på Amino

Jeg vil ikke have hvem som helst som fan på facebook

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
Amino-karma 502.010
Tilmeldt 20. apr 07
Indlæg ialt: 16.014

Her kan dit firmanavn stå
Skrevet Skrev: 14-04-2009 kl. 08:56

Jeg har vist ikke læst formålet med denne gruppe ordentligt, inden jeg meldte mig ind. Nu, hvor jeg har givet mig ordenlig tid til at læse gruppens formål ser jeg, at det beskrives således:

"....hjælpe hinanden med, at sprede kendskabet til vores FB-profiler, ved at blive medlem af hinandens profiler."

Det får mig til at foreslå, at vi udvider formålet med gruppen. Jeg synes, der er langt vigtigere ting, der kunne være være mål.

Hvad får I eksempelvis ud af at have mig som fan af jeres side, hvis jeg ene og alene er medlem, fordi det er en betingelse for at være medlem af denne gruppe?

Jeg har gennemgået listen over denne gruppes medlemmer og meldt mig til jeres sider/grupper. Medmindre nogle er smuttet ved et uheld. Men det får ingen af os udbytte af  - MEDMINDRE I gør det så godt på jeres side, at jeg rent faktisk oplever, at det er en fordel for mig at være fan.

Jeg vil derfor bede om, at i IKKE melder jer som fan af min side, medmindre I er interesseret i tips, tricks og viden om, hvordan firmaer markedsfører sig via facebook og web i det hele taget. Det er nemlig dét, der er mit arbejdsområde. Folk, der ikke har en direkte interesse i mit område, vil jeg foreslå lader være med at melde sig som fan på min side.

HVORFOR... spørger I måske? Fordi det ikke er nogen gevinst for nogen overhovedet, at være fan af en side, der ikke overhovedet interesserer. Tværtimod kan det være til skade for sidens ejer, fordi det i værste fald kan indebære, at ens "fans" oplever at blive overdænget med information, de ikke har lyst til eller interesse i.

 

 

  • Amino Karma for indlæg: 6
Amino-karma 1.413
Fra Værløse
Tilmeldt 17. mar 06
Indlæg ialt: 305
flag
Kim
Fra Sushibutik.dk
Skrevet Skrev: 14-04-2009 kl. 09:06

Hej Lisbeth

Jeg har samme holdning som dig, men du skal være opmærksom på at du nu lægger dig ud med 90 % af alle medlemmer herinde, for de er i den tro at jo flere "fans" jo bedre.

De bedste Hilsner

Kim

  • Amino Karma for indlæg: 3
Amino-karma 262
Fra Frederikssund
Tilmeldt 1. dec 07
Indlæg ialt: 89
Lise Bjerre
Fra Bjerre Trykkeri og For...
Skrevet Skrev: 14-04-2009 kl. 09:55

Hej Lisbeth - og Kim

Jeg er nu ikke helt enig, jeg er medlem/fan af de forskellige grupper/profiler og inviterer derefter de af mine venner som jeg mener kunne have interesse i det du f.eks. laver. Det kan godt være jeg ikke kan bruge dig og dine ydelser, men det kan nogle af mine venner måske, og måske kan du heller ikke bruge flere af os andres ydeser/kompetencer, men det kan nogle af dine venner måske.... Vi skal vel ikke være så snæversynet, og kun se på denne gruppe som eventuelle kunder, men gruppens venner er også en del af det hele - det er min mening og tror umiddelbart også det var den oprindelige tanke.

  • Amino Karma for indlæg: 5
Amino-karma 734
Fra 9830 Tårs
Tilmeldt 6. feb 08
Indlæg ialt: 197
Kim F. Rasmussen
Skrevet Skrev: 14-04-2009 kl. 12:16

Hovedformålet med denne gruppe er vel at hjælpe hinanden med at starte facebook fansider. det er jo ikke så sjove at have en fanside uden fans.

Det er vel ikke meningen at man skal markedsføre sig på hinandens fansider og spamme fansene med alle mulige tilbud. Det vil jeg ihvertfald ikke være med til.

Derudover kan vi jo blive inspireret af hinandens tiltag til markedsføring på facebook og udveksle gode ideer.

Skrold antikvariat Antikvariske & brugte bøger, Militær- og krigshistorie samt historie generelt.

  • Amino Karma for indlæg: 3
Amino-karma 502.010
Tilmeldt 20. apr 07
Indlæg ialt: 16.014

Her kan dit firmanavn stå
Skrevet Skrev: 14-04-2009 kl. 13:50

Hej Lise

Jeg betragter ikke denne gruppe som potentielle kunder - men ene og alene som en gruppe, hvor der er mod- og medspil.
Regner med, at jeg her kan give mine erfaringer videre og få nyttig reaktion på dem - hvilket jeg vil blive klogere af.
Jeg regner med at give det samme igen. Læse om andres erfaringer og reagere, når jeg synes, jeg har noget at give.

Gruppen er for mig et sted, hvor jeg kan spille ping-pong!

En gruppe, webside (facebook eller andet) skal i øvrigt være mere end almindeligt interessant, før jeg gør venner opmærksom på den.
Og hvad angår jeres/vores sider på facebook, så skal de byde på andet end reklame for en virksomhed, hvis jeg skal gøre venner opmærksom på dem.

Hvis facebook-sider skal være effktiv reklame skal vi tilbyde et eller andet, man ikke skal gøre andet og mere for at få fat i. 
Siden skal tilbyde noget, man ikke skal købe eller melde sig til.
Ellers er det bare en af de utallige reklamer, der herhjemme hos mig ryger direkte og ulæst i skraldespanden. 
I værste fald er siden endog rigtig dårlig reklame. Mange gratis markedsføringsmuligheder bruges af gør-det-selv-folk, der ikke ved en dyt om markedsføring og (derfor) gør det så dårligt, at de i værste fald gør mere skade end gavn.

Jeg hører til dem, der undrer mig voldsomt over, at professionelle forretningsfolk vælger at markedsføre sig som glade amatører.
Kan vi ikke selv gøre det professionelt, er vi bedre tjent med at lade professionelle gøre det for os.

Mange sider (jeg taler både om websider og facebook-sider) er elendig reklame, hvor man på værste og uelegant vis forsøger at prakke nogen noget på.

facebook-sider, der bruges som gratis reklamebrochure, har ingen interesse. 
Jeg fortæller heller ikke andre om dem.

Er det en side for en modebutik, bliver jeg kun (ægte) fan, hvis jeg får nogle tips, jeg kan bruge (måske de også giver mig lyst til at handle i butikken)
Er det en side for en webhop med smykker, bliver jeg kun (ægte) fan, hvis der er andet og mere på siden at hente end information om, hvad jeg kan købe.

Der skal kort sagt være nogle gode lunser kød på benet - som jeg kan spise uden at betale, uden at gøre noget ekstra.
Og den luns kød kan så i bedste fald give mig smag på at komme igen og måske en dag købe et eller andet :-)


 

  • Amino Karma for indlæg: 3
Amino-karma 734
Fra 9830 Tårs
Tilmeldt 6. feb 08
Indlæg ialt: 197
Kim F. Rasmussen
Skrevet Skrev: 14-04-2009 kl. 22:30

Hovedformålet med denne gruppe er vel at hjælpe hinanden igang med firmasider på Facebook. Det er jo ikke sjovt af have en fan-side uden fans.

Det er da ikke meningen at vi skal spamme hinandens fans med alle mulige tilbud. Det vil jeg ihvertfald ikke være med til.

Derudover kan vi jo inspirere og lære af hinandens gode ideer til markedsføring på Facebook.

Skrold antikvariat Antikvariske & brugte bøger, Militær- og krigshistorie samt historie generelt.

  • Amino Karma for indlæg: 3
Side 1 ud af 1 (6 indlæg)

RSS-feed