Knowmio ApS

Uddannelse

ProgressionCheck er et stærkt værktøj til brug i den almindelige undervisning, er bygget med fokus på de fælles, forenklede læringsmål (FFMs), og styrker feedbacken i hele miljøet omkring eleven. I Knowmio tror vi på at motivation kommer af forståelsen af hvor eleven er og hvor eleven skal hen.

Læreren kan definere eller vælge prædefinerede udfordringer, som matcher læringsmålene. Udfordringerne bliver derefter præsenteret for eleverne som et ca. 10 min interaktivt spil, hvor eleverne dyster mod hinanden. Vi opsamler data på de enkelte elevers indsigt og giver derved læreren direkte feedback på elevernes vidensniveau og foreslår næste progression, som ligger lige præcist i læringens ”sweet spot” – udfordrende, men ikke for svært!

Over tid bygges en detaljeret progressionsprofil for hver elev, som giver et solidt fundament for elevens læring. Læreren får et stærk værktøj til formativ feedback i dialogen med den enkelte elev og elevens forældre (f.eks. i forbindelse med skole/hjem samtaler). Udgangspunktet er altid elevens eget niveau og det næste trin i elevens progression.