Velfærd hvor er din værdighed!

Fantastisk indlæg - men skræmmende læsning.

Nu er det eksempel et rigtig godt eksempel på at enlige forsørgere faktisk har det ret godt. Det lever ikke altid i elendighed som mange høre. Derfor var det et elendigt eksempel fra SF's side og et kæmpe selvmål.

Desværre er dem der bor alene, og som har forsørgerpligt overfor børn, på kontanthjælp en meget ringe økonomi. De kan maksimalt på 10% i boligiskring af deres husleje, modsat dem der har børnene boende, og som i eksemplet får næsten 3000,- i tilskud.

De skal stadig betale børnbidrag og pludslig ser deres budget meget skidt ud.

Der var også en ældre dame, der har et underskud på 900,- pr. md og som lever på venner og families nåde. Forfærdeligt syntes jeg.

Man kan derfor sige at velfærdssystemet tilgodeser dem der har børn boende, dem der ikke har, de har det meget hårdt. Hvorfor hiver man så ikke fat i sådan et eksempel som SF? Fordi at det er meget få mennesker der vil stille sig op til offentlig skue. De er flove og trængte nok i forvejen.

Så debatten burde være mere nuanceret og budgetterne er nemme at efterprøve. Fjern de høje boligsikringer, tilføj max 10% af den rene husleje, fratræk derefter børnebidraget, og så ser du hvor lidt, hvis overhoved noget, nogle mennesker har at leve for.

Hold da kæft hvor er det præcist ramt!

Hjælp fra det offentlige bør baseres på overlevelse og intet andet. "Carinas" eksempel er langt mere end overlevelse, og det er godt at det skete.

Vi er en familie på 4 og overlever på min løn, også er der hverken råd til ps3 eller lewis bukser... tilgengæld er det gratis at give en god opdragelse.

I det hele taget er systemet nød til at blive mere fleksibel, så det tager udgangspunkt i borgeren og ikke et fast system der trækkes ned over alle. 

Individuel vurdering og hjælp vil altid være det bedste, men det er langtfra tilfældet når man har med stat og kommune at gøre. Der køres stort set alt over sammen kam. Desværre. Jeg så desværre ikke udsendelsen, men kan forstå at det var et grotesk eksempel på "fattigdom". Hvor må SF, S, R og Ø føle sig flove på en eller anden måde. Men omvendt må dem der virkelig lever i nød, skrige til himlen.

Jeg tror ikke på at det er smart at fastsætte tingene på et niveau der hedder ren overlevelse. Så fastholder du folk i situationen. Og så skaber du først et tabt individ. Det vigtige må være at bevare værdighede, og løfte folk ud fra situationen, og over i en uddannelse og dermed et job. Det er der hvor kommunerne svigter big time. Hvorfor skal Carina forsørges i 20 år på kontanthjælp? Den er noget midlertidigt og der burde sættes en udløbsdato på den slags ydelser, så det ikke bliver en hylde folk blir lagt ind på. Og så skal der udarbejdes handlingsplaner med uddannelse eller anden form for beskæftigelse, så folk kommer videre. Alt andet er jo forfærdeligt, både for personerne, deres børn og samfundet. Og ikke mindst respekten for dem der bidrager til samfundet, og som går på arbejde og betaler skat.

Overlevelse er for mig, på niveau med værdighed. Det er værdigt at kunne spise sig mæt hverdag, at kunne holde sig selv og sit hjem rent, og engang imellem få nyt/brugt tøj. Men det er et definations spørgsmål.

Så mange penge som "Carina" har, er i min verden for meget. 

Vi skal lige huske på, at såvel børnepenge og boligydelse ville Carina have fået uanset om hun er kontanthjælpsmodtager eller får mindstelønnen. Derfor ville den reelle forskel på et arbejde kontra bistandshjælpen være større end der lige nævnes i de forskellige diskussioner.

Jeg tror løsnngen vil ligge i, at arbejdsduelige personers økonomi bestemmes af arbejdsmarkedets parter gennem kombinationer af private forsikringer og overenstkomster som vi kender det fra pensionsordingerne. Så vil det kunne betale sig at opretholde funktioner og dermed jobs som ellers ville være sparet væk i det private erhvervsliv. Det er ikke en ubetinget ulempe, da det kan frigøre resourcer som kan skabe den fornødne innovation.

Mennesker som ikke kan arbejde pga. sygdom skal behandles, og indsluses til det private arbejdsmarked ved at have job som "varme hænder" i det offentlige regi, evt kombineret med timer i offentligt job og timer i privat regi, indtil personen kan glide ind i et privat job på de vilkår der er aftalt i erhvervslivet.  

Danmark skal ikke træde tilbage til fattighjælpens tider, men bruge pengene på en smartere måde. Som det sker nu, fastlåses alt for mange mennesker på overførselsindkomster i alt for lang tid fordi de offentlige systemer simpelthen har deres helt eget (langsomme) liv. Systemer for systemets skyld.

5000 til mad, tøj, transport m.m. for 1 voksen og 1 barn, er formeget. Man hvor skal grænsen så gå? Det skal jo også dække tandlæge, uforudsete udgifter m.m.

Dukkemageren, vi er enige. Der skal gøre noget for ikke at fastholde folk i situationerne og overførelsesindkomsten. I bund og grund kunne der være noget at lave til alle, samfundet skriger jo på ting der skal laves, men vi siger hele tiden: det har vi ikke råd til. Det er vores samfundsmodel og økonomiske styring den også er gal med. Jeg tror på at hvis man behandler folk værdigt og med dialog og mål, så kommer det 10.foldigt igen. Møder man folk med mistro, kontrol og straf (som man får indtryk af at dagpenge og konstanthjælpsmodtagerne oplever og beskriver det) så modarbejdes der og man opnår ikke at nogen kommer videre. Der skal en mental ændring til hvordan vi ser og bruger menneskelige resourcer i samfundet. Og så skal der uddannes, de unge, i hvordan et samfund hænger sammen, hvordan vi alle kan løfte i flok, så vi får noget solidaritet ind, fremfor det her egotrip som vi har haft i alt formange årtier. og fremmedgørelse af grupper, som udstødes og hånes. Dem og os mentaliteten som er ødelæggende i den grad. Gid vi kunne skabe en politisk ånd der hedder, vi skal inden næste årti til Mars, og så have det som mål, og alle bidrager og arbejder hårdt derpå. Det rykker nemlig helt vildt, som nation, viden, teknologi, forbrug og dermed økonomien.

Boligydelsen er indkomstbestemt, så det er ikke helt rigtigt. Folk over en hvis indkomst er afskåret fra at få boligsikring. Og gudskelov. En anden vinkel omkring alt det her er, som Rockwoolfonden har fastslået og beregnet, er at for hver 1,- der gives i tilskud m.m. der koster det ca. 5,- at administrere. Det er ikke særlig produktivt for at sige det mildt, der ryger rigtig mange samfundsmæssige resourcer på så ineffektiv en "distributionsform".