Profil for Slettet bruger

Det er da helt fint at det ikke er trendy at ryge længere. Jeg har det nu også helt fint med at være uden for normen, nyder at være ryger men vil næsten nyde det endnu mere hvis folk ser det som "low-class".

Desværre køres der bare hekse-jagt og hetz mod dem som rent faktisk tager et valg. HVORFOR skal jeg være ligesom alle andre? Jeg kan godt lide at ryge. Jeg spiser også engang imellem fed mad, slik og drikker cola. Det må jeg jo snart hellerikke, for jeg skal jo spise ligesom alle andre.

Nu kan jeg så godt lide at løbe og dyrke motion. Den eneste ting som bliver fremskyndet og set så positivt. Men hvis vi nu finder ud af, det måske ikke er det sundeste, skal jeg så også stoppe med det?

Hvor er fremtiden henne, når staten og de "trendy folk" skal tage valget for os? Kan vi ikke bare droppe de hetz mod "de anderledes og usunde". Nogle folk vælger selv hvordan de vil leve. Basta. Stop nu med at køre hekse-jagt på dem.

Jeg synes det er genialt det Ikea gør og er i tidens løb blevet lokket derud i håb om 5 kr. hotdogs.
Jeg havde som Ikea valgt at tage imod disse mennesker med åbne arme, så længe de opfører sig ordentlgit. Det ville man få en god historie ud af det.

Spændende diskussion, som folk helt sikkert har, og altid vil have, en meget kraftig holdning til og delte meninger om.

Hvad er utroskab egentlig?

Der er der ca. lige så mange forskellige meninger om, som der er mennesker. For mig personligt er utroskab dog absolut ikke kun relateret til noget seksuelt. For mig er utroskab kort og godt, når min partner går bag om ryggen på mig, det er for mig det ultimative svigt. Og så er det uanset om det drejer sig om et seksuelt forhold til en anden, økonomi eller noget det tredie. Åbenhed i et forhold er en af de eneste ting som jeg ikke kan gå på kompromis med, og intet ville kunne få mig hurtigere ud af døren end løgn, bedrageri og jalousi.

Jeg kan til gengæld tolerere og acceptere det meste, så længe der er åbenhed, tillid, ærlig kommunikation og forståelse for modparten og indlevelse i dennes følelser fra begge sider.

Jeg har et åbent forhold. I hvert fald teoretisk...

Min kæreste og jeg har faktisk, rent teoretisk, et åbent forhold. Det har vi haft i stort set samtlige af de otte år vi nu har boet sammen, vel at mærke uden at nogen af os nogensinde har gjort brug af det i praksis, udover lidt småflirten i byen en sjælden gang i mellem. Og det har der absolut ikke været noget skummelt over.

Faktisk kan jeg huske at min kæreste har haft ringet til mig flere gange i løbet af en aften, og fortalt mig alle detaljer om de kvinder der lagde an på ham. Det syntes jeg var fedt, fordi han involverede mig i det, og fordi jeg sagtens kunne unde ham den bekræftelse, som man ellers nogle gange godt kan komme til at savne i et langvarigt forhold ("wow, jeg er faktisk stadig interessant i andres øjne"), uden at der gik noget som helst af mig af den grund, eller gjorde hans kærlighed til mig mindre. Det gjorde ham blot i godt humør og gav hans selvtillid et boost.

Hvorfor har vi så et åbent forhold, hvis ingen af os gør brug af det?

Dengang vi mødte hinanden, var vi begge nyligt kommet ud af et forhold med en meget besidderisk og jaloux person. Vi havde derfor, hver især, begge gjort op med os selv at (ubegrundet og overdreven) jalousi i ethvert fremtidigt forhold, var en absolut deal-breaker for os. Ingen af os ville ejes og kontrolleres og ingen af os vile udsætte en anden for det. Vi fik begge lidt klaustrofobiske kvælningsfornemmelser ved tanken om at være "fanget i monogamiens fængsel" for tid og evighed.

Ingen af os har nogensinde lovet hinanden at det her skal vare resten af livet. Vi håber begge og har lovet hinanden at kæmpe for at holde sammen (od det har vi gjort, intet forhold forbliver godt uden hårdt arbejde), men realiteten er jo at det ikke er et løfte som nogen mennesker reelt set kan afgive, uden dermed at risikere at ende med at gøre vold på sig selv og hinanden, vi ved jo aldrig hvad fremtiden bringer.

Det var jo ikke sådan at vi satte os ned og besluttede os for at have et åbent forhold, men ikke gøre brug af det i praksis. Det havde jo været fjollet og omsonst. Faktum er dog blot at ingen af os har følt behov for at være sammen med andre end hinanden (vi vil blot ikke udelukke at det nogensinde kan ske), og jeg tror netop at det i høj grad skyldes at der ikke er noget der er tabulagt og forbudt. Det vi ikke må/ikke kan få, har jo som bekendt tendens til at trække ind i mellem.

Og så synes jeg da personligt at der ligger en stor tillidserklæring i at kunne sige: "Gør hvad du vil, jeg stoler på at du kender mine grænser, og aldrig bevidst vil gøre noget du ved der gør mig ked af det". Det er jo ikke bare et spørgsmål om at "anything goes", hvis ikke man begge (eller alle) er komfortable med det. Alle mennesker har jo en grænse et sted.

Monogami er en social og samfundsmæssig konstruktion.

Det mener jeg oprigtigt at det er. Jeg tror simpelthen ikke på at vi som mennesker går gennem livet (eller som i dette tilfælde, et længerevarende forhold), uden nogensinde at føle os tiltrukket af andre. Jeg har da ofte følt mig tiltrukket af andre mennesker, og jeg ved at det samme gør sig gældende for min kæreste, og det har jeg det helt fint og afslappet med. Jeg kan såmænd sagtens kigge efter en flot mand på gaden og sige til min kæreste: "Hold op han var lækker", og det samme kan han hvis han ser en tiltrækkende kvinde. Og så er dén skid slået og der ligger ikke mere i det.

Jeg har da personligt haft et par mindre forelskelser et par gange i løbet af vores forhold. Eller fascination vil jeg nærmere kalde det. Det dér der sker, når man møder et nyt menneske som bare er super spændende, og som man virkelig klikker med; det kan føles lidt som nyforelskelse ind i mellem. For mit vedkommende er det dog altid gået over ret hurtigt igen. Måske netop fordi jeg kan tale åbent med min kæreste om det, og det hele derfor bliver afmystificeret lidt på den måde. Og fordi jeg ved at den slags naturligt opstår, og oftest lige så naturligt går hurtigt i sig selv igen med tiden.

Fri mig for tvungen kærlighed.

"Hvis du elsker nogen, så sæt dem fri", er et ordsprog der findes i mange varianter, og det synes jeg der er rigtig megen sandhed og visdom i. Jeg vil ikke have en fugl i et bur, og jeg vil (eller kan) aldrig tvinge nogen til at elske mig, eller til at blive hos mig. For mig har det været enormt befriende at erkende og omfavne den sandhed.

Da min kæreste og jeg havde været sammen i ca. fire år, havde han pludselig ikke lyst til vores forhold mere. Han mente ikke at der var noget der kunne reddes, udover vores venskab. Det gjorde mig selvfølgelig dybt ulykkelig, men i stedet for at blive tøsefornærmet, eller sætte mig ned og tude og have ondt af mig selv, talte jeg med ham om hans følelser. Jeg lod ham vide at han ville få al den plads, tid og rummelighed som han havde brug for, og at jeg, om end jeg inderligt håbede at han ville ombestemme sig, ville støtte ham i hvad end han besluttede. Det var hans liv og hans lykke der var på spil, i lige så høj grad som min.

Hen endte heldigvis med at blive, og i dag er vi stærkere og lykkeligere sammen end nogensinde før. Og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hvis jeg havde presset ham eller reageret ved at prøve at "holde ham fast" med vold og magt og årer, så havde vi siddet hvert sit sted i dag.

Min kæreste er fri til at følge sit hjerte og gøre hvad han vil, og alligevel er det altid mig han kommer hjem til. Vi har ingen hemmeligheder for hinanden, taler åbent sammen om alt, og han er min bedste ven. Jeg ved at jeg altid kan stole på hans opbakning i svære tider og situationer. Og så ved jeg at han elsker mig højere end livet selv, helt af egen fri vilje og lyst, og helt som jeg er, med alle finurligheder og mærkelige/irriterende egenskaber det nu måtte indebære. Større kærlighedserklæring kan jeg personligt ikke bede om.

"Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje".

Ja det er måske nok lidt ironisk at ateisten sidder og smider om sig med bibelcitater, men pointen er nu ikke mindre værd af den grund.

Jeg må erkende at jeg har enormt svært ved at forstå den harme og foragt som nogle mennesker ind i mellem kan føle overfor andres valg. Så længe det foregår mellem voksne mennesker, og alle er indforståede og har det godt med situationen, hvad er så problemet? Hvor trykker skoen hos Jer?

Faktum er at mange af dem der råber højt om det monogame forhold som værende ukrænkeligt, statistisk set selv er, har været, kommer til at være, eller er udsat for utroskab og uærlighed i deres forhold. Det er så udbredt og finder sted på så stor en skala, at der faktisk ikke er ret mange der kan sige sig helt fri fra det i en eller anden grad.

Jeg har haft et indgående kendskab til prostituionsmiljøet tidligere (uden dog at ville uddybe nærmere hvordan, udover at det ikke har været som "aktivt deltagende") og hold op hvor der ryger mange gifte mænd igennem det "system"! Og kvinderne er såmænd ikke et hak bedre. Om noget er de som regel bedre til at skjule det, og har som oftest større tendens til at tage deres hemmelighed med sig i graven.

Der er absolut intet i vejen med at gå ind for og bekende sig til monogame forhold, slet ikke. Vi er heldigvis alle forskellige og har forskellige lyster og grænser. Men at pege fingre af folk som lever i åbne forhold, med beskyldninger om utroskab, dyrisk liderlighed og egoisme, synes jeg i den grad er forkert. Jeg kender og har kendt mange som har levet i monogame såvel som åbne forhold, og faktum er at utroskab, egoisme og dyrisk liderlighed ingenlunde er forbeholdt polyamorøse mennesker. Faktisk ser jeg det i æangt højere grad i monogame forhold, her er det blot tabubelagt og skjult bag løgne og bedrag. Hvordan er den version overhovedet at foretrække?

Hej

Tror også mere at det er et skridt imod at få mere ro fra de daglige ugeblade.

De har jo også længe skrevet om at de er på konkursens rand, og er flyttet til mere ydemyde lokaliteter, og at Erik nu skal køre rundt i en punto, skal her siges at en punto godt kan være under vurderet, selv om det er en kvalitets bil. Som faktisk er mere rummelig end man umiddelbart skulle tro.

/Kenneth

50 mill kan ikke gøre det... Mener de solgte deres lille system for 11 milliarder kroner??

Mon ikke der ligger en pæn sum penge, som ikke kan spores i et af de gode lande?? :)