Profil for Frank Ulrich

Jep. Det er virkeligt for dumt. 

Det Mærsk gør har ikke en intet med innovation at gøre. Det er udelukkende inkrementelle forbedringer de laver på deres processer. Hvis du går ind på Mærsks hjemmeside, vil du også se, at selvom de snakker om innovation, så er det i virkeligheden inkrementelle forbedringer de beskriver. Det er samtidigt relativt nemt at kopier inkrementelle forbedringer, som dem du beskriver. Ved virkelige innovationer er dette dog ikke gældende, da innovationer er radikale og derfor er de også forbundet med stor risiko. Af samme årsag er det helt normalt, at der er en stor læringskurve og ofte ret voldsomme omkostninger forbundet med innovation. Dette er dog underordnet, hvis den pågældende virksomhed kan lave det der hedder en disruptive innovation. Altså en innovation, der går ind og knækker nakken på konkurrenterne. 

Den tilgang er hvad Google er fantastisk gode til. De er virkelige dygtige til at være først på markedet med nye forretningsgange, og af samme årsag har de kort og godt kunne røvpule eksisterende virksomheder og stjæle deres markedsandele. 

Lad os sætte det op i en analogi, hvor Mærsk og Google er konkurrenter på transport: Der hvor Mærsk går ind og forbedre deres eksisterende processer og øger deres indtjening, der går Google ind og forsøger at ændre hele markedsparadigmet, så kunderne ikke længere har interesse i Mærsk og deres måde at drive forretning. Mærsk er en kæmpe organisation og de kan ikke vende alt på en tallerken fra den ene dag til en anden. Du kan bare se deres process excellence program, som allerede nu involverer 200 proces- og innovationseksperter og de har stadigvæk ikke fået styr på det efter snart små 4-5 år. Derfor vil de opleve ligesom Microsoft, Yahoo, Lycos og en række andre, at Google ret voldsomt stjæler deres markedsandele.  

Jeg tror også det primært er indefor den samfundsvidenskabelige forskning og humaniora dette foregår. Så det var måske lidt malplaceret at tage det hele over en kam. Det er bare tåbeligt, for de er endt som de fede drenge på løbeholdet, der hostende prøver at nu de andre, men bare ikke kan følge med. 

Nu kan jeg kun tale om det samfundsvidenskabelige felt. Men efter min mening har forskning stort set intet med innovation at gøre. Forskning er primært baseret på dokumentation af hvad andre i verdenen gør gennem empirisk ræsonnering. Dette skyldes at sociale strukturer omkring forskning ikke tillader andet. Forskning for mig er kort og godt primært baseret på gensidig røvslikkeri, hvor nye forskere, der kommer med innovative ideer og koncepter, må bruge det meste af deres karriere og resurser på at forsvare dem og generelt blive latterliggjort, med mindre de har brugt 20 år på at slikke røv på andre anderkendte forskere og derved selv blive anderkendte før de kommer med deres ideer (især hvis de er skæve i forhold til den anderkendte forskning eller stiller spørgsmålstegn ved den), hvilket blandt andet manifesterer sig gennem at det er meget lettere at blive publiceret, hvis man skriver sig ind i en journals øvrige tradition, ved blandt andet at benytte deres tidligere publicerede artikler som kilder. Den tilgang er direkte dræbende for en hver form for innovation i det øvrige samfund og giver kun mening indenfor forskningsverdenen. 

Vi skal bestemt ikke droppe innovation. Virksomheder skal bare være bedre til at præsterer gennem konkret kreativitetsledelse og best practise initiativer og lade vær med at bruge udtrykket innovation som et eller andet buzz word de bare kaster rundt til højre og venstre, som det passer dem.

Så jeg er bestemt uenig i, at innovation ikke kan betale sig. For det er helt klart nøglen til succesfuld overlevelse på markedet. Problemet er bare, at det er de færreste som har forstand på implementering af succesfuld kreativitetsledelse.

I stedet render de rundt med hovedet oppe i røven, hvilket ofte er et resultat af den ofte syge kultur, der opstår i for store organisationer, der bliver for højt præget af akademikere, der selv er præget af en gennemgående kæft-trit-og-retning-kultur, de medbringer fra universiteterne, hvor der bestemt ikke bliver givet plads eller belønning til de som skiller sig ud. Derved får vi sådan nogle syge Quasimodoindivider, der skal lede og/eller drage gevinster af kreative teams, men aldrig selv har formået at være kreative under deres egen uddannelse eller i deres professionelle liv. Selvfølgelig er det dømt til at fejle.

I virkeligheden er det meget nemt, når vi ser på konkrete virksomheder, som Google, Apple og Mærsk. Google og Apple har formået at benytte innovation ordentligt, fordi de ser innovation som noget eksplosivt kreativt, hvilket kommer organisatorisk indefra gennem medarbejdernes eget iværksætterri, der derved forandre markedet omkring virksomheden eller paradigmet omkring produktet.

En virksomhed som Mærsk ser derimod innovation som et middel til at forbedre deres nuværende processer, der skal styres og tøjles, så det ikke bliver alt for voldsomt, hvilket ikke har en skid med innovation at gøre. Det er udelukkende procesforbedringer som kun kan give begrænset afkast og som giver nul markeds- eller paradigmeinnovation. Derfor fejler Mærsk på mange områder.

Det store overordnede problem er, at de fleste virksomheder handler som Mærsk og de færreste som Google eller Apple.