Ændringer i retsplejeloven
27/09-24
Den 15. juni 2024 blev der gennemført flere justeringer med det formål at forenkle visse dele af retsplejen. Herunder følger en gennemgang af nogle af de ændringer, som er relevante for fogedsager.
Udlæg i fast ejendom uden skyldners tilstedeværelse i fogedens kontor
Retsplejelovens § 495, stk. 1, har fået tilføjet et nyt 2. pkt., som gør det muligt at foretage udlæg i aktiver, selvom skyldner ikke er fysisk til stede i fogedretten, og selvom der ikke er pant i aktivet, forudsat aktivet er registreret i et offentligt register.
Dette udvider den tidligere lovgivning, hvor udlæg kun kunne ske uden skyldners tilstedeværelse, hvis kravet vedrørte specifikke aktiver, der var sikret ved lovbestemt pant.
I praksis betyder dette, at kreditor ikke længere behøver at acceptere en udsættelse til ud kørende fogedforretning eller politifremstilling, hvis skyldneren er blevet forkyndt. Fogeden kan på kreditors anmodning gennemføre udlæg i aktiver, der er registreret i et offentligt register. Et offentligt register er defineret som et register, der føres af en offentlig myndighed, uanset om offentligheden har adgang til oplysningerne i registret. Det er også uden betydning, om registerets hovedformål er at registrere ejerskab, eller om der er særlige juridiske konsekvenser ved ejerskabsregistreringen. For at kunne foretage udlæg, skal debitor dog være den registrerede ejer af aktivet.
Aktiver, der kan omfattes, inkluderer fast ejendom, biler, andelsboliger, skibe og fly.
Fremover kan en kreditor således foretage udlæg i f.eks. en skyldners hus, selvom skyldneren ikke er mødt i fogedretten, og selvom kreditors krav ikke i forvejen er sikret ved pant i huset.
Denne udvidelse kan få betydelige praktiske konsekvenser og er en væsentlig ændring. Den står i modsætning til skyldners anvisningsret efter retsplejelovens § 517, men det kan samtidig motivere skyldnere til at møde op i fogedretten og benytte anvisningsretten, hvis der findes andre aktiver, som kan give kreditor tilstrækkelig sikkerhed for kravet.
Fredningsperioden
Fredningsperioden i henhold til retsplejelovens § 490, stk. 1 forlænges fra seks måneder til 12 måneder. Dette betyder, at kreditorer fremover som udgangspunkt må vente endnu længere, før de kan anmode om en ny fogedforretning.
Fredningsreglen blev oprindeligt indført i 1976 og senest justeret i 2007, da muligheden for at begære udlægsforretning med henblik på at afbryde forældelse blev tilføjet. Reglen skal forhindre, at en debitor gentagne gange indkaldes til fogedretten inden for en kort tidsramme (før seks måneder, nu 12 måneder), hvis det allerede er konstateret, at der ikke kan foretages tilstrækkeligt udlæg til at dække kravet.
En kreditor har dog stadig mulighed for, under særlige omstændigheder eller for at afbryde en forældelsesfrist, at begære fogedforretning inden for fredningsperioden, jf. retsplejelovens § 490, stk. 2 og 3.
For yderligere oplysninger, kan du kontakte Ulrich Hejle på uhe@apexlaw.dk