på Amino

Sådan blogger du på Amino

Hvordan får jeg en blog?
Send en mail til blog@amino.dk med dit login-navn (Det du logger ind med og ikke det andre kan se) og den e-mail-adresse du er registreret med.

Hvorfor skal jeg have en blog på Amino når jeg nu har en fin en på mit eget site?
At have din blog her giver følgende fordele:

  • Dine blogindlæg kommer på blog-oversigten som bliver set af mange Aminoer hver dag.
  • Amino er super godt søgemaskine-optimeret, og derfor bliver dine blogindlæg indekseret effektivt af søgemaskinerne.
  • Dine blogindlæg kommer med i Aminos søgemaskine og får derfor mange besøgende der fra.
  • Du kan se de seneste blogindlæg i højre side af Debatten, og det giver super god traffik.
  • Du kan linke alt det du vil fra din Amino Blog over til dit eget website, og det giver god traffik.
  • Du får gratis webplads til billeder på din Amino Blog.
  • Det er super simpelt at ændre design på Amino Blogs, og du kan derfor få dit eget design.
  • Amino Blogs er gratis.
  • At skrive flotte debatindlæg med billeder m.m. er nemt og enkelt.

Det kan også være en rar ting at have din virksomhedsblog på dit eget site og så have en mere "privat" blog på Amino hvor du skriver ting du ikke vil skrive i en blog der er henvendt til dine kunder. Det kan være frustrationer du vil dele med andre iværksættere, eller gode råd til andre inden for din branche. Eller hvad som helst andet.

Hvor finder jeg min blog?
Klik her - eller klik på 'Blogs' i menuen under Amino-logoet, og derefter på 'Blogs på Amino' ude i højre side. De forskellige blogs står ikke i alfabetisk orden, men er derimod ordnet efter hvilke der har mest aktivitet. Din helt nye blog vil derfor stå på en af de sidste sider.

Du kan også finde den på http://www.amino.dk/blogs/DITBRUGERNAVN/default.aspx - hvor du selvfølgelig erstatter teksten DITBRUGERNAVN med - ja - dit brugernavn. :-)

Hvordan skriver jeg et indlæg i min blog?
Ude i venstre side finder du en række links som du kan bruge når du vil ændre i din blog.

 

Klik på linket 'Skriv et blogindlæg'. I 'Titel' skriver du den overskrift du gerne vil have, og i 'Tekst' skriver du (næppe overraskende...) din tekst. Du kan bruge knapperne over tekstfeltet til at give din tekst forskellige farver og størrelser hvis du har brug for det, præcis som når du skriver i f.eks. Word.
Når du har skrevet dit indlæg, klikker du på 'Gem og læg online'. Kort tid efter kan dit indlæg ses i blogoversigten. 

Jeg er ved at skrive et indlæg som jeg ikke er helt klar til at lægge online endnu - kan jeg gemme det?
Ja. Du klikker bare på 'Gem (læg ikke online)'. Dit indlæg bliver derefter gemt så du kan redigere det og lægge det online senere. Eller du kan slette det hvis du helt fortryder.

Hvordan sætter jeg billeder ind i et indlæg?
Hvis billedet ligger på din egen computer:

  • Klik på denne knap  i redigeringsvinduet (den er lige ved siden af den gule smiley, og der står "Content Selector" når du peger på den med musen).
  • Klik på 'Gennemse'.
  • Vælg det billede som du gerne vil bruge, og klik på Åbn.
  • Klik på 'Upload fil'. Billedet kan nu ses i oversigten.
  • Dobbeltklik på det billede du vil sætte ind.

Hvis billedet ligger på internettet:

  • Klik på denne knap  i redigeringsvinduet (der står "Insert/edit image" når du peger på den med musen).
  • Skriv stien til billedet i feltet 'Image URL' (f.eks. http://www.domæne.dk/billede.jpg)
  • I 'Image description' kan du evt. skrive den tekst som skal dukke op når folk peget på billedet med musen.
  • Klik på Update

Hvordan får jeg et andet design på min blog?
Det er rigtig nemt, du kigger bare her

Hvad er Tags, og skal jeg skrive noget i det felt?
Tags er små nøgleord som man kan bruge til at finde indlæg der handler om noget bestemt. Så hvis dit indlæg f.eks. handler om e-handel, kan du skrive e-handel i Tags-feltet. Du må gerne skrive flere ord i feltet, men så skal du adskille dem med et semikolon, f.eks. e-handel;webshops;mersalg
Hvis du klikker på knappen 'Vælg tags', kan du i stedet krydse ord af som du har brugt tidligere. Det er ikke noget krav at du udfylder tags-feltet, men det er en god ide.

Hvordan ændrer jeg min blogs udseende og indhold?
Tryk på Kontrolpanel i venstre side af bloggen. Her får du adgang til at rette titel, beskrivelse, indstillinger for kommentarer osv. Det gør du under 'Globale indstillinger'. Idea TIP: Hold musen hen over spørgsmålstegnet ved de forskellige felter. Så får du at vide hvad feltet betyder.

Hvordan laver jeg link-lister ude i venstre side som jeg kan se andre har gjort?
Gå ind i Kontrolpanel, vælg 'Administrer indhold' og 'Se alle link-lister'. Klik på knappen 'Opret ny liste'. I 'Navn' skriver du den overskrift du gerne vil have.

Hvor kan jeg se hvor mange der læser mine blogindlæg?
Gå ind i dit kontrolpanel, vælg Administrer indhold og så Se alle indlæg. I kolonnen Visninger kan du se hvor mange gange dit indlæg er blevet vist. Hvis du klikker på tallet, kan du også se hvem der linker til indlægget.

Hvordan får jeg flere til at læse min blog?
Vi er stødt på denne gode artikel som vi kan anbefale dig at læse: 27 Lessons Learned on the Way to 3000 Visits a Day and 2200 RSS Subscribers

Hvad er et trackback?
Trackbacks er links fra andres blogindlæg til dine blogindlæg. Det kan du bruge hvis du nu bliver inspireret af en andens indlæg til at lave et indlæg i din egen blog om samme emne i stedet for bare at skrive en lille kommentar. Et trackback vil fremgå som en kommentar til det indlæg du "trackbacker". Sådan laver du et trackback:

  • Find det blogindlæg du vil henvise til. Du skal vælge den side kun der viser det ene indlæg - dvs. hvis du står på forsiden, skal du klikke på overskriften.
  • Kopier URL'en (marker det der står i adresselinjen, og tryk Ctrl C eller højreklik, og vælg kopier)
  • Åbn en ny fane i browseren eller et nyt browservindue, og gå ind i din egen blog.
  • Lav et nyt blogindlæg som indeholder et link til den URL du lige har kopieret.
  • På den anden blog vil der nu (efter et lille stykke tid som ved alm. kommentarer) være en kommentar som består af de første par linjer af dit indlæg og et link til indlægget.