LG Consult

Egenkontrol & Hygiejne bevis

Egenkontrol i fødevarevirksomheder

Til dig som har en af følgende virksomhedstyper; restaurant, cafe, bar, sandwich shop, kantine, værtshus, pizzeria, bager, smørrebrødsforretning eller lign. Kan nedenstående være kritisk at mangle. LG Consult har specialiseret sig i udarbejdelse af egenkontrol programmer samt undervisning og uddannelse i hygiejne bevis til ansatte.

Vær opmærksom på følgende;

Du skal have et system til løbende at sikre, at dine varer er i orden, så fødevarelovgivningen bliver overholdt og folk ikke bliver syge. Det system kaldes egenkontrol.

Ansvaret for, at fødevarerne er i orden ligger altid hos den enkelte fødevarevirksomhed. Egenkontrollen er din egen kontrol af, at din virksomhed og dine varer lever op til dette ansvar. Virksomhederne har også selv ansvaret for at trække varerne tilbage, hvis det viser sig at der er noget galt med dem.

Risikoanalysen er baggrunden for egenkontrolprogrammet

For at finde ud af hvilken type egenkontrol du skal foretage - så skal du først lave en risikoanalyse. Det gælder første gang du foretager egenkontrol eller ved ændring i din produktion mm. Alle fødevarevirksomheder skal have egenkontrol – men der er meget stor forskel på, hvor omfattende den skal være. Det afhænger bl.a. af, hvilke varer virksomheden sælger, og om den selv fremstiller varerne eller blot videresælger færdigpakkede varer fra en anden virksomhed.

Fundamentet i egenkontrollen er de gode arbejdsgange. Gode arbejdsgange sikrer fx, at der er tilstrækkelig rengøring, at bygningerne er vel vedligeholdte, at virksomheden beskyttes mod skadedyr og at der er styr på medarbejdernes personlige hygiejne og varernes mærkning.

Skriftlig egenkontrol

Nogle steder er det nødvendigt at holde ekstra øje og skrive ned for at være helt sikker på, at der er styr på fødevaresikkerheden. Disse områder kaldes kritiske kontrolpunkter. Det er fx ved opvarmning og nedkøling af fødevarer eller temperaturkontrol ved opbevaring.

I mange detailvirksomheder kan denne skriftlige egenkontrol begrænses til kun at dreje sig om temperaturkontrol.

LG Consult har specialiseret sig i at skræddersyg egenkontrollen for mindre virksomheder for dermed at opnå størst effektivitet og mindst administration. Uddannelse af medarbejdere er ligeledes en vigtig faktor i egenkontrol programmet og LG Consult sikre ligeledes at jeres medarbejdere er uddannet og opdateret på hygiejne området.

Kontakt os, hvis din virksomhed har behov for assistance med Egenkontrol.