Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) buldrer der ud af…
DNU bliver med sine 380.000 m2 (incl. nuværende Århus Universitetshospital, Skejby) en stor hospitalsby, der med sin opdeling i 5 centre skal håndtere såvel basis- som specialbehandling. Det bliver et hus, der har op mod 35.000 transporter til og fra hospitalet hver dag og i omegnen af 9.000 ansatte. Det bliver et moderne hospital, hvor man i planlægningen har lagt stor vægt på fleksibilitet i de bygningsmæssige rammer, logistik, teknologiske løsninger mv. – men hvor man samtidig har stået overfor store økonomiske udfordringer, hvor ønskerne til fremtidens hospital ikke altid har kunnet matche de økonomiske rammer.
Projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen vil gennem sit oplæg forsøge at give et billede af baggrunden for, planlægningen af og fremtidens tanker for Danmark-historiens største hospitalsbyggeri; DNU.
Der vil under og efter Frank Skriver Mikkelsens oplæg være rig mulighed for at stille spørgsmål.
Tilmelding, senest den 22. marts 2011, til Hanne Vikkelsø på telefon 86 20 50 00 eller på mail: hsv@incuba-sp.dk