Fremgangsrig forretning med solidt koncept søger investor/partner til fremme af yderligere vækst

Oprettet: 10. oktober 2017 18:04 - Sidst rettet: 10. oktober 2017 18:04 - Vist 673 gange

Jeg vil gerne:

Have en investor

Jeg er i følgende branche(r):

  • Handel
  • IT, Teknologi, WWW
  • Servicevirksomhed

Status

Har omsætning

Jeg skal bruge

600.000 kr.


Jeg skal bruge penge til:

Vi er et succesfuldt handelsfirma med fysisk butik/showroom og webshop med produkter inden for en stadigt mere populær og hurtigt voksende sportsgren. Alle produkterne er af høj kvalitet.
Lige siden opstarten i 2015 har vi oplevet støt stigende omsætning og stor efterspørgsel på vores koncept og produkter.

Vi er et par, der ejer og driver firmaet i fællesskab. Den ene af os arbejder udelukkende med forretningen, mens den anden har et fuldtidsjob ved siden af for at garantere en fast indkomst til familien. Vi har siden starten haft en støt voksende omsætning, men skal det fortsætte, er der brug for, at vi begge kan arbejde fuld tid med forretningen – for vi vil meget mere med den!
Derfor søger vi en investor, så vi kan flytte den fysiske butik, kvitte fuldtidsjobbet og booste aktiviteterne, så vi begge kan arbejde dedikeret med udviklingen af forretningen - og nå vores mål om at udbrede konceptet i hele Norden. Vi er så småt i gang, og har fået de første vigtige kontakter i Norge.


Her er lidt om mig/os:

Vi er et stærkt team med stor viden, værdifuldt netværk og praktisk know-how inden for vores branche. Men vi er ikke eksperter i markedsføring, forretningsudvikling og eksport, selvom vi har lært meget blot ved at kaste os ud i det.
Vi ønsker derfor en investor, som udover lyst til at investere og eventuelt indgå i ejerkredsen, også meget gerne må have viden og erfaring med eksport, markedsføring og forretningsudvikling – og meget gerne lyst til at engagere sig aktivt i forretningens vækst og udvikling.

Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
OK Læs mere