Daniel Kold

Få gratis virksomhedsprofil

Firmaprofil Sidst opdateret 10/12-13

Daniel Kold

Daniel Kold
Rødovre

Jeg har startet en virksomhed i mit eget navn med det formål, at forbedre kundeservicen i Danmark.

Et fald på 1,8 millioner turistovernatninger i Danmark over de sidste par år og sider som trustpilot viser en klar tendens til, at vi ofte ikke er så pokkers gode til service fagene herhjemme.

Hvis du har problemer med kunder der forsvinder, svigtende salg, kundeklager, stor udskiftning i dit kundecenter eller et dårligt ry, så har jeg løsningen til dig.
CVR-nummer:20484780Virksomhed startet:sep 18, 2013 Antal ansatte:1 - 5

Ejere og medarbejdere

De følger virksomheden

My Life = Gaming & Food

Relancere min gamle blog, så jeg selv kan få let adgang til gamle opskrifter der ligger herinde. Om der kommer nye indlæg må tiden vise.

It's alive!!

07-11-2018 10:45:00

Bloggen her har ligget død i så mange år, at jeg fuldstændig havde glemt alt om den. Var det ikke fordi en kollega spurgte efter en opskrift fra mig, som jeg kun har liggende på en underside af bloggen, havde jeg nok aldrig tænkt på den igen. But here we are.

Så den var det største rod, og tydede op i den, bare fordi: "hvad nu hvis nogle finder den". Det er der så åbenbart stadig, da jeg har omkring 100 besøgende om måneden. Vildt nok på en blog hvis seneste indlæg er mere end 5 år gammelt 😂

Jeg dyrker stadig chilier og lave lækre pastas, hot sauces osv. hvert åt, så hvorfor ikke dele fra tid til anden? 😋

Jeg arbejder stadig med gaming og går stadig op i at lave mad, og enten skabe egne opskrifter eller forfine andre. Så jeg kan jo lige så godt dele lidt med jer andre igen. Min tid som ejer af n-club og senere hen vært og skribent for pixel.tv er forbi. Men jeg gamer stadig og er meget aktiv.

Pt. står jeg bare den nordiske Splatoon 2 liga Freezing Squids League, som jeg har afsluttet 2 sæsoner af. og hvor hold fra Danmark, Norge, Sverige og Finland delltog. Derudover agere jeg spillere træner for et ren dansk hold i samme spil: Team Rygrad. Vi spiller jævnligt med i udenland ligaer og turneringer og forsøger at skabe et hold, som langsomt med sikkert nærmer sig toppen af vestlige teams. 

Jeg laver også LAN turneringer i København med min partner in crime Thomas Dyregaard, som jeg kender tilbage fra den gode gamle n-club tid. Vi har lavet Switch'n'Play sammen, og alene i år har vi kørt en månedlig Mario Kart 8 Deluxe turnering på Café Triheart i København, og der ligger også i kortene, at vi kommer til at afholde Smash turneringer fra næste år. Planen er, inden for to år at stable et egentlig eSport arrangement/LAN sammen, som udelukkende fokusere på de mindre eSports grene (set med danske øjne).

En biweekly Podcast der hedder Nintendosofaen er det også blevet tik, og den laver jeg sammen med tre andre gutter. Super hyggeligt podcast som jeg varm kan anbefale. Du kan finde den på alle større Podcast udbydere, du skal blot søge på navnet. 

Nååh ja. Så er jeg også lige blevet far, og selvom det ikke er det bloggen handler om, så kan det da godt være den kommer til at lyde en smule mere moden end tidligere (som om...😂😜)

Anyway. Fedt du kiggede forbi. Jeg kan ikke love der kommer monster meget nyt herinde, men lidt skal der nok dukke op. 

Velkommen (tilbage?) 🤜🤛

Daniel

Passioneret Gamer

18-01-2012 10:35:00

Kære bloggers, gamers og andre nørder

Mig og min ene storebror, den
juleaftenhvor vi fik Lamdaen
Jeg er 35 år og stadig en passioneret gamer. Det har jeg været siden mine forældre introducerede vores lille familie i Ølstykke, til den legendariske Lambda tilbage i start 80'erne. Jeg fandt senere ud af, at min far havde en gammel konsol-agtig box derhjemme, hvor der var to controllers til og hvorpå man kunne spille ping pong. Jeg har aldrig i mit voksne liv kunne finde ud af hvad maskinen hed, men den var cool og havde to meget primitive joypads indbygget. Kort sagt, så startede min gaming "karriere" meget tidligt i livet.

Mange er forlængst stoppet med at game i min alder, mens dele af de generationer der er endnu ældre end mig først er begyndt, at vise interesse for det de sidste par år. Jeg er opvokset med gaming og selvom jeg naturligvis har haft mange andre fede, dejlige, gode oplevelser i livet, så har gaming som noget af det eneste fuldt mig fra barns ben.

Som sagt startede det hele med den gamle Lamda, hvor vi sad i timevis og skrev koder ind, for at kunne spille små spil, som vi havde fundet i diverse datablade. Senere måtte jeg misundeligt se til, da min fem år ældre bror købte Commodore 64 og da jeg ikke selv havde penge til noget så voldsomt, så fik vi skaffet mig en Commodore Vic 20. Senere fulgte de første Game & Watch spil, min elskede ZX Spectrum, Min andens storebror købte en Amstrad og senere hen en Commodore Amiga, senere igen fik vi husets første PC'ere osv. Hjemme hos os, gjorde vi os ikke så meget i håndholdte konsoller, så den del blev jeg først bidt af noget senere.

Mit yndlings Game & Watch spil
som barn.
Jeg spillede Bruce Lee, Silkworm, Frogger, Kick Off, Builder dash, Donkey Kong jr. Moonstone, Mario Kart, Bomberman, IK+, Defender of the crown og jeg voksede op side om side med Pac Man, Mario, Yoshi og alle de andre herlige figurer. Senere hen blev jeg bidt af en gal Nintendo og selv den dag idag, har jeg en voldsom stor passion for deres konsoller, figurer, universer mm. Omhandler det Nintendo så har det så afgjort min interesse. Det var den interesse der gjorde, at jeg endte op som anmelder og skribent på www.n-club.dk og senere hen blev chefredaktør, hvorefter jeg købte siden sammen med min ene storebror. Der sad jeg i nogle år og skrev nyheder, anmeldte spil, skrev artikler osv, men solgte den til sidst videre, da jeg var inde i en turbulent periode af mit liv, hvor gamin fyldte knap så meget.

Jeg har været på gaming messer, været ude og prøve konsoller før de kom i handlen, været spiltester hos Deadline games da det eksisterede, været brugt som Nintendo ekspert på tv, været på Pixel tv nogle gange, arrangeret gaming arrangement i Tivoli med en flok andre, været til Lan fester i mine unge dage, Deltaget i online turneringer og selvom gaming ikke fylder helt så meget hos mig som tidligere, så er jeg stadig gamer helt inde i hjertet.
Taget ved åbningen af Tivoli 2009, hvor vi
lavede et større gaming arrangement

Well hvor vil jeg så hen med alt dette? Jeg tror egentlig bare jeg vil hylde gaming og hele spilindustrien, ved at give den min ubetingede kærlighed. Jeg elsker min Wii, min Xbox 360, min 3DS (og alle de gamle konsoller som ligger pænt i kasser herhjemme) og jeg ser frem til udgivelsen af Wii U senere på året, som var jeg et femårig barn, der venter spændt på juleaften.

For mig er spil afslapning og en pause fra arbejdsdage med skriftlige klagesager, juridiske besvarelser, brevudveksling med kunder, budget planlægning derhjemme, selvangivelser, opstart af eget firma og kvalitetstid med kæresten. Når jeg spiller, så kan jeg koble hjernen fra og slappe af og bare være mig selv. Her kan jeg besøge fremmede verdener, griner af sjove dialoger, forundres over skæve figurer, lave headshots i Battlefield 3, kæmpe for en bedre verden i Skyrim, nyde det seneste eventyr om Zelda eller tage en runde eller to i Wordfeud med venner og bekendte.

Jeg gamer fordi det gør mig glad og fordi det er min måde at lade op på. Er du en fellow gamer, så skal du være velkommen til, at adde mig for lidt online fis og ballade, hvis du en dag keder dig :)

Xbox 360 tag: Zovnig
Wordfeud: Zøvnig
Nintendo 3DS friendcode: 5112-3403-6047
Steam: Zovnig

Yum yum Chili bolcher

16-01-2012 23:42:00

Kære bloggers, chilifans og andre der tilfældigt er dumpet forbi

Vi har haft en rigtig hygge dag herhjemme idag, mig og min bedre halvdel. Det er skønt at bare gå og råhygge os to og vuffer. Dagen har budt på en stille og rolig morgen og en tur på hospitalet (den historie må du have til gode), kæresten der falder i søvn på sofaen nogle timer, alt imens jeg har spillet Battlefield 3 med en gut fra Holland. I min  lille verden findes der ikke noget bedre, end når jeg sider og spiller, mens kæresten ligger og putter ved siden af i sofaen i den ene side, mens hunden ligger i den anden side og med snuden op af ryggen på mig. Jeg er sgu heldig med min lille familie her :)

Nu er det ingen hemmelighed, at vi er to mad og slikglade personer herhjemme og en hel del af vores liv består af gode ting man stopper i munden (ja,ja kom så med en korny joke). Så derfor er vi nu gået i køkkenet hvor vi står og hygger os med, at lave hjemmelavede bolcher, Når nu jeg siger vi, så skal jeg gerne indrømme, at jeg foreslår hvad vi skal stoppe i, mens kæresten står for selve det at lave dem. Det er hun nu engang langt bedre til end mig.

Hvis ikke du har prøvet at lave bolcher før, så er grundopskriften rimelig simpel. Du følgende:

Lille portion:
2 1/2 dl sukker
1 dl. druesukker
1/2 dl. vand

Bolche massen skal varmes op til 162 grader (du er nødt til at investere i termometer hvis det skal blive godt) hvorefter den hældes ud på en plade eller dug. Her anbefaler jeg stærkt at købe en Silpat der er perfekt til formålet og gør hele arbejdet en del lettere.


Da jeg fortsat er ramt af en gal chili nørd, så fik jeg lyst til, at lave mine egne, efter at have fundet inspiration inde på chilifan.dk. Jeg har taget 3 halvsmå Cholate Scotch Bonnet chilier, hakkede dem i så små stykker så muligt og derefter varmet dem op under svag varme på en pande (uden fedtstof). Da de var rimelig tørre tog jeg dem over i en skål og knuste dem til en grov pulverform. Jeg har derefter blandet 3 skefulde lakrids ekstrakt oven i.

Jeg kan godt lide at blandet syrligt og styrke, så for at give den rette syrlige smag, brugte vi 40 dråber citron-smag i bolche massen (samme antal man normalt bruger til en stor portion) og gav den så noget lilla farve, bare for at narre fjenden. Derefter blev massen rullet ud og til sidst skar vi en revne hele vejen ned igennem pølseformen af bolche masse. I revnen hældte vi halvdelen af lakrids/chili pulveret. Så lukkes rillen og når det hele er ved at stivne helt, så blev bolcherne klippet ud i fine små stykker... Og det smager damn godt!! :D

Jeg har herefter lavet samme trick, men denne gang med 3 gule Habaneros af ukendt oprindelse. I denne omgang brugte vi opskriften på Polarbjørne bolcher, taget fra bogen "børnenes bolsjebog" af Pia Krøyer. Men vi byttede om på to poser ( ja ja jeg ved godt man skal læse på dem) så derfor ender opskriften med at se sådan ud her

2 spsk. citronsyre (skulle have været salmiaksalt, men vi brugte 3-4 spsk. citronsyre)
1 tsk. hvid slikfarve
1 tsk. sort carve
2 ml. pebermynteolie
og så drysser vi ganske enkelt pulveret fra den gule Habanero oven i.

Kæresten synes lige de skulle pepes lidt op, så hun smed lige en ekstra farve oven i og blandede dem, så bolcherne kom til at se super lækre ud. Jeg vil, efter at have smagt dem anbefale, at du nøjes med, 2 spsk. citronsyre

Vi lavede nu også andre bolcher, men da vi er færdige nu og bolcherne skal spises, så må i have de opskrifter til gode til en anden gang. Alt i alt blev det til 7 fyldte krammerhuse og en stort glas, som kæresten tager med ind og deler med dem på arbejdet imorgen :D

Hvis du har mod på at kaste dig over bolcher, så spørg endelig, hvis der er noget du er i tvivl om.

Dim Sum søndag

08-01-2012 11:26:00

Kære bloggers og andre madglade hunde.

Så er det Dim Sum tid i vores lille hus i Nordsjælland!

Hvis du straks tænker "aaah hvor lækkert" så er du cool, fornuftig, sandsynligvis glad for mad, var den første til at tømme slikskålen som barn og du kender allerede til Royal Garden(bedste Dim Sum restaurant i Danmark). For jer andre kan jeg fortælle, at Dum Sum stammer fra Hong Kong, men efterhånden har bredt sig til en del andre steder i Asien, så du kan sagtens finde ægte Dim Sum restauranterne i Kina, Syd Korea og en masse andre steder verden over. Dim Sum kan vel bedst beskrives som det asiatiske svar på en god brunch. Det består af en masse små lækre retter, som stor set alle kan nappes i en enkelt bid eller to.

Nu er det sådan, at mine bedre halvdels familie stammer fra Taiwan og oprindelig er kinesisk af afstamning, så vi har altid en del asiatiske lækkerier liggende derhjemme. Der i blandt nogle af de mest typiske Dim Sum retter. jeg ved godt ting fra frost ikke er "the real deal", men sådan en søndag morgen, kan det nu godt gå an. Så derfor stod jeg lidt tidligere op og gjorde klar til en lækker lille morgenmad.

Der findes stort set ikke en bedre måde at sende kæresten afsted på arbejde, Okay det er der.... (hubba hubba) Men det er i hvert fald en super nice start på en søndag. Så jeg stod op, fik tingene ud af fryseren og smed dem fra dybfrossen tilstand 30 minutter i vores damper. herefter lavede jeg klar til at lave nogle små sauce til at dyppe lækkerierne i(fik lidt eksperthjælp ved spisebordet). En der består af forårsløg, Soya, frisk hakket chili (Omnicolor), koriander og en smule eddike. En der består af soya og eddike og til sidst en bestående af ren soya og Sriracha hot chili sauce.

Ovenstående serveres i stuen med et afsnit af How I Met Your Mother og så er dagen skudt godt i gang. NU vil jeg til gengæld lade billederne tale for sig selv, sende kæresten på arbejde, tage et langt karbad og derefter så har jeg en vigtig date med Battlefield 3, tilsat en anelse Skyrim og muligvis mikset op med et afsnit Spartacus eller to..... God søndag folkens :D
















Dagens opskrift: Hawaii Kylling med ild i måsen

06-01-2012 14:17:00

Kære bloggers og andre, der kigger forbi hver anden måned, når jeg endelig tager mig sammen og skriver noget nyt.

Jeg har igår eksperimenteret lidt i køkkenet, da jeg ville lave noget lidt andet til kæresten kommer hjem. Det jeg kom frem til, var en skøn blanding af en typisk Chicken Chili opskrift og så den mere klassiske Pineapple Chicken eller Hawaiian Chicken som den også kaldes nogle steder. Det skal siges med det samme, at der ikke er tale om gourmet på et højere plan, men mere en god solid hverdags ret, for os der godt kan lide det prikker lidt på tungen, et godt stykke tid efter vi er færdige med at spise. Den er dog ikke så stærk, så de fleste ikke burde kunne være med :)

Hawaii Kylling med ild i måsen:
Du skal bruge følgende:
Cirka 400g rent kylling kød
2 dåser hakkede tomater 400g hver
1 dåse Ananas 340g (Ja,ja der står 567g på dåsen, men det er før alt saften er hældt over på et glas)
1 dåse Tomat Puré 140g
1 dåse majs 400g
2 fede hvidløg
1 stort alm. løg
1 spsk. soya
1 Market Peach Habanero
1/2 tsk. Dave's Ghost Peber Hot Sauce
Smør
Salt
Peber


I min første version her, der valgte jeg, at koge en halv kylling (havde lige sådan en liggende i køleskabet) og så pille kødet af bagefter. Jeg kan bedre li' den konsistens, end den man får med de typiske kyllinge strimler fra Netto, men valget er dit

Tag en god halvstor gryde og steg kylling stykkerne på panden med rigel...(nooo.. im not gonna say it!) anseelige mængder smør og smid så den chilien og løgene, alle skåret i småstykker, ned til kyllingen. Hæld soyaen sammen med resten

Du lader det herefter til du er sikker på at kyllingen er som den skal være og det hele er gyldensteg. Hæld så saften fra dåsen med ananas over så det hele ligger og søber lidt i ananas saften. Lad det syde sammen en 5 minutters tid og hæld så tomat pure, de hakkede tomater, de hakkede hvidløg og smager så til med salt, peber og Ghost Peber saucen. Jeg brugte kun 1/2 tsk. men er du vant til chili kan du godt smide en tsk. fuld i. Bare smag dig frem, da det lynhurtigt kan blive voldsomt stærkt, hvis ikke man er vandt til det. Jeg er iøvrigt ikke helt klar over hvor man får fat i Sauce, da jeg fik den af min Svoger Naiwai og hans kæreste til jul. Men godt det smager den :D

Når.. men lad det stå og små-simre en times tid og hæld så første alle ananas stykkerne i, når retten er færdig og en fem minutters tid før den serveres.

Når man ser på de originale opskrifter, så kommes der oftes også bønner af diverse slags i, men da jeg i forvejen har lavet lidt om på det hele, så sprang jeg denne del over idag. (Okay sandheden er, at jeg troede vi havde bønner i skabet derhjemme og jeg var for doven til at futte ned til den lokale bønne-pusher for at hente nogen) Da der så mangler lidt fylde, så serverede jeg det med ris til.

Alt i alt, så håber jeg du kommer til at nyde opskriften.

Ps: herunder er et billed af den gode chili sauce, hvis du vil ud og lede efter den :)



Kort

Rødovre


Latitude:
Longitude:
Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
OK Læs mere