Beskrivelse af opgaven:
Min dandomain webshop kører i Danmark, men skal nu opsættes og gøres klar til det europæiske marked.
Jeg har lavet en liste over ændringer som skal laves:
- Designmodul skal integreres så der nemt kan laves standardtekst på alle produkterne. (Der er 3-4 standardtekster, som alle passer til hver sin kategori.) Min produktlistning skal fortsat være som den er nu, nu skal den bare laves, således at den automatisk indsætter standardproduktbeskrivelsen.
- Der skal oprettes sprogopsætning til Norsk, Svensk, Finsk og Engelsk.
- Standardteksten skal opsættes/indsættes i de forskellige skabeloner i designmodulet.
- Leveringslandene skal oprettes til samtlige lande i hele Europa.
- Valuta skal integreres så der kan betales i DKK, SEK, EUR, NOK. I starten skal den selv omregne valutaen på produkterne og oprunde til nærmeste éner inkl moms. Jeg skal selv have mulighed for at sætte priserne, så den ikke omregner automatisk.
- Oversættelserne skal integreres de respektive steder.
- Der skal et sted på siden designes nogle landeflag man kan trykke på, så den automatisk hopper over på det enkelte land.
- Produktet ”Montering” skal ikke være tilgængelig i andre lande end DKK, ligesom forsendelsesmetoden ”afhentning” ikke skal være.
Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at der ikke er tale om oversættelse af webshoppen. Det er kun opsætningen så andre lande kan handle på den. Du skal nok blive fodret med de oversatte tekster.
Denne liste er kun hvad jeg selv kan komme i tanke om, hvad der skal laves. Har du før arbejdet med flere sprog, og ved at jeg mangler nogle punkter, skal disse selvfølgelig også laves.
Jeg forventer:
- At du er momsregistreret
- At du har et rigtig godt kendskab til dandomains webshop og dens opsætning.
- At du har arbejdet med flere sprog i dandomains webshop før.
Da jeg ikke selv ved 100% om jeg har det hele med, kan jeg godt acceptere, at en tilbudt pris godt kan overstige den aftale pris, en smule.
Den forventede tidshorisont er ca. 2 måneder.
Oprettet:
19-01-2010 - kl. 11.11
Afregningsform:
Fast pris
Anslået budget (ekskl. moms):
200 kr. - 2.500 kr.
Kategori:
Webshop -
DanDomain
Deadline for bud:
09-02-2010