)
Onsdag, 13. marts 2013 09:00 - 10:30
Kom til morgenmøde i INCUBA Science Park - Katrinebjerg og hør mere om dine mulighederne for deltage i SCALEit programmet. Mødet drejer sig konkret om din mulighed for at komme en uge til Silicon Valley den første uge af juni 2013.
Internationaliseringsprogrammet GLOBALmidt arrangerer i samarbejde med it-forum midtjylland og SCALEit Ignite programmet en netværkstur til Californiens guldkyst for regionale IT- og Cleantech virksomheder. Du vil kunne høre mere om dine muligheder i Silicon Valley, om indholdet af turen og samtidig høre om nogle af de erfaringer andre regionale iværksættere har gjort med både SCALEit og Silicon Valley.
Initiativet henvender sig til ambitiøse teknologi virksomheder som udvikler løsninger med globale skaleringsmuligheder.
|
|