Det offentlige får sladreordninger

Stikkerkultur  skriger fagbevægelsen

"- Det vil skabe arbejdspladser præget af en stikkerkultur. I stedet skal vi bruge tillidsrepræsentanterne og samarbejdsudvalgene bedre," siger formanden for HK/Kommunal, Bodil Otto, til Berlingske

Problemet er desværre at I mange virksomheder er det svært at se hvor grænsen mellem fagforening og virksomhedens ledelse går. Så ja - i den ideelle verden har Bodil Otto ret, men efter min mening har fagbevægelsen i dette spsørgsmål selv malet sig ind i et hjørne.

/Henrik

Ja, det var godt vi kom af med Østblokken.

Nu kan vi selv indføre Stasi-metoder med fine betegnelser som "whistle-blower" m.v. Resultatet bliver et hav af anmeldelser incl. anonyme anmeldelser, som forrykker enhver form for bare almindelig retsfølelse eller for den sags skyld tryghed.

Det er og bliver et skråplan, som skader langt mere end det gavner!

Det mangler da bare at de ansatte kan fortæller om magtmisbrug, overforbrug af skattekroner, svigt af ældre etc. uden at bliver fyret.
Cool med mig! 

@ Tonny, Her må jeg sgu give Martin ret. Lad os endelig få få fokus på magtmisbrug, overforbrug mv. Vi lever i et samfund, som stiller massevis af pligter til os som borgere og helt ærligt er jeg dobbeltforarget når de samme myndigheder ikke overholder sine forpligtigelser overfor os som borgere.

Det burde være naturligt at de ansatte kan gå til deres fagforening. Jeg oplever bare mere  og mere ofte at fagforeningsmedlemmer går uden om den lokale repræsentation når der endelig er brug for fagforeningen, da medlemmerne ofte synes afstand mellem ledelse og fagforening er udhvisket.

Se det på skatteområdet, hvor det nærmest har været tradition at formanden for DTS (fagforening for ansatte i SKAT) efter endt tjeneste overgår til lederstilling i SKAT. Eksempelvis Erling Andersen der nu er Direktør i København.

@Thorborg

At man kan fortælle om svigt er en illusion, og jeg ved hvad jeg taler om. Gør mig en tjeneste og læs følgende, det vil virkelig betyder noget for mig:

• En person har passet sit job indenfor psykiatrien i mere end 30 år
• De seneste 18 år indenfor samme afdeling
• Får 3 forskellige løn-tillæg pga særlige kvalifikationer ("ny løn" som gives individuelt og på lederens foranledning til medarbejdere der gør det særligt godt)
• HAr kun gode udtalelser og har aldrig fået advarsler
• Havde lige haft 5 års jubilæum uden en sygedag
• Er vellidt af kollegaerne og hjælper altid gerne dem med små børn med at bytte vagter

Kom på AMU-kursus i et meget specialiseret fag og blev efterfølgende bedt om på tro og love at skrive under på at hun havde været på et andet kursus der var dækket af AMU-tilskud. Gjorde opmærksom på det hun troede var en fejl men blev beordret til at skrive under. Hun nægtede og blev fyret pga "samarbejdsvanskeligheder".

Personen er min mor og du kan bl.a. læse om hendes sag her:

http://avisen.dk/nej-til-svindel-kostede-jobbet-efter-18-aar_157307.aspx

Hendes sag har bl.a. været oppe i folketinget (tak til Enhedslisten og Soc.dem).

Hendes fagforening ville ikke hjælpe (FOA), det viste sig senere de sad i bestyrelsen for skolen der udbød AMU-kurserne, men kristelig fagforening ville gerne hjælpe og hun skal i retten i september.

En ting er hvad der offentligt er fremme af spin, men faktum er at region Syddanmark gør alt hvad de kan for at slippe for at betale erstatning for uberetiget fyring, til trods for forløbet.

Det endnu mere groteske, hvis vi skal se samfundsøkonomisk på det, er at min mor var tjenestemand og havde over 30 års erfaring (=høj pension), så nu er hun gået 7 år tidligere på pension og lever fedt af pensionen. Det til trods for hun kunne lide sit arbejde og faktisk havde planer om at fortsætte endnu længere.

Så jeg håber ikke du falder for det spin der her kommer frem, man kan blive fyret øjeblikkeligt hvis man sladrer og det gjorde ledensen lokalt, efterfølgende med støtte fra den øverste ledelse i regionen hvor hun var ansat.

Og Martin du er jo gammel nok til måske at kunne huske midtfirserne, der var kæmpe røre indenfor psykiatrien, det var fremme i TV (på DR1 som var den eneste station) og alle aviser. Anklagen var at de psykisk syge i mange tilfælde blev behandlet meget dårligt, hvilket blev benægtet. Der var dog en der stod frem og fortalte at der var store problemer og for at løse dem blev man nødt til at erkende problemet. Dette skete i TV-avisen kl. 19.30 som var det meste sete program dengang.

Personen blev frosset totalt ud af ALLE, både ledelse og kollegaer i flere år, men kunne ikke fyres pga hendes tjenestemandsstatus, har senere fået så meget ros fra de gamle kollegaer for at stå frem dengang.

Den person er også min kære mor.

Hende der lige er blevet fyret for at nægte at skrive under på tro og love på falske kursusbeviser.

Til historien hører at skolen der udbød AMU-kurserne er blevet tvunget til at tilbagebetale mere end 300.000 kr. til undervisningsministeriet, da svindlen var helt klar da det kom frem. Så ingen tvivl om der var svindel.

Men fyringen står ved magt. Ofte ved ledelsen godt hvem whistlebloweren selvom det er anonymt er og når min mor kan blive fyret på det grundlag så er det klart at der ikke er mange der overhovedet tør åbne munden.

Lad være med at tro på illusionen om at man ønsker at gøre noget seriøst. Hvis man virkelig ønsker at gøre noget, hvorfor i al verden så gøre alt hvad man kan for at min mor ikke skal have en krone i erstatning for det helt latterlige forløb omkring hendes nægten til at medvirke til svindel?

P.S. Hvor var det dejligt at komme af med.

P.P.S. Hold kæft hvor er jeg egentlig stolt af min mor, og hun har givet mig nogle fighter-gener jeg bruger hver dag når iværksætter-tilværelsen skal opretholdes :)

Det er klart, at vi alle har interesse i, at forskellige forhold bliver afklaret og undersøgt, men det er, uanset midlet, et skråplan at anvende anonyme anmeldelser til formålet.

Der er kun et formål med en anonym anmeldelse, og det er at skade den anmeldte maksimalt ofte for egen vindings skyld.

Nu er jeg også gammel nok til at huske tiden før Berlin-murens fald og hvordan alle østeuropæer ikke turde sige sin mening grundet de mulige represalier, dette kunne medføre. Alene det forhold, at de talte med de "forkerte" kunne være nok.

Jeg har for min del valgt at bekæmpe dette fænomen til enhver tid.

Nu kan man jo se på Thomas mor, hvad der sker hvis man ikke er anonym.
Der er ikke noget galt i at kunne anmelde noget anonymt, er der ikke noget om snakken, er der jo heller noget sag.

Thomas, din mor lyder som en fighter og jeg ønsker hende det bedste og nej, jeg er ikke overrasket. Mange folk i fagforeningerne hjælper hinanden så man skulle tro at de var i familien med Berlusconi... 

@Martin

"Der er ikke noget galt i at kunne anmelde noget anonymt, er der ikke noget om snakken, er der jo heller noget sag."

Nu er det beklageligvis ikke de "skarpeste knive", der skal behandle disse anmeldelser, og jeg kan forsikre dig om, at de er utrolig svære at afvise eller for den sags skyld bevise.

Men hvad gør det, at en af rettens grundprincipper bliver tilsidesat.... Man er uskyldig til det modsatte er bevist!

@Martin

Tak for de pæne ord.

Problemet er som jeg ser det ikke om det er anonymt eller ej, det skal først fastslås om der er vilje til at gøre noget generelt.

Hvis man ikke ønsker svindel med offentlige midler hvorfor så opretholde fyringen og gå i retten for at undgå at vise man har taget fejl? Selvom min mor, med undervisningsministeriets ord og flere politikeres ord har gjort det rigtige, er hun stadig fyret, og hvis du så hvad de skriver til hende ville du tro det er løgn.

De prøver med alle midler at sværte hende til og kommer med den ene historie efter den anden omkring forløbet som ganske enkelt ikke passer.

Det fede er dog at hun var så smart at fra første møde hun holdt med chefen havde hun bisider med som skrev objektive referater af møderne, hvilket det i nogle af brevene hun får fra modpartens advokat, ser ud til de har glemt :)

@Tonny

Jeg tror i øvrigt du skal skelne mellem anonyme anmeldelser og anonyme domme. Fordi der kommer en anmeldelse betyder jo ikke der falder dom.

I min mors sag havde anonyme anmeldelser dog ikke virket. Der var kun en der nægtede at skrive under på de falske kursusbevider og det var hende, så de kunne nok godt regne ud hvem anmelderen var hvis det var foregået anonymt.

Men husk at anmelde anonymt er ikke det samme som at blive dømt.

Men igen det er jo lidt ligegyldigt. Min mors sag viser med alt tydelighed at selv højt oppe i systemet er man ikke interesseret i snyderiet, derimod kun på at lukke munden på medarbejderne og tvinge dem til ulovligheder (for ja, det er nemlig ulovligt at skrive under på tro og love på forfalskede kursusbeviser).

Ja martin hvad skal man sige, vi lever i midelmådighedens højborg og ude i kommunerne har man indført en borgerlig minimalstat, hvor mistro går forud for fornuft på bekostning af retsstaten, din mors sag er blot endnu et lysene eksempel på det embedsmisbrug vi som skatteydere må bøde for på månedlig basis.

Det var en skrivebøf der skulle have stået thomms mor - sorry

@HD_Mowgli

Ja samfundet betaler dyrt for den fejl regionen begik. 7 års tjenestemandspension + mulig erstatning + den tid de internt bruger på sagen + en hyret bigshot advokat fra et af landets største advokatfirmaer.

Første replik fra modparten fyldte så vidt jeg husker næsten 150 sider, gad vide hvor mange timer a´5000 kroner det har taget at lave for modpartens advokat?

Umiddelbart ville det være billigere at betale min mor 1 års løn som erstatning og afslutte sagen, men sådan skal det ikke være. Det er åbenbart meget vigtigt at statutere et eksempel, så andre ikke skal få den ide at skræppe op som hun gjorde.

@Thomas

I det offentlige erkender man intet, man køre frem med ansvarsfralagt vrøvl og sludder,
og virker det ikke ja så tages der andre midler i brug - straffelovens kapitel 16 er ikke opfundet for sjov, men vær på vagt for som du ved så tvinges de til at dække over hinannen og deres bedrageri, for at tække syge chæfers ønske om besparelser på bekostning af det forebyggende sigte og den gode moral.
uviljen imod at erkende egen fejl og ugærninger i det offentlige kender ingen grænser.

At man i det offentlige svigter for at opnå uberettigede besparelser er vel næppe nyt, men mistroen over for en hver information som ikke er opfundet af chæferne selv er skræmmende, og mistroen er nu så masiv at den kommer frem på overfladen.