Freelance opgave: Vejr-elementer i flash

Beskrivelse af opgaven:

Hejsa,

Jeg har en privat hjemmeside som omhandler 2 forskellige lande, herunder er det ene Danmark. Det andet land som siden omhandler har et vejr som er meget ulig det danske vejr. Det vil sige et absolut bedre vejr end det vi kender herhjemmefra.

Det jeg søger er derfor 2 flash-elementer som jeg kan lægge på min side, hvor hvert element viser vejret i henholdsvis Danmark og i det andet land.

Det skal i hvert element være muligt at vælge by for vejret. F.eks. i det danske element, vælge en dansk by hvorfra vejret vises. Informationen om den valgte by forestiller jeg mig lagret i PHP/MySQL, da brugerne på min side så ved at redigere sin profil kan vælge henholdvis en dansk by og en by fra det andet land hvorfra vejret fra begge byer så skal vises. PHP/MySQL-delen skal også laves sammen med de 2 elementet.
Såfremt brugeren ikke har valgt byer ved at redigere deres profil, så er det tanken at hovedstaderne i de to lande skal vises default.

Jeg kan forestille mig at flash-elementerne skal kunne hive de aktuelle vejr-data ind fra f.eks. Yahoo Weather ([URL er blevet fjernet] eller lignende tjeneste.

Selve flash-elementerne skal kunne vise det aktuelle vejr de valgte steder, og måske også udsigten de næste 4 dage frem. Vejret skal vises i form af ikoner (gerne amimeret), f.eks. sol/skyfrit, sol/overskyet, regn, blæst, sne osv. samt temperatur. Luftfugtighed og vindstyrke med videre er altså ikke nødvendigt. Dog må elementet gerne vise om det er lyst eller mørkt på det valgte sted (mellem eller udenfor solopgang/solnedgang) ved f.eks. baggrundsfarve er mørk eller lys.

Jeg ved ikke hvor mange som kender vejr-elementet fra Android-telefonerne. Men det vejr-element er faktisk lidt hen af hvad jeg søger, dog blot til min CMS-baseret hjemmeside i stedet. Jeg har vedhæftet nogle billeder som kan lede tankerne lidt hen af det resultat jeg søger.

Min oprindelig tanke var at hvert element skulle være 100(b) x 100(h) pixels, men kan godt se at det måske bliver lige i underkanten af hvad godt er. Derfor er 125(b) x 150(h) acceptabelt - f.eks. nuværende vejr øverst og så de næste 4 dage angivet med mindre ikoner ved siden af hinanden under nuværende vejr.

Da det er en privat side, så har jeg ikke lige den allerstørste sum at smide ind i det. Jeg er dog villig til at betale en kr. 2.000 - kr. 2.500 hvis én kan lave et superresultat i stil med det jeg ønsker. Det er første gange jeg prøver at lægge et job ud på denne måde, så har ikke rigtigt nogle idé om prisleje og om jeg har uddybet mit ønske til det færdige produkt godt nok - ellers må I lige spørge.

Oprettet:

27-01-2010 - kl. 00.32

Afregningsform:

Fast pris

Budtype:

Lukket bud

Anslået budget (ekskl. moms):

200 kr. - 2.500 kr.

Kategori:

Desktop & Webudvikling -  Flash

Deadline for bud:

30-01-2010

Filer vedr. opgaven:

Har du spørgsmål til opgaven? Skriv det her:

Bemærk! Tekst må ikke indholde bud eller kontaktinformationer

Bud fra freelancere

Navn Område Dato Karakter Bud Status
Peter Bendtsen vrå, Danmark 27-01-2010 - kl. 20.35
  • Baseret på 2 anmeldelser

Lukket bud

Vinder
Jens Mikkelsen København N, Danmark 28-01-2010 - kl. 09.45
  • Baseret på 1 anmeldelser

Lukket bud

Afvist