Få 5 gode råd til, hvordan du bliver en succesfuld iværksætter.
Færre og færre danskere starter egen virksomhed i disse år. Sidste år åbnede 17.000 nye virksomheder i Danmark, og det er ifølge analysehuset Experian det laveste niveau siden 2003 Læs hele historien på penge.dk
Endnu en af disse lynopskrifter til hvordan man gør. Jeg mener at opskriften på iværksætteri er – at der findes ingen eksakt opskrift. Alle historier er forskellige.
Så lad os se på denne opskrift.
1. Idécheck. Ja det er rigtigt at man kan vende sin idé med andre. Men frem for alt skal man selv tro på at det er en god idé. Og rigtigt sikker bliver man vel først når man har afprøvet den i virkeligheden, og den virker.
2. Partner. Nej. Ikke en nødvendighed. Man kan skaffe sig gode samarbejdspartnere/leverandører og den slags. Men det er ikke det samme som en decideret partner.
3. Få styr på økonomien. Ja. Definitivt. Men man behøver ikke sige sit faste job op. Man kan have et ”day job” og stadig starte sin virksomhed. Eller et job ved siden af. Og man behøver ikke altid ud og belåne hus, have og sin svigermor. Man kan faktisk starte i det lille og være selvfinansierende. Eller lave crowdfunding. Eller finde en investor. Eller noget helt andet.
Og så skal man have styr på omkostningerne. Både privat og i virksomheden. Lave private omkostninger betyder at man ikke skal tjene så meget for at klare sig. Og så er det nemmere at lykkes.
4. Salget. Ja. Definitivt enig. Uden salg ingen forretning.
5. Vær stærk. Ja. Og så skal man være stædig. Og man skal måske ikke altid lytte til hvad alle andre siger når de siger at ”det der det går aldrig…”
Men behøver ikke at være lidt skør…men det hjælper…
Frem for alt skal man tænke ud af boksen. Og hvis man tænker ud af boksen, så kommer man måske til at lave noget som ingen anden har prøvet, eller tror på. Så har man måske en succes. Hvis man er heldig.
/Bengt
Festlastbiler.dk studenterkørsel