Beskrivelse af stilling:
Til helt nyetableret firma søges en kompetent freelancer til udvikling af en helt ny App.
Vi vurderer, at der er op til ca. to måneders fuldtidsarbejde med at udvikle, teste og launche App’en. Derefter vil der være mulighed for flere timer som konsulent til tilretninger, opdateringer m.v.
Vi har i dag et (stort set komplet) overblik over App’s ønskede funktionaliteter, beregninger, ideer om brugerflader/skærmbilleder m.v. Vi skal bruge dig til at programmere App’n, sætte det hele superflot, lækkert og brugervenligt op. Vi har ikke selv programmører eller it-kyndige inhouse, så du skal kunne det hele selv! Dvs. programmering, grafik m.v.
Forestil dig en opskrift hvor slutresultatet er en kage. Kagen bliver til ved at sammenblande nogle ingredienser, f.eks. æg, mel og sukker. Man skal kunne trække disse ingredienser grafisk ind på skærmen med fingeren og sætte dem vilkårligt sammen. Til hver ingrediens er der en række målinger man skal angive (vægt, temperatur, antal osv), som igen måles op mod en standard – både for ingrediensen, for den forangående/efterliggende ingrediens og for selve kagen. Desuden skal der genereres smileys ud fra ingrediensernes værdier, laves en samlet opskrift, tegnes grafer over fedt/kalorier for kage og ingredienser, logges data, dannes PDF, export til Excel/kommasep. fil. Der er som start tale om op til 60-80 ingredienser, 20-30 standardkager hvor hver kage typisk bruger op til 8-12 ingredienser, men flere kan komme til. Og vi forestiller os også flere forskellige sprogversioner senere.
Vi har selvfølgelig også travlt, så vi søger en person der kan afsætte de ca. 2 måneder i træk her og nu, som vi vurderer det vil tage at færdiggøre App’n.
Da vi er nystartede er pengene desværre ikke så store, men vi vil selvfølgelig gerne tilbyde dig en rimelig aflønning. Vi forestiller os ca. 130-200,-kr/time afhængigt af dine kvalifikationer. I tillæg hertil kan der udbetales et mindre succes-fee når App’en er køreklar og fejlfri. Denne aftales dog individuelt før opstart. Lad os høre fra dig a.s.a.p. Venlig hilsen.
Oprettet:
16-05-2013 - kl. 10.24
Afregningsform:
Pris pr. time
Timepris (ekskl. moms):
200 kr. - 500 kr.
Varighed:
1 - 3 måneder
Timer pr. uge:
30 - 37 timer
Kategori:
Mobil -
Android app udvikling
Annoncen udløber::
22-05-2013