Profil for Jimi Hove

Undskyld jeg mener 5 minutter og 45 sekunder inde i videoen..

http://youtu.be/LALbdGv8mBc

Nu handler det her jo om Julehjælp, og til dem der tør, så er der her en lille hilsen til alle Eberneezer Scrooge folkene derude. Budskabet kommer 6 minutter og 45 sekunder inde i videoen.

Det er heller ikke for sent for dig :)

http://youtu.be/LALbdGv8mBc

Jeg kan vidst konkurrere med de fleste når det handler om fattigdom og ulykkelige skæbner i den her tråd.Det er jeg så langt fra nu, skal jeg lige have med

Men inden at det bliver til en form for konkurrence over hvem der har kæmpet mest, så må jeg indrømme at når jeg har det dårligt med livet ( pga for mange udfordringer i mit liv ), så kommer min mørke side frem, og den kan godt lide at sparke til folk der ligger ned. Ergo konkluderer jeg at fordi at jeg trods alle odds klarede mig godt, så kan alle andre også. Men det ved jeg jo godt ikke er sandt.

Jeg er glad for at denne her tråd er med til at give mig min taknemmelighed tilbage. Så tak for det.

Og så melder jeg ud

Ps:

På TV2 lige nu er der en film om en følelseskold rigmand, som får nogle lektioner, der gør at han vågner op fra sin egen lille verden. Den hedder The Game. Min yndlingsfilm.

Vær ydmyg, eller livet vil ydmyge dig

Hej Erik,

jeg var selv på kontanthjælp for ca. 20 år siden. I ca 6-7 år. Grundet min opvækst, og manglende omsorg, kunne jeg desværre ikke passe ind i samfundet, kendte ikke så meget til de sociale mekanismer som andre tager for givet. Jeg havde svært ved at være taknemmelig for kontanthjælp den gang, og bandede også de rige langt væk.

Nu er jeg heldigvis blevet voksen, og er dybt taknemmelig for den økonomiske hjælp jeg fik og er sikker på at jeg kunne have været til megen gavn senere, havde jeg ikke fået den hjælp.

Der hvor jeg også er blevet voksen, er at jeg har fået forståelse for andre end mig selv, selvom jeg også alt for ofte ( synes jeg selv ) er lidt af en klovn. Jeg har lagt mærke til at denne klovn oftest træder frem, når jeg arbejder for meget, tænker for meget over penge og karriere og glemmer den hele person som der er inden i mig. Den person som er blevet voksen, har lært og har set andet end sin egen lille verden.

Jeg møder ofte også velhavende folk som er dybt utaknemmelige over deres medarbejdere, som tjener penge til dem, de er utaknemmelige over at leve i DK hvor næsten alle har råd til deres produkter og de kan aldrig få penge nok.

Utaknemmelighed er roden til alt ondt, både blandt fattig og velhavende. Den velhavende burde så have lidt mere overskud i sin hverdag, men hvis kun hele tiden tænker på at optimere sin rigdom, så går det nok også fløjten.