Freelance stilling: Freelance skribent/tekstforfatter til professionelle jobansøgninger

Beskrivelse af stilling:

SuperKandidaterne er på udkig efter freelance tekstforfattere, som kan løfte nogle af vores opgaver. Du skal kunne arbejde selvstændigt efter et specifikt koncept og følge opskriften mht. både indhold og formatering/opsætning - og være professionel nok til at kunne følge anvisninger, selvom du måske selv mener, det burde gøres anderledes (vores metode er udviklet over lang tid, og har “proven results” - over 90% succesrate) Vi kan ikke tilbyde en fultidsstilling, så du skal have gang i dit eget/noget andet ved siden af. Pt. har vi mange opgaver - men det skifter generelt. Du vil blive aflønnet pr. leveret opgave, og du fakturerer til os. Du starter på en grundsats; hvis vi så skønner at du er klar til et større ansvar, vil der være udviklingsmuligheder.

Om vores virksomhed:

SuperKandidaterne er en mindre virksomhed, som specialiserer i at skrive målrettede/skræddersyede jobansøgninger (+ studie/lærerpladsansøgninger) med tilhørende CV på bestilling ret specifik disciplin, som man ville være nødt til at bruge lidt tid på at sætte sig ind i.

Dine nødvendige færdigheder:

De ubetingede forudsætninger for at løse opgaverne er:

• At du kan skrive korrekt dansk i et let forståeligt sprog (ikke kancellisprog)
• At du har en evne til også at skrive "mellem linjerne," og har forståelse for signalværdien i det skrevne
• At du dermed også kan læse mellem linjerne i et stillingsopslag og på en virksomhedshjemmeside
• At du har en god forståelse for salg og markedsføring, og dermed ved, at det, du skriver, først og fremmest handler om, hvad modtageren vil have/har behov for at høre (copywriting)
• At du kan gøre din tekst levende og lade den med (kandidatens) personlighed og passion - selvom emnet måske er uinteressant for dig
• At du kan finde guldet på en virksomheds hjemmeside, og har øje for de rigtige ting (værdier etc.), som understreger matchet ml. ansøger og modtager + viser at “de” har sat sig ordentligt ind i både virksomhed og opslag
• At du kan arbejde selvstændigt efter et specifikt koncept og følge opskriften mht. både indhold og formatering/opsætning - og at du er professionel nok til at kunne følge anvisninger, selvom du måske selv mener, det burde gøres anderledes (vores metode er udviklet over lang tid, og har “proven results” - over 90% succesrate
• At du med garanti kan overholde deadlines!
• Vi arbejder til strenge deadlines - hver dag. Vores deadline er kundens deadline, og kan derfor ikke flyttes, uden at vi mister opgaven og vores gode rygte. Der er derfor ingen vej udenom. En deadline er en deadline, og den SKAL overholdes.

Følgende er desuden attraktivt for os - men ikke krav:

• Du må meget gerne kunne arbejde på engelsk også. Hvis du påtager dig at løse opgaver på engelsk, skal dit engelsk være 100% i orden, altså ikke bare okay, men på modersmålsniveau
• Hvis du har lyst til at sætte dig yderligere ind vores arbejdsområde, har god psykologisk sans, er super- serviceminded og generelt god til at tale med andre, vil der være mulighed for flere og større opgaver med tiden.

Hvis du tror det måske kunne være noget for dig, så send din ansøgning til suzann@superkandidaterne.dk.

Læs om SuperKandidaterne/vores service her: www.superkandidaterne.dk
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Suzann på 5012 5371.

Oprettet:

27-06-2015 - kl. 15.56

Udbyders navn:

voiceaware.dk

Afregningsform:

Andet

Beskriv hvordan du vil afregne:

Der afregnes pr. leveret opgave. Beløb ml. 1.000,- og 5.000,- eksl. moms, alt efter opgavens størrelse.

Kategori:

Skrivearbejde -  Ghostwriting

Annoncen udløber::

27-07-2015

Ansøg om stilling

Kan du løse denne opgave? Giv dit bud nu! Tilmeld dig gratis eller log ind – Klik her

Fortæl hvorfor du skal have stillingen:

Vedhæft evt. filer

  • Vedhæft fil(er) max 10 MB pr. stk.
  • X
    X
    X
    X
    --- eller ---
    Den fil, du har valgt, allerede er fastgjort.